USA: ”Higher For Longer” i opgør med ”Guldlok”-scenariet, mens højere råvarepriser øger snakken om stagflation – enkelte sprækker i fortællingen om stærke USA
De seneste par uger har budt på flere interessante data for amerikansk økonomi, verdens største og vigtigste. Her følger nogle enkelte udpluk, hvoraf flere er ganske overraskende:
Fed’s egen vækstindikator, beige book activity index, viser en tydelig vækstfremgang for amerikansk økonomi i de her måneder fordi flere regioner og brancher melder om øget aktivitet (se første graf nedenfor).
|
|
Den amerikanske forbruger er den store motor bag væksten i USA (udover den ekstremt ekspansive finanspolitik) og et stort fokuspunkt for økonomer. Stærke tal for detailsalget i 1. kvartal og den rekordhøje andel af amerikanere, der planlægger en udlandsferie (se graf nedenfor), tyder på, at forbrugerne stadig samlet set har det ok. Nogle økonomer mener, det især er den velstående ”boomer”-generation, der holder privatforbruget og rejseefterspørgslen oppe. |
|
De stærke signaler fra USA’s økonomi blev også bekræftet da de seneste amerikanske jobtal på ny overraskede positivt med hele 313,000 nye jobs i marts mod forventet 212,000, så der nu er 158 mio amerikanere (og immigranter) i arbejde i USA (blå linie i grafen nedenfor, måles på højreaksen).
Men her begynder der at komme sprækker i den stærke fortælling om USA. For andre jobindikatorer er langt fra så positive. Og de nye jobs skabes også primært kun i tre sektorer: Det offentlige (især i delstaterne), sundhed og fritid/ferie/underholdning. Udenfor de tre sektorer har beskæftigelsen været stagnerende siden efteråret 2022 (lyserød linie i grafen).
|
|
Et lille mysterium i jobtallene er, at antallet af fuldtidsansatte i USA falder (sort linie i grafen nedenfor), mens antallet på deltid samtidig vokser kraftigt. Godt 2 mio fuldtidsstillinger er forsvundet på bare 4 måneder. |
|
Historisk har en faldende andel fuldtidsstillinger – lige nu er den på 82,3% (se graf nedenfor) - ud af den samlede beskæftigelse i USA været signal om, at økonomien er i problemer og på vej i recession. Men stort set ingen forudser lige nu en recession i USA, tværtimod. Så det er et stort mysterium. |
|
Men når over 88% siger, at de er gået på deltid frivilligt (se graf nedenfor), er noget andet måske også på spil end en snarlig recession: Genovervejelse af tilværelsen efter corona, bedre mulighed for distancearbejde (og evt. derfor at udfylde flere jobs), nedtrapning pga. store gevinster på pensioner osv.? |
|
Mens de fleste af data i jobrapporten var overraskende stærke, så var data i en næsten lige så vigtig statistik om amerikansk økonomi, ISM-konjunkturbarometeret for servicesektoren (rettere: Ikke-industri-sektorerne), overraskende svage.
Selve indekset faldt i marts til 51,4 fra 52,6 i februar (over 50 = fremgang ift. måneden før) og tal for jobskabelsen var på ny under indeks 50 og leveringstider og indkøbspriser faldt også. Alt sammen noget der peger på lavere efterspørgsel, vækst og inflation forude (se grafer nedenfor).
|
|
Inflationen lå ellers i marts for tredje måned i træk en anelse højere end ventet. Kerne-inflationen – dvs. inflationen excl. energi og fødevarer - har tilsyneladende bidt sig fast lige under 4%, især pga. høje prisstigninger på serviceydelser (bilreparationer- og forsikringer, husleje, underholdning m.m.) og tager man de sidste tre måneders prisstigninger og annualiserer, så er inflationen på vej op igen mod 5%. |
|
Der er dog flere positive forbehold for de højere end ventede inflationstal. Bl.a. at huslejerne, der udgør godt 1/3 af inflationen, er beregnede og ikke observerede og ligger markant over den faktiske huslejeudvikling – en forskel en del økonomer forventes indsnævret i løbet af 2024, hvilket vil få inflationen til at falde, hvis de har ret.
