Investorerne er ved at indse, at Trump kan blive præsident igen, så nu skal porteføljerne kigges efter for Trump 1.0 # Trump 2.0
Donald Trump gjorde det rigtig skidt i sidste torsdags første præsidentvalgmøde, men Joe Biden gjorde det endnu værre...
|
|
...og det ses i betting-sandsynlighederne: Trump nu stor favorit til at blive præsident igen i USA.
|
|
Så investorerne skal til at forholde sig meget mere til tanken om 4 nye år med Trump, selv om meget endnu kan ske inden 5. november og valget til kongressens to kamre også får stor betydning for den førte politik i USA de næste 4 år.
Aktiemarkedet steg over 50% i Trumps første præsidentperiode, så ”what’s not to like”? En sandsynlig hovedkonklusion mht. Trump som præsident igen: Trump 1.0 # Trump 2.0:
- Trump 2.0 = ingen bremse på Trump for denne gang omgiver han sig kun med 100% loyalister = øget risiko for ikke-demokratisk regeringsførelse for forfatningen er ikke stærk nok i sig selv til at bremse ham, som bl.a. top-MIT-økonomiprofessor Daron Acemoglu advarer om nedenfor
- Trump 2.0 = fortsat enorme budgetunderskud, men budgetunderskuddet og statsgælden er markant større nu end for 8 år siden, så stor risiko for at obligationsmarkedet flipper ud og smitter negativt af på aktiemarkedet
- Trump 2.0 = handelskrig med Kina/EU og højere toldsatser på import = stagflationært chok = noget møg
|
|
Ved ikke om det virkelig er et tyrkisk ordsprog, men er meget rammende i denne her situation:
|
|
Demokraterne er i panik og overvejer om de kan skifte Biden ud med en anden kandidat. The Telegraph har lavet nedenstående beslutningstræ for vejen frem herfra. |
|
Konklusion
De kommende måneder bliver meget spændende i et allerede historisk interessant og vigtigt valg. Finansmarkederne har indtil nu taget det med ophøjet ro pga. Guldlok-makroøkonomi (faldende inflation, pæne regnskaber, AI-begejstring), men bl.a. finanshuset Guggenheim fremhæver, som også omtalt i tidligere ugebrev, at den politisk usikkerhed er taget stadig mere til i 2. halvår i de seneste 5 præsidentvalgkampe med øget volatilitet og lavere aktie- og højere obligationskurser til følge frem mod november og også lavere afkast på high yield obligationer.
Øget sandsynlighed for Trump som præsident og republikansk flertal i kongressen burde dog ikke være positivt for statsobligationer og er nok også en af grundene til de hastigt stigende renter siden de ellers ok inflations-tal fra USA i fredags. |
|
Danmark og danske aktier har markant ekponering til USA, især pga. Novo
USA er Danmarks største eksportmarked, især pga. salg af medicin og søtransport, ialt 292 mia. Kr. I 2023. 2/3 af Danmarks vareeksport til USA produceres udenfor Danmarks grænser af danske selskaber (primært Novo i USA).
|
|
Danmark er det aktiemarked med tredjestørst økonomiske eksponering til USA i verden ifølge MSCI med 39%. Skyldes primært Novo, men andre danske børsnoterede virksomheder har også USA som et vigtigt marked og derfor er præsidentvalget til november af ekstra stor betydning for danske investorer. Godt 60% af Novos omsætning stammer fra USA.
|
|
Konklusion
Præsidentvalget i USA er af enorm betydning for Danmark både økonomisk, finansielt og forsvarsmæssigt. |
|
Tyskland imod at hjælpe Frankrig hvis der opstår rente-ballade, forvent løsere finanspolitik
Det franske parlamentsvalg afgøres næste weekend i en 2. runde. Højre- og venstrefløjen – der begge er glade for at bruge penge – står stærkest efter første runde i weekenden, mens Macron og midterpartierne står svagere. |
|
Valgudskrivelsen har skabt lidt uro på obligationsmarkederne med lidt højere rentespænd på franske og italienske statsobligationer ift. tyske af frygt for politisk kaos og ingen ECB til at være bagstopper til at købe statsobligationer op og holde renterne nede. |
|
Flere økonomer, bl.a. Jeroen Blokland nedenfor, forventer endnu større budgetunderskud fra Frankrig ved højrefløjens fremmarch og at det vil skubbe ECB på banen til at finansere underskuddene. Markederne tager det mere roligt efter 1. runde og forventer at Le Pen ikke får flertal for sin ekspansive politik. |
|
Interessant nok signalerer den tyske regering, at den ikke mener det er ok, hvis ECB støtteopkøber franske statsobligationer for at få renten på fransk gæld holdt nede. Det må så også gælde Italien. ECB´s tidligere opkøb har været ren statsstøtte af de forgældede lande.
