Selv Jamie Dimon er snotforvirret over, hvor amerikansk økonomi er på vej hen
Jeg faldt over nedenstående interview-bid med Jamie Dimon, chef for USA’s største bank JP Morgan (og en måske kommende præsident om 4-8 år). Han plejer at være ret klar i spyttet og anbefaler da også Fed, at vente med at sænke renterne, fordi amerikansk økonomi kører så godt. Men læs så lige hvad han siger: Wow!
|
|
Konklusion
OK, han mener USA er i et økonomisk boom, men ser stadig 65% sandsynlighed for en recession, så den bløde landing ikke bliver til noget og også en risiko for stagflation. Større helgardering skal man lede længe efter og det siger en del om forvirringen om tilstanden i amerikansk økonomi lige nu.
For der er forvirring: Lige nu ser økonomien stærkere ud end ventet, men flere historisk troværdige indikatorer signalerer fortsat økonomisk nedtur om et par kvartaler. Bøvlet situation for virksomheder og investorer at agere i.
|
|
Nye data støtter re-accelerations-casen for vækst og inflation og udfordrer den bløde landing, bedre tegn fra Kina, indisk vækst-boom sætter farten op
Den seneste uge har budt på en række konjunkturbarometre fra rundt om i verden, samt lidt andre data. Tallene tyder på stabil global vækst, stadigt flere tegn på et begyndende globalt opsving i industrisektoren med USA i spidsen (se graf nedenfor), en lille bedring i Kina, fortsat boom i Indien fra både eksport og indenlandsk efterspørgsel, fremgang for europæisk industri udenfor en fortsat kriseramt fransk og tysk industri, der dog forventer bedring i 2. kvartal.
|
|
Og her er det hele slået sammen til to globale indikatorer for hhv. service- og industrisektoren (vægtet efter landenes andel af global BNP). Industrisektoren er fortsat svag – under indeks 50 – men i bedring. Den 3-5 gange større servicesektor har det derimod rigtig fint globalt. |
|
Der er desværre et minus: Fornyet inflationært pres fra lønstigninger og højere råvarepriser, som virksomhederne forsøger at sende videre til kunderne.
|
|
Konklusion
Flere tegn på et begyndende globalt industriopsving er med til at øge interessen for råvareinvesteringer. Det er også positivt for cykliske aktier og deres muligheder for at øge indtjeningen her i 2024, men det er allerede indregnet rimeligt meget i aktiekurserne (se graf nedenfor).
Data understøtter også de buldrende indiske aktiers optur og i mindre grad kinesiske aktier, hvor fokus i de her dage mere er på den svækkede yuans op- og nedture.
Samlet set peger data på større risiko for en re-acceleration i både vækst og inflation her i foråret, hvilket udfordrer ”den bløde landing”-scenariet og obligationsmarkedets håb om rentefald i år.
|
|
Centralbankerne løber i alle retninger, men to af de store er overraskende blide i mælet
Mange centralbanker har haft rentemøder de seneste uger og tabellen nedenfor fra Pictet giver et godt overblik over de forskellige beslutninger, der er blevet taget. Og de stikker i alle retninger med nogle renteforhøjelser, nogle rentesænkninger og en del på hold.
Mest interesse var der om Bank of Japan (BoJ), der blev sidste store centralbank, der kom væk fra minusrenter med en minimal renteforhøjelse på 0,1%-point og fortsat blide toner om den fremtidige pengepolitik. Blide var tonerne også fra den anden store centralbank, Fed i USA, der fortsat forventer tre rentesænkninger her i 2024.
Tyrkiet hævede overraskende med 5%-point og er i store problemer med at få styr på inflationen, mens Schweiz sænkede pga. lav inflation og satte gang i spekulationer om ECB kommer på banen snart.
|
|
Konklusion
De overraskende blide toner fra især Fed, men også BoJ, øger chancen/risikoen for at aktiemarkederne kan gå højere her til foråret end de ellers ville (”overshooting”) med mindre de ændrer tonefald igen i de kommende uger. Det er også godt nyt for korte obligationer og råvarepriser, men ikke så positivt for lange renter pga. øget inflationsrisiko.
Nedenstående graf fra Richard Koo (h/t Philip Jagd, Sampension) viser, at Jay Powells Fed lige nu ikke kører nogen særlig stram pengepolitik ift. hans foregængere i embedet. Godt nok har han fået sine kollegaer med på historisk hastige rentestramninger (den røde linie). Men det har ikke sat sig i den blå linie, nemlig de finansielle konditioner, der er et udtryk for, hvor kraftigt pengepolitikken transmitteres videre ud i samfundet via de finansielle markeder (markedsrenter, aktiekurser, dollar). Det øger faren for en re-acceleration i inflationen og væksten.
|
|
Slut med negative renter – obligationsboblen er punkteret
De iøjnefaldende tabeller fra Charlie Bilello nedenfor viser, hvordan vi på lige under fire år er gået fra enorme mængder obligationer i negativ rente til nu nul. Det er en af verdenshistoriens store bobler, der er blevet punkteret. Indtil nu med overraskende begrænsede konsekvenser, bl.a. takket være den ekstremt ekspansive finanspolitik og fortsat rigtig mange penge i omløb.
|
|
Konklusion
Obligationer er klart mere interessante investeringsobjekter end for 4 år siden. Om obligationer skal yderligere ned i kurs herfra kommer til at afhænge meget af, om inflationen falder til ro eller ej.
|
|
Krigen i Ukraine er gået ind i en farligere fase for finansmarkederne – positivt for energi
Oliepriserne er tæt på at være steget med 20 procent siden nytår og der synes ingen tvivl om, at en del af stigningen skyldes den nye fase krigen i Ukraine har bevæget sig ind i, med flere ukrainske angreb på russisk territorie og infrastruktur, bl.a. olieanlæg.
|
|
Konklusion
Stigende oliepriser er et stagflationært stød til verdensøkonomien og derfor dårligt nyt for bestræbelserne på at dæmpe inflationen, for renterne og aktiemarkedet. Det er også dårligt nyt for Joe Biden, for amerikanske vælgere reagerer kraftigt på stigende benzinpriser.
