Elon Musk gør opmærksom på bedste interview om AI måske nogensinde
Nyhedsbrevet her starter med et af de bedste interviews jeg nogensinde har lyttet til om AI. Det varer kun 14 minutter. Gjort opmærksom på det af Elon Musk (ikke personligt desværre men via hans opslag på X 😊). Det er med Jeff Hinton, af nogle kaldt ”The godfather of AI”.
|
|
Konklusion
I interviewet fremhæver Hinton risikoen for at tech-selskaberne udvikler intelligens højere end vores menneskelige, der kan tage magten fra os og gøre stor skade på menneskeheden. Og derfor skal der markant mere statslig regulering til af AI og de store tech-selskaber skal hensætte langt større beløb til sikkerhed omkring deres AI-udvikling end til profit til aktionærerne.
Frank McCourt, en amerikansk milliardær og filantrop, er inde på noget af det samme mht. at vores nuværende IT-arkitektur globalt er helt forkert skruet sammen, hvis man vil have et velfungerende samfund og demokrati.
Han har de seneste år, ligesom Jack Dorsey, ex-topchef for Twitter, brugt tid og penge på at finde frem til en måde at få decentraliseret magten over al vores data og samtidig skabe en tech-arkitektur med flere konkurrerende SoMe’s som Meta/Facebook, som vi brugere kan vælge imellem lige som med nutidens telecom-selskaber og vores mobil-abonnementer.
|
|
Seks interessante nyheder fra USA: Pæne inflationstal, jobtal signalerer både opsving og recession
Her kommer seks hurtige interessante nyheder fra USA de sidste 10 dage:
#1: Både producent- og forbrugerpriserne steg mindre end ventet i maj, så inflationen aftog fra 3,4% i april til 3,3% i maj. Det udløste faldende renter og øget håb om snarlige rentesænkninger fra Fed og fest på aktiemarkedet. Pessimisterne peger på de fortsat pænt stigende servicepriser som et problem (se graf nedenfor til højre) og hastigt stigende fragtrater (både shipping og flycargo), som faktorer der vil presse inflationen op igen.
|
|
#2 Jobtallene forvirrer fortsat: Hver måned offentliggøres der to jobtal for USA og de går lige nu i forskellige retninger: I maj +272,000 nye jobs mod -408,000 (se øverste graf nedenfor). Antal fastansatte falder også (se nederste graf nedenfor). Fortæller to vidt forskellige historier om USA’s økonomi: Opsving vs. stagnation/recession. Stor stigning i det seneste ugentlige ledighedstal er endnu et fingerpeg om en måske svækket økonomi. |
|
#3 Større pessimisme blandt amerikanske forbrugere, især mht. deres egen økonomi. Forbrugertillidsindikatoren faldt for 3. måned i træk i juni (øverste graf nedenfor) til laveste niveau siden november og især det store fald i forbrugernes vurdering af egen økonomi overraskede negativt (nederste graf nedenfor), men også lav vurdering af, om de vil købe store forbrugsgoder nu. Især lav-indkomstfamilierne klager over presset købekraft pga. fortsat højt prisniveau. |
|
#4: Et sted hvor det fortsat boomer i USA: Opførelsen af fabriksbygninger og især datacentre til at håndtere det igangværende AI-boom. Er med til at holde væksten i gang her i 2. kvartal. |
|
#5: Fed fastholdt sin rente uændret på 5,25-5,50% og det lød ikke som om centralbanken har travlt med at begynde at sænke renten fordi jobmarkedet er robust og de ikke synes inflationen er lav nok endnu. Men de nye lavere end ventede inflationstal får investorerne til at regne med 1-2 rentesænkninger i år.
|
|
#6: Godt nyt: Volden falder hastigt i USA og fortsætter dermed ned efter at være steget under coronapandemien. Der blev begået 26% færre mord i 1. kvartal end for et år siden, 26% færre voldtægter, røverier -18% og indbrud -15%. |
|
Konklusion
Vækstindikatorerne fra USA er ikke længere bare solide, men viser nogen svaghed og samtidig har de seneste inflationstal overrasket positivt og det gavner obligationsmarkedet og får renterne til at falde. Tvivl om væksten hæmmer omvendt de cykliske aktier og har også bremset opturen i mange råvarepriser, mens tech-aktierne fester videre (se senere) så længe deres egne væksttal er gode og renterne ikke stiger for meget.