|
|
En grundholdning i Tyskland er, at Frankrig (og Italien) økonomisk selv er ansvarlige for deres enorme statsunderskud- og gæld (se graf nedenfor), der efter finanskrisen er gået i en helt anden retning end Tysklands statsfinanser (og Danmarks) og derfor ikke skal have hjælp af ECB.
|
|
Konklusion
Der er faldet lidt ro på markederne efter 1. valgrunde i Frankrig. Men fremmarchen for partier, der godt vil bruge penge når de nærmer sig statsmagten og ha’ centralbankerne til at finansiere det vha. seddelpressen, lægger pres på netop centralbankerne og må få især ejere af lange obligationer til at rokke nervøst i stolen. Mega-trenden, hvor finanspolitikken overdominerer pengepolitikken, hedder ”Fiskal dominans” og kører for fulde omdrejninger globalt |
|
Aktier og råvarer steg pænt i 1. halvår, obligationer haltede igen efter, Latinamerika i nedtur
Nedenstående tabel viser afkast på forskellige ETF’er/aktivklasser i 1. halvår i USD (der skal lægges godt 3% til i DKK). Nogle hovedtendenser:
- Aktier: Rigtigt pæne afkast på aktier trukket af USA og især amerikanske tech- og kommunikationsaktier igen-igen (Magnificent-7) og Indien, mens small caps og Latinamerika især har haltet efter. Olie- og finansaktier og forsyning er også pænt med (forsyningsaktier er de nye AI-aktier)
- Obligationer: Stigende renter gav negative afkast på længere obligationer, små positive afkast på korte obligationer og flotteste afkast på diverse virksomhedsobligationer (ikke med i tabellen)
- Råvarer: Flotte afkast over en bred kam med sølv og olie i spidsen
|
|
Selvom aktier er steget rigtig flot i 1. halvår, især i USA med to-cifrede procenter, behøver det ikke at betyde svage afkast i 2. halvår. Tværtimod, for når amerikanske aktier er steget mere end 10% på halvåret, så er aktiefesten fortsat i 2. halvår i 82,6% af tilfældene siden 1950.
|
|
Amerikanske aktiers optur i 1. halvår er kommet bag på stort set samtlige finanshuse, for de spåede alle sammen et lavere niveau for S&P500 ved indgangen til året end vi er nu. Til gengæld har aktier aldrig nogensinde før udgjort så stor en andel af de amerikanske husholdningers finansielle formue. Tidligere toppe i den andel er tæt på kendte store markedstoppe som 1969/70, 2000/01, 2007/08 og 2021/22. |
|
Afkastene er blevet trukket så meget af de største selskaber, at de 10 største i USA nu udgør 37% af S&P500-indekset. Udfordringen er, at de kun står for 23% af indtjeningen, så investorerne forventer, at de vækster markant hurtigere end alle de andre selskaber tilsammen og over de kommende 3-5 år bliver endnu mere dominerende på indtjeningssiden end de allerede er i dag, hvilket jeg stærkt tvivler på, selv om de er ekstremt dygtige til at tjene penge. |
|
Masser af forskning, senest nedenfor fra Bridgewater, viser da også, at de store vindere typisk går hen og bliver ringere investeringer fremadrettet end markedsgennemsnittet efter at de er kommet op i top10. Men ofte gør hårdere konkurrence det svært, at vedblive med at skabe over-normal profit til aktionærerne. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at tingene er anderledes denne gang 😊. |
|
Markedskoncentrationen i USA er historisk høj på aktiemarkedet. Men der er faktisk lande, hvor aktiemarkederne er endnu mere domineret af nogle enkelte store aktier, fx. Frankrig, Tyskland og England (og Danmark). |
|
Aktiemarkedernes udfordring i 2. halvår, ud over den øgede politiske uro, er især den høje prisfastsættelse på amerikanske aktier, der er tilbage på niveauet før aktienedturen i 2022. Høj prisfastsættelse gør ikke flotte afkast umulige, men stiller højere krav til at både makrobilledet og virksomhedernes indtjening undgår negative overraskelser.
Makro og indtjening vil være langt vigtigere for den kortsigtede markedsudvikling end prisfastsættelsen. |
|
Grafen nedenfor viser netop, at prisfasættelse næsten intet forklarer af de kortsigtede aktiebevægelser, men op mod 75% af afkastsvingningerne over en 10-12 års investeringshorisont. Hvad den høje prisfastsættelse især gør, er derfor, at den mindsker det langsigtede afkastpotentiale. Med mindre AI eller andre fantastiske faktorer gør, at vi lever i en ny økonomisk og finansiel virkelighed. |
|
Lidt morbid humor at slutte af på 😊. |
|
|
|
|
