1.Der er ballade og uro på finansmarkederne. Hvad der sker på aktie-, obligations- og råvaremarkederne og hvorfor det sker, har jeg skrevet en klumme om til Nordnet med fire investeringsanbefalinger:
|
|
2.De seneste år har mange investorer tjent kassen på at låne til godt 0% i Japan med en faldende yen, der gør lånene endnu billigere, og så investere pengene i ikke mindst aktier rundt om i verden, bl.a. i USA, men også i højrentevalutaer som den mexicanske peso (den såkaldte ”yen carry-trade”).
Men nu stiger yen’en efter forrige uges renteforhøjelse (godt nok kun til 0,25%) i Japan og mere bidsk end ventet udmelding fra Bank of Japan. Og så lukkes de her positioner ned og alle skal ud på samme tid og så kommer der store kursbevægelser og især tab ud af det.
|
|
Ingen ved helt præcist hvor mange af de her ”carry trades” der er, så derfor er medierne i de her dage fyldte med modsatrettede historier.
|
|
Men en ting er de her ”yen-carry-trades”, noget andet er mange gearede og risikofyldte positioner mange andre steder. Grafen nedenfor fra Deutsche Bank viser (og det gør tal fra Goldman også), at de professionelle investorer ligger meget tungt vægtet i aktier, faktisk lige så tungt som før nogle alvorlige og længerevarende nedture. Det taler for, at denne her rusketur ikke bare er overstået på nogle få dage.
|
|
På den helt korte bane har lidt blødere ord fra BoJ hjulpet aktiehumøret lidt op igen. De siger de ikke vil hæve renten yderligere, hvis uroen forsætter.
|
|
3. En anden grund til markedsuroen er svagere end ventede makrotal fra USA i sidste uge, der har fået nogles recessions-klokker til at bimle igen. Jobtallene viste svag jobvækst på kun 114,000 nye jobs i USA i juli mod gennemsnitligt 212,000 pr. måned det seneste år. Samtidig steg arbejdsløsheds-procenten uventet fra 4,1% til 4,3%.
Igennem denne regnskabssæson har regnskaberne fra en del amerikanske forbrugsaktier også vist svaghedstegn, så en svækkelse i væksten i USA synes i gang.
Aktiemarkedet reagerer nu klart negativt på dårlige væksttal og er altså nu mere bekymret for svag vækst end høj inflation.
|
|
Men som så mange gange før, er de der jobtal fra USA aldrig glasklare at fortolke og de seneste uger har økonomer været nede i alle mulige mikrodetaljer om indflydelsen fra beskæftigede der melder at de ikke har kunne komme på arbejde pga. orkanen Beryl men er talt med som beskæftigede alligvel selv om de har modtaget dagpenge, nye ledighedsregler i Wisconsin, ”retooling temporary closings” af bilfabrikker i Michigan etc.
Bundlinien fra ham der er dygtigst til at gennemskue alle finurlighederne, Parker Ross: Der er en svækkelse i gang på jobmarkedet (bl.a i Californien, se graf), men sidste måneds jobtal har overgjort det en smule når man tager alle specielle faktorer i betragtning, så han er lidt på den pessimistiske side ift. optimisterne, men ikke helt over i pessimisternes lejr 😊. |
|
Så nu bølger recessions-snakken frem og tilbage i USA igen. De fleste eksperter forventer fortsat ikke en recession i USA, men det er lidt bekymrende, at stadigt flere fornuftige økonomer, der ikke er perma-pessimister, er begyndt at ringe med recessionsklokken.
Et par sidste krøller på recessionssnakken: Optimisternes bedste trumpkort er, at der ikke ses nogen markant stigning i antallet afskedigelser, som ellers sker typisk på vej i recession.
|
|
Men pessimisterne fastholder, at først stiger ledigheden langsomt fordi virksomhederne stopper med at hyre medarbejdere mens der stadig kommer flere i arbejdsstyrken og så kommer fyringerne pludselig og så eksploderer ledigheden.
|
|
4. En tredje grund til markeds- og især aktieuroen: Skepsissen over AI/kunstig intelligens er taget til. Investorerne er bekymrede for, at især tech-giganterne (også kaldet ”AI hyperscalers”) overinvesterer i AI og aldrig kan tjene pengene hjem igen og deres overskudsgrader derfor er toppet.
AI-optimisterne siger vrøvl! Spændende måneder og kvartaler vi går i møde for selv optimisterne er enige: Der skal komme bevis på markant mere AI-skabt indtjening indenfor 6-18 måneder ellers er der bøllebank til en masse aktier og en recession drevet af faldende investeringsaktivivtet. |
|
David Cahn fra den velansete kapitalfond Sequoia har opfrisket sine beregninger fra hans allerede berømte rapport fra efteråret 2023, hvor han stillede spørgsmålet: ”Hvor er al den indtjening der skal tjene AI-investeringerne hjem?”.