|
|
4-5 nyheder fra Europa: EU-valg giver rente- og aktieuro for Le Pen vil bruge mange penge, imens bliver Europas forbrugere mere positive
#1: Forrige weekends EU-parlamentsvalg har givet dønninger på de europæiske finansmarkeder med stigende renter i Frankrig (se første graf nedenfor) pga. Macrons udskrivelse af valg, hvilket har smittet negativt af på bl.a. renten i Spanien og Italien, der stiger ca. 0,25%-point ift. den tyske rente. Det har fået aktier i Frankrig og Italien til at falde 6% i sidste uge.
Uroen skyldes risikoen for at Marine Le Pen’s RN-parti kan vinde flertallet i parlamentet. RN’s partiprogram er fyldt med dyre valgløfter, der ifølge konsulenthuset Asterès beløber sig til dobbelt så meget som UK’s kortest siddende premierminister, Liz Truss’s, ufinansierede skattelettelser i efteråret 2022, der skabte rentepanik i UK og kostede hende jobbet efter kun 50 dage.
|
|
#2: Mens de amerikanske forbrugere, især de laveste indkomstklasser, ser mindre positivt på deres økonomi og fremtiden, så steg forbrugertilliden i Eurozonen endnu et nøk i maj og nærmer sig hastigt neutralt niveau efter det store dyk under corona-pandemien |
|
#3: Fra svensk industri, der består af en del konjunkturfølsomme brancher og en del der er såkaldt tidligt cykliske brancher – altså de første der kan mærke når det går bedre - lyder der positive toner om ordreindgangen ift. størrelsen af deres lagre. Det har historisk været en positiv indikator for europæisk industri 6 måneder senere.
I den nuværende situation peger det på øget vækst i 2. halvår, hvilket også er godt nyt for dansk industri.
|
|
#4: ECB har sænket renten med 0,25%-point til 3,75% men lyder lige som Fed ikke som om den har travlt med at sænke renten yderligere lige med det samme.
ECB bøvler lidt med højere end ventede lønstigninger i Eurozonen på 5,1% i 1. kvartal (se øverste figur nedenfor), hvilket ikke er foreneligt med en inflation på ca. 2%. Tal fra jobformidlings-portalen Indeed (graf nr. 2 nedenfor) tyder dog på en markant afdæmpning i lønstigningerne i 2. halvår. Samtidig melder færre europæiske virksomheder om prisforhøjelser de næste tre måneder. Hvis det holder stik åbner det op for flere rentesænkninger fra ECB og lavere flexrenter herhjemme.
|
|
Konklusion
Lidt bedre makrotal i Europa modsvares lige nu af øget politisk usikkerhed. Obligationsmarkedet og renten bliver barometeret, der viser, hvornår politikerne – populister eller ej – bruger for mange penge i et Europa tynget af tårnhøj gæld i flere vigtige lande.
Hvis væksten styrkes i 2. halvår vil det gøre det lidt sværere for ECB at sænke renten med mindre inflationen dykker markant.
|
|
Kina: Xi har endelig accepteret ny vækstmodel fortæller kinesisk ekspert - og det kan blive afgørende for kinesiske aktier
Det her kan være en af de vigtigste makroøkonomiske nyheder længe. Præsident Xi og toppen i det kommunistiske parti skulle endelig være blevet overbevist om, at efter mange år med fokus på investeringer, især i infrastruktur herunder ejendomme, så er det vigtigt fremadrettet at fokusere på privatforbruget som drivkræft for at holde den økonomiske vækst oppe – bl.a. for at kunne nå det satte mål om 5% vækst. Og det vil kræve skattelettelser, mere velfærd og anden statslig stimulans af husholdningernes økonomi.