Samtidig er lønstigningerne i USA samlet set på vej ned og er nu på 4,1% mod hele 6,5% tilbage i 2022. Dog er lønningerne indenfor de vareproducerende erhverv accelereret op til 5,4% og skifter man job vanker der også fortsat høje lønstigninger viser data. Prispresset i servicesektoren er også på vej ned (se nedenfor).
|
|
Konklusion
Overtallet af stærke makrotal for USA lægger yderligere til troen på ”Higher-for-longer”-makroscenariet (forkorte H4L), dvs. scenariet hvor amerikansk økonomi trods Fed’s markante renteforhøjelser de seneste år ikke bremser synderligt op og hvor inflationen ikke af sig selv falder tilbage på Fed’s mål på 2%.
H4L-scenariet udfordrer dermed den udbredte tro på ”Guldlok”-scenariet, hvor væksten og inflationen ville løje af i år. H4L er klart negativt for obligationer, især de lange vs. korte, nominelle vs. inflationssikrede og stat/realer vs. virksomhedsobligationer. H4L er mindre positivt for aktier end ”Guldlok” – men ikke nødvendigvis decideret negativt, da virksomhedernes indtjening forventes at stige mere i H4L. Det er positivt for cykliske aktier vs. defensive.
Scenariet er især positivt for råvare-aktivklassen og råvarerelaterede aktier og inflationssikrede alternative investeringer indenfor bl.a. infrastruktur og negativt for de mest obligationslignende infrastruktur- og ejendomsinvesteringer.
Dele af jobtallene og ISM-konjunkturbarometeret viser dog, at vi skøjter på kanten af ”Guldlok”- og recessions-scenariet og med de seneste olieprisstigninger flirtes der også med ”Stagflation”. Så ikke så mærkeligt, at investorerne er blevet mere usikre de seneste uger.
|
|
Både godt og skidt fra en udfordret kinesisk økonomi i to hastigheder – har vi glemt potentialet i de kinesiske forbrugere?
De seneste uger har også budt på en række data for kinesisk økonomi, verdens næststørste, og det har været en blandet landhandel, men ikke helt så dårlige.
BNP voksede solide 5,3% i 1. kvartal mod forventet 4,6% og en vækst på 5,2% for hele 2023 (se graf nedenfor).
|
|
Op trak især det samlede privatforbrug (ikke kun detailsalget der kun udgør en mindre del af privatforbruget), der steg hele 13,6% i 1. kvartal ifølge finanshuset Pictet’s justering af tallene og nu kun ligger 2% under den langsigtede trend fra før corona (se grafen nedenfor) trods fortsat næsten rekordlav forbrugertillid (se den anden graf nedenfor). |
|
Investeringerne steg kun 4,5%, trukket op af 9,9% stigning i industriens investeringer, mens ejendomsinvesteringerne faldt med 9,5% og påbegyndt byggeri faldt med hele 27,8%. Al investeringsvækst kom fra den off. sektor, mens private erhvervsinvesteringer lå fladt.
Eksport og import faldt hhv. 7,5% og 1,9% ift. marts 2023, langt svagere end ventet. Men skyldes primært faldende priser på den kinesiske eksport. I mængder steg eksporten med 5% i 1. kvartal.
Inflationen lå på kun 0,1% i marts mod forventet 0,4% og 0,7% i februar, mens producenternes salgspriser faldt hele 2,7%.
|
|
Ejendomssektoren er fortsat i dyb krise og priserne falder (2,7% i marts) og der er fortsat en pukkel af usolgte boliger svarende til 22 måneders efterspørgsel. Anekdotisk er der små tegn på bedre aktivitet og færre prisfald indenfor både erhverv og bolig, bl.a. fordi lokalregeringer køber lokale ejendomme op.