Dengang beregnede han et årligt indtjeningshul på 125 mia. $ (200 mia. i udgifter til AI-udstyr – 75 mia. anslået i ekstra fremtidig indtjening). Nu beregner han indtjeningshullet til 500 mia. $ årligt (600 mia. – 100 mia.) hos en række af de største tech-selskaber, der lige nu tilsammen tjener 400 mia. $. Det er noget af en opgave.
|
|
Cahn mfl. ser en parallel til tidligere teknologi/investerings-boom-busts (altså op- nedture) som internettet, jernbaner m.m. og refererer til nedenstående investerings-klassisker, hvor konklusionen er, at samfundet ofte får en masse ud af de her investerings-booms, mens investorerne ofte ender som de store tabere pga. overinvestering, der ikke kan tjene sig hjem.
Det interessante ved den nuværende udvikling er, at den på kort sigt kan vise sig at være inflationær (en masse penge investeres i en masse udstyr, der kræver ressourcer inkl. råvarer), men på længere sigt deflationær ligesom ved internettet og jernbaner, hvis/når investerings-boomet forvandles til en nedtur.
|
|
Og her er David Cahns lige så vigtige og interessante analyse fra sidste måned med to (mindst) vigtige pointer:
• Tech-sektoren og især de store tech-selskaber er fanget i et AI-våbenkapløb der nødvendiggør de enorme investeringer
• Man kan godt være AI-optimist og samtidig skeptisk mht. om de enorme investeringer betaler sig for tech-virksomhederne (det er Sequoia). Hvis man er pessimist tror man hverken på AI-potentialet eller de nuværende enorme investeringer |
|
Andre skeptikere: Hedgefonden Elliott Management og Goldman Sachs aktieanalysechef Jim Covello med 30 års erfaring som tech-analytiker, der i en allerede meget omtalt Goldman Sachs-rapport om AI udtaler sig meget kritisk om potentialet i AI på nuværende tidspunkt og generativ AI især (nedenfor).
Sjovt nok er to af Covello’s analytikere noget mere optimistiske end deres chef i selvsamme rapport. |
|
I rapporten er der også et godt interview med en af verdens førende økonomi-professorer netop nu, Daron Acemoglu, der i sit seneste forskningspapir kun når frem til at AI over de kommende 10 år vil øge BNP med 0,09% årligt eller kun 1/10 af hvad positive analyser fra McKinsey og hans verdensberømte kollega fra MIT, Andrew McAfee, når frem til i deres analyser.
|
|
Tech-eksperten Gary Marcus er meget kritisk overfor hele teknologien bag generativ AI og tror på dens snarlige kollaps, bl.a. pga. problemer med at håndtere ”outliers”, dvs. at håndtere situationer der ligger langt fra det AI er blevet trænet på (det samme problem ved selvkørende biler).
|
|
Regnskaberne fra de store tech-giganter har været noget blandede og har ikke i sig selv beroliget investorerne mht. afkastet af de enorme AI-investeringer, men har heller ikke været nogen katastrofe. Derfor bliver det i de kommende måneder spændende at se, om bl.a. Microsoft og Apple kan øge deres indtjening på at sælge nye produkter med en AI-feature eller om kunderne siger nej tak?
At ikke en gang OpenAI, firmaet bag ChatGPT, kan tjene penge på AI, men står til et underskud på mindst 5 mia. USD i år, har skabt debat om indtjeningsmulighederne, mens Palantir er et omvendt positivt eksempel.
|
|
Skepsissen får det til at vælte frem med kurssammenligninger på Nvidia i dag og Ciscos børskurs omkring IT-boblen i 2000.
|
|
5. Markedsuroen har straks fået kravenen om rentesænkninger fra Fed til at melde sig. Igen ses masser af artikler om, hvad det betyder for aktiemarkedet, hvis Fed virkelig begynder at sænke renterne?
Baseret på erfaringerne fra de seneste årtier er historien kort: Hvis de sænker og USA’s økonomi laver en blød landing, så står den på stor aktiefest (blå linie i grafen nedenfor). Hvis de sænker mens økonomien synker i recession, så indtjeningen i virksomhederne dykker kraftigt, så står den på aktienedtur (grå linie) trods lavere renter.
|
|
Momentum-faktoren har i år givet exceptionelt høje afkast, i USA så høje som kun set under IT-boblen. Da boblen brast stod den bagefter på et stort dyk i den faktor og nogle helt nye aktiesektorer som vindere.
|
|
I 2000/2001 blev de nye vindere de defensive aktier pga. recession indtil et nyt opsving startede i 2003 og de cykliske aktier tog over.
Lige nu står vi igen med en ekstrem stor forskel på vægtningen i aktieindeksene mellem tech og defensive og måske et nyt skifte – lige som der var optræk til i 2021, men som blev stoppet af fremkomsten af ChatGPT og en ny AI-begejstring? Men det vil kræve mere markedsuro og recessionsfrygt.
|
|
|
|
|