Markante udmeldinger om den nye politik vil komme på en vigtig partikonference i juli. Forudsigelsen kom ifølge nyhedsbrevet Pekingnology fra David Daokui Li forrige fredag på en konference. Li er professor på Tsingua University og tidligere medlem af centralbanken PBoC’s rentekomité.
|
|
Konklusion
Mange Kina-eksperter har længe advokeret for et sådan politikskifte, men Xi har været imod. Ifølge Li har præsident Xi og folk omkring ham ændret holdning, fordi de ikke længere tror øget støtte til husholdningerne vil gøre de kinesiske arbejdere dovne (det Xi kalder ”engelsk syge”).
Li mener også der kommer mere likviditet – dvs. penge – på bordet til at få rekonstrueret kriseramte ejendomsudviklere og der vil lempes i reglerne for, hvem der må købe ejendomme i forskellige områder af Kina for at få stabiliseret ejendomspriserne, der faldt for 11. måned i træk i maj og nu er nede med 3,9% på årsbasis.
Hvis Li har ret er det meget positivt for kinesisk økonomi og verdensøkonomien og kan give fornyet momentum i kinesiske aktier, der på det seneste er gået helt i bakgear efter nogle stærke måneder.
|
|
Finansmarkederne: Rentefald, Mag-7-igen igen, politisk uro i Europa, pres på råvarer
En hurtig overflyvning af de globale finansmarkeder:
- Obligationer: Rente-opgang bremset. Rente-uro i Europa pga. fransk valg og begyndende fokus på pressede statsfinanser.
- Kredit: Fortsat lave risikopræmier på virksomhedsobligationer signalerer alt ok i store træk.
- Aktier: Der er tech/Mag-7 og især Nvidia og Apple og så resten af verdens aktier lige nu og det presser mange aktive forvaltere. Cykliske aktier, energi, Latinamerika, Kina og mange andre aktier viser svaghedstegn.
- Råvarer: Korrektion/konsolidering efter store prisstigninger.
- Krypto: Bitcoin i historisk høj korrelation til obligationer lige nu.
Renterne er stoppet deres opgang siden nytår. Opadgående trend dog endnu ikke brudt. Hvis lange renter falder en anelse mere, er det tegn på et scenarieskifte mod svagere global vækst. |
|
På aktiemarkedet er det stort set kun de få store amerikanske tech-aktier med Nvidia og senest Apple i spidsen, der stiger – og de stiger voldsomt (se tech-aktier vs. globale aktieindeks nedenfor). |
|
Derfor er bredden i den seneste aktieopgang igen indsnævert markant efter en periode med en bredere opgang og mange aktier med på festen. 2/3 af alle aktier i USA halter afkastmæssigt efter markedet år-til-dato, så en snæver aktiefest lige som sidste år og vi har kun oplevet noget lignende i sen-90’erne op til IT-boblen brast i 2000 (se graf nedenfor). |
|
Tidligere aktieopture med flere aktier der ligger lavere end for et år siden end der ligger højere har efterfølgende været fulgt op af perioder med både endnu højere aktiekurser og af faldende kurser, så historiske data gør os ikke meget klogere på, hvor længe det her kan fortsætte. |
|
To væsentlige forhindringer for Mag-7’s fortsatte optur er dels prisfastsættelsen, der igen er oppe på de høje niveauer fra 2021, lige inden den store nedtur i 2022, og faktisk en anelse over med en P/E på 32x. |
|
Nu har prisfastsættelse aldrig været en bremse på aktiers optur, hvis der er positivt eps-momentum, dvs. aktieanalytikerne opjusterer deres forventninger til den fremtidige indtjening (eps) i nogle aktier. Det har de gjort til overmål, så de lige nu forventer en indtjeningsvækst på amerikanske aktier på hele 19% på langt sigt (næste 5 år), forventninger vi kun har set så høje før i 2021 og på toppen af IT-boblen.
Så høje forventninger kræver at absolut intet går galt de næste 5 år og at AI/kunstig intelligens leverer al den effektivitet og indtjeningsvækst, som de største optimister tror på. Jeg er mere end skeptisk.
|
|
Man kan komme med alle mulige beregninger op og ned. Når Jim Cramer siger sælg ud af AI-aktier, så kan der ikke hejses et større købsflag her på kloden for netop AI-aktier. |
|
|
|
|