Olie-og energiaktierne har som ventet reageret positivt (se grafer ovenfor) og fungerer som stødpude for øget geopolitisk uro, så værd at overveje til porteføljen som forsikring.
|
|
Paradoks: Det der kan koste Biden præsidentposten kan samtidig også skabe et længere opsving og en kæmpe aktiefest i USA - immigration
Det vælter ind med udenlandsk arbejdskraft til USA i de her år. Estimeret 2½ mio mennesker i 2023, 1½ mio mere end normalt på et år. De åbne grænser og den kraftige immigration presser præsident Biden i meningsmålingerne overfor Donald Trump.
Men samtidig jubler økonomerne: Øget arbejdsudbud øger væksten og mindsker lønpresset og øger samlet set muligheden for at forlænge det nuværende økonomiske opsving med adskillelige år. Der skal nu skabes hele 125,000 jobs månedligt mod tidligere 75,000 for at der er balancen mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft.
Interessant nok er det immigrerede til USA indenfor de seneste 3 år, der har fået ledighedsprocenten til at stige det seneste år (se graf nedenfor), hvilket er en noget blidere opbremsning på jobmarkedet end deciderede fyringer.
|
|
Konklusion
Meget positiv udvikling for amerikansk økonomi og aktie- og obligationsmarkedet, men paradoksalt nok et problem for Biden. Det her er et positivt udbudschok med stik modsat effekt af det negative udbudschok fra de højere oliepriser.
|
|
Industripolitik er omvendt Robin Hood: Politikernes nye måde at give skatteydernes penge til dem der allerede har: Rige virksomheder og højtlønnede topledelser
Advarsel: Her kommer et politisk indigneret indslag.
Både i Europa, USA og Asien er det tydeligt, at brugen af industripolitik er eksploderet. Bl.a. af sikkerhedspolitiske årsager for som land/region at sikre sig kritiske industrier på eget territorie. God idé i en stadig mindre venlig geopolitisk verden.
Problemet er dog, når man strøer enorme milliard-beløb af almindelige skatteyderes penge ud til virksomheder, som allerede svømmer i penge. Senest set med Intel i USA, men det sker også stadigt hyppigere her i Europa og mange politikere, også nogle jeg ellers støtter, taler for at gøre endnu mere. Hold øje med det her, for det vil vokse – også i Europa - for selvfølgelig skal vi da sikre os i en usikker verden og lokke virksomhederne med enorme støttebeløb.
Casen Intel er især indignerende og er helt lige som støtten til flybranchen for nogle år siden: Selskabet får mindst 48 mia. USD i off. støtte for at bygge fabrik til 100 mia. USD i USA og det efter selv at have brugt 94 mia. USD på aktietilbagekøb.
|
|
Ja faktisk er aktietilbagekøb den eneste grund til, at der er positiv nettoefterspørgsel efter aktier i år i USA. |
|
Konklusion
Nå ja, og hvem er det nu der ejer flest aktier og har sin aflønning meget bundet op på aktiekursen i firmaet? De rigeste og topledelserne. Husk på hvor meget god undervisning eller støtte til børn og unge med problemer man kan få for 1 mia. USD eller EUR eller DKK og hvilken hjælp det giver helt almindelige familier (og øger arbejdsudbuddet).
De seneste tal for de franske statsfinanser (se nedenfor), der viste et meget større hul i statskassen i 2023 på 5,5% af BNP mod forventet 4,9%, er også endnu et tegn på, hvordan vi lever i en tid, hvor vi deler gaver ud til os selv på fremtidige generationers bekostning.
Og de nyeste stigende fattigdomstal fra Italien, bl.a. pga. Meloni-regeringens besparelser på overførsler til de fattigste mens der rundhåndet uddeles erhvervssubsidier, viser også, hvem der i sidste ende bliver taberne i det her spil – trods argumenter om det modsatte. Politisk indignation slut.
|
|
Glansen er gået af elbils-hypen, hybrider er det nye ”sort”
Hypen omkring udbredelsen af elbiler viser stærke tegn på udmattelse. Salgstallene svækkes, især hvor store subsidier udfases, og producenter af bildele forventer i stedet et boom indenfor hybrider, der åbenbart er bedre på de fleste parametre. Apple trækker deres elbil og Hertz sælger ud af deres elbilpark og køber konventionelle biler fordi, det er det vi kunder vil ha’ når vi lejer feriebil.
Toyota hyldes efter flere års latterliggørelse som de sande visionære i at holde fokus på hybridbiler, fordi problemerne med elbiler vokser (opladningstider, problemer i frost, dyre reparationsregninger, overproduktion og kraftigt faldende brugtvognspriser, mere forurenende ifølge nogle eksperter end konventionelle biler m.m.).
|
|
Konklusion
Interessant udvikling fra at elbiler fra var det store hit, til at fokus nu skifter til hybrider og at mange nu forventer, at der går flere årtier, inden vi kun har elbiler kørende rundt. |
|
Kakaopriserne går amok
Prisen på kakao er på vej mod 10,000$ pr. ton, en stigning på over 130% siden nytår og en mere end tredobling på under et år. Årsag: Svigtende produktion pga. dårligt vejr.
|
|
|
|
|
