Logo
Dit ugentlige input om verdensøkonomien, finansmarkederne, megatrends m.m.
Tak fordi du læser med

Nyhedsbrev #15 - 2024

7 hurtige observationer og historier inklusive et par investerings-idéer. Fortsat god pinse.

/Frank
 
👉 Trump slår Biden stort på økonomi i vælgernes øjne
 
👉 Støtteprogram for den kinesiske ejendomssektor kan få stor betydning for privatforbruget i Kina
 
👉 Festen i kinesiske aktier er måske kun lige begyndt
 
👉 Stigende fødevarepriser kan give en negativ inflations-overraskelse
 
👉 Erhvervsliv og meget nationalkonservative politiske holdninger ryger i politisk infight
 
👉 Sociale medier gør os deprimerede og til værre mennesker
 
👉 Revurdering  i finansbranchen? Hedgefonde giver højere afkast end vi hidtil har troet

 

Trump slår Biden stort på økonomi i vælgernes øjne

Vælgerne fortsætter i meningsmåling efter meningsmåling med at vurdere, at deres privatøkonomi havde det bedre under Trumps præsidentskab end Bidens trods højere økonomisk vækst (grå søjler i tabellen nedenfor) og lavere arbejdsløshed (røde søjler) under Biden. Årsag: Deres disponible indkomster steg langt kraftigere under Trump (12,4%) pga. lavere inflation og store ufinansierede skattelettelser (se sorte søjler til venstre nedenfor).

 

Støtteprogram for den kinesiske ejendomssektor kan få stor betydning for privatforbruget i Kina

Regeringen i Kina søsatte i denne uge et støtteprogram for den kriseramte ejendomssektor, bl.a. øremærker centralbanken (PBOC) 300 mia. yuan (42 mia. USD) til støtteopkøb af ejendomme, boliglåneregler lempes m.m. i håb om at stoppe ejendomsprisernes nedtur. Lykkes det kan det få stor positiv betydning for privatforbruget, da ejendomme er kinesiske husholdningers største formuegode.

 

Festen i kinesiske aktier er måske kun lige begyndt

Om støtteprogrammerne er nok til at stabilisere ejendomssektoren er tvivlsomt, men det hjælper med til den langsomme bedring i synet på kinesisk økonomi og ikke mindst kinesiske aktier, der er steget kraftigt siden februar.
 
Flere kendte investorer og hedgefonde i USA har bl.a. kastet sig over Alibaba og andre kinesiske aktier de seneste uger, men mange er fortsat short, så der er gode muligheder for yderligere stigninger over sommeren, hvis rigtig dårlige nyheder undgås. John Templeton’s legendariske ord runger igen blandt optimisterne, der ser vendingen for kinesiske aktier som starten på en lang optur fordi de stadig er så billige (se forskellige mål for P/E nedenfor)
 
“Bull markets are born on pessimism, grow on skepticism, mature on optimism and die on euphoria.”
Sir John Templeton

 

Stigende fødevarepriser kan give en negativ inflations-overraskelse

Faldende fødevarepriser har været medvirkende årsag til det globale fald i inflationen siden 2022. Men nu er FN-organisationen FAO’s fødevareprisindeks stoppet med at falde (se første graf nedenfor til og med april) og i stedet er en række landbrugsvarer (se anden graf nedenfor) begyndt at stige igen til nye højder her i maj, hvilket – hvis det fortsætter – vil være en negativ udvikling for inflationen og komme som en overraskelse for mange investorer. Også fordi det kommer samtidig med stigende priser på andre vigtige råvarer, ikke mindst kobber.

 

Erhvervsliv og meget nationalkonservative politiske holdninger ryger i politisk infight

I både USA og Europa er erhvervslivet og store virksomheder oftere begyndt at komme i politisk infight med meget højredrejede nationalkonservative politiske holdninger fordi det skader adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Nedenfor eksempler med begrænsninger mht. abort og immigration fra bl.a. USA og Holland.

 

Sociale medier gør os deprimerede og til værre mennesker

Nedenstående billede kræver ikke så mange kommentarer fra min side!!!! Dem har unge Freya India rigeligt af, med sin holdning om, at sociale medier ikke bare får os til at føle os mere elendigt til mode og deprimerede, men også gør os til værre mennesker (hvis man ikke kan genkende stedet på billedet, så er det indgangen til KZ-lejren Auschwitz).

 

Link til artikel

Revurdering  i finansbranchen? Hedgefonde giver højere afkast end vi hidtil har troet

I finansbranchen skal vi måske til at revurdere hedgefonde som aktivklasse. Ny forskningsartikel finder nemlig frem til, at vi har undervurderet aktivklassens afkast med flere procentpoint, fordi de gængse anvendte private dataudbydere ekskluderer en del store hedgefonde med god performance i deres historiske afkasttal for hedgefonde.
Link til artikel
Link til artikel

RÅDGIVNING
FOREDRAG
KONTAKT
LinkedIn
Twitter
Copyright © 2023 - Frank Hvid (Earlybird Research & Education)
 
Ønsker du ikke længere at modtage disse mails? Unsubscribe.
Earlybird Research & Education Linkøpingvej 223 Roskilde, 4000
 
Vis denne email i din browser View in Your Browser