Enedelig så nedjusterede kreditvurderingsbureauet Fitch i sidste uge Kinas kreditvurdering til ”negative outlook” lige som Moody’s gjorde i december pga. stigende statsgæld, store budgetunderskud (hele 7,1% i år!!!) og øget vækstrisiko i overgangen til en ny vækstmodel.
|
|
Konklusion
Kinesisk økonomi er udfordret af mange års overinvestering i infrastruktur og ejendomssektoren. Kina og verdensøkonomien har brug for en mere indenlandsk drevet vækst i ikke mindst privatforbruget er eksperter enige om, men det vækstskifte bøvler man med trods bedre end ventede samlede forbrugstal for 1. kvartal. For det kræver bl.a. en bund under ejendomspriserne og bedre socialt sikkerhedsnet.
Men måske kinesernes fortsat tårnhøje ekstraordinære opsparing fra coronatiden og enorme bankindeståender (se grafer nedenfor) vil understøtte privatforbruget (og aktiemarkedet) mere end ventet i de kommende kvartaler til gavn for kinesiske og vestlige selskaber med en eksponering til kinesisk privatforbrug? Kineserne sparer 31% op af deres indkomster mod 3% hos de amerikanske forbrugere (!!).
|
|
Ingen tvivl om, at eksporten skal trække noget af væksten og talen om en kinesisk devaluering tager til, men indtil nu holder valutaen sine udsvingsgrænser. Dumpningen af billige varer skaber dog bøvl med USA og EU.
Alle de mange tal bekræfter, at Kina er en økonomi i to hastigheder, både når det gælder imellem de enkelte sektorer (fx boom i high-tech industri, dyb nedtur i ejendomssektoren), men også de enkelte regioner.
Aktiemarkedet er fanget mellem den halvsløje økonomi og så lave forventninger og tydelige tegn på, at kommunistpartiet vil understøtte aktiekurserne for at øge optimismen blandt forbrugerne. Forventningerne til kinesisk økonomi er dog på vej op (se graf nedenfor).
|
|
Kunstig intelligens øger Indiens ungdomsarbejdsløshed i en ellers boomende økonomi
Det seneste konjunkturbarometer fra indisk servicesektor bekræfter med en score på 61,2, at der fortsat er solid vækst i Indien, der netop har sat gang i deres parlamentsvalg i fredags og som varer over en måned.
|
|
Samtidig er inflationen kommet bedre under kontrol og kerneinflationen er nu under centralbankens (RBI) mål på 4%, mens den samlede inflation ventes at ligge lige over målet i 2024. Derfor fastholder RBI indtil videre renten på 6,5%. |
|
Indisk økonomi kører godt, men et voksende problem er stigende ungdomsarbejdsløshed fordi IT-sektoren ikke ansætter helt så mange unge mennesker længere, bl.a. fordi en del IT-arbejde automatiseres vha. kunstig intelligens. Arbejdsløshed er i det hele taget vælgernes største bekymring efterfulgt af inflation.
|
|
Indiske aktier er steget kraftigt de seneste år og er meget ombejlede af globale investorer, bl.a. pga. høj vækst på det hjemlige marked. Alligevel er indiske aktiers følsomhed overfor globale aktieudsving (målt ved nøgletallet beta) mere end halveret siden 2010 ifølge finanshuset Gavekal (se graf nedenfor). |
|
Konklusion
Netop et stærkt hjemmemarked præget af høj vækst uafhængigt af de globale konjunkturer er nok én af de væsentligste grunde til den halverede sensitivitet. En erhvervsvenlig Modi-regering er en anden. Og så er Indien ikke – endnu - fedtet ind i alt mulige store geopolitiske konflikter, men sparer enorme beløb på at købe billige energi i Rusland.
Faktisk viser forskning, at indiske aktier er nogle af dem, der påvirkes mindst af øget geopolitisk uro. |
|
|
|
|
