USA: Vækst opjusteres netop som ekstra opsparing løber ud, recession aflyses
I USA fortsætter økonomer med at opjustere deres forventninger til BNP-væksten i 2024, især via et løft i forventningerne til privatforbruget.
|
|
Analysehuset The Conference Board’s berømte ledende indikator for amerikansk økonomi – der er sammensat af en lang række forskellige økonomiske indikatorer – har længe signaleret snarlig recession. Men nu stiger flere af underindikatorerne og derfor aflyses recessionen.
|
|
Det sker samtidig med at den ekstra akkumulerede opsparing fra corona-tiden løber ud ifølge beregninger fra Bank Credit Analysts baseret på en analyse fra Fed’s afdeling i San Francisco. Udenfor de 20% rigeste husholdninger begynder det at stramme til økonomisk og mange må nedspare.
|
|
Konklusion
De fleste investorer og økonomer har nu aflyst muligheden for en recession i USA i 2024 og de fleste tal her og nu peger også på bedre end ventet vækst i USA i 2024. Der er dog fortsat et historisk stort gab mellem Conference Board’s ledende indikator og så aktiemarkedet (se grafen nedenfor), men udmeldingerne fra virksomhederne på deres 4. kvartals 2023 conference calls tyder heller ikke på en nedtur (se graf nedenfor med hvor ofte virksomhederne ved regnskabsfremlæggelsen nævner ”grønne skud”, altså tegn på snarlig voksende efterspørgsel).
BCA er mindre optimistiske og ser en risiko for, at forbrugerne måske ikke kan holde dampen oppe. Udklippene fra hhv. CNBC og Washington Post fra 2007 og 2000 nedenfor minder også om, at recessionerne i 2001 og 2008 fuldkommen blev overset og at de kom efter længere tids diskussion om netop blød landing vs. recession.
|
|
USA: Vægttabsmedicin kan booste væksten markant
I skyndingen efter at regne ud, hvor meget kunstig intelligens/AI kan booste vores produktivitet og økonomiske vækst, har vi måske overset en anden mulig kæmpe effekt: Vægttabsmedicin.
GLP-1 vægttabsmedicin kan øge USA’s BNP med 0,4% pr. år i et basis-scenarie og hele 1,2% i et ikke urealistisk positivt scenarie ifølge beregninger fra investeringsbanken Goldman Sachs. Færre sygedag, lavere dødelighed og sundhedsudgifter m.m. Til sammenligning mener flere finanshuse, at AI kan booste væksten op til 1% pr. år.
|
|
Konklusion
Selv med relativt konservative estimater er det en pæn positiv effekt vægttabsmedicinen kan få på arbejdsudbud, økonomisk vækst og sundhedsudgifter og i nogle tilfælde en større effekt end AI.
|
|
Sortsynet breder sig i Tyskland, men der er et lille lys forude
Det kører skidt for tysk økonomi og sortsynet nærmest driver ned af forsiderne på aviserne.
De seneste tal for industriproduktionen viser, at det bl.a. er de højere energipriser i Tyskland end i mange nabo- og konkurrentlande, der hæmmer tysk industri og økonomi (se graf nedenfor).
Forbrugertilliden forblev også på et lavt niveau i februar (se nr 2 graf nedenfor).
|
|
Konklusion
Netop de højere energiomkostninger øger presset på Scholz-regeringen for at genstarte landets atomkraftværker. Spændende at se hvordan det udvikler sig.
En række data viser spæde tegn på bedre tider forude for den globale industrisektor og det kan få positiv betydning for tysk økonomi senere i år, hvis det holder stik.
|
|
Hvor langt går vores solidaritet med Ukraine?
Macrons markante udmelding fra topmødet i Paris mandag, om at vi skal gøre alt hvad vi kan for at støtte Ukraine og besejre Putin sætter flere tanker i gang:
- Rækker vores solidaritet med Ukraine så langt som at sætte vores unge mennesker i krig over østpå?
- Det her kommer til at belaste statskasserne – der allerede er meget belastede rundt om i Europa - endnu mere end vi nogensinde har drømt om
- Macron snakker om fælles EU-gældsstiftelse for at finansiere udgifterne, noget Frankrig og Sydeuropa altid synes er en god idé i alle initiativer de kommer med, men som Nordeuropa og især tyskerne er stærkt imod
|
|
Konklusion
En ny form for ”Whatever it takes”-tale i Europa inspireret af Mario Draghi's berømte ECB-tale i 2012. Rimeligt kontroversielt. Er EU’s befolkninger klar til den form for indsats? Er selv far til fire i den krigsduelige alder 18-27 år, så det gibbede noget i mig, da jeg læste udtalelsen.
Både Macron og Mette Frederiksen lægger op til mere gældsætning pga. krigen i Ukraine. Macron snakker igen-igen om fælles EU-gældsætning for at betale for gildet, ikke national gældsætning, pga. risikoen for at det kan udløse en ny gældskrise.
Vil Macrons forslag skabe nye sprækker i befolkningerne, mellem de liberale/centrum-venstre USA-tro og de nationalkonservative/yderste højre mere Putin-venligsindede som fx Marine Le Pen, der er favorit som næste franske præsident i 2027? Læs for resten Bjørn Bredal’s meget tankevækkende beretning fra et opdelt Frankrig nedenfor.
|
|
Indien og Mexico tiltrækker nye investeringer i stedet for Kina, men kun 2% af Europas topchefer forventer at forlade Kina helt
Nedenstående graf fra The Economist viser tydeligt, at Mexico og især Indien er nogle af de nye favoritlande for virksomheders investeringer i fabrikker, lagre og anden infrastruktur.
Begge lande modtager nu flere investeringer end Kina, der har set et massivt dyk i investeringslysten, som også omtalt i tidligere nyhedsbreve.
|
|
Den netop offentliggjorte store årlige globale topleder (CEO) undersøgelse fra The Conference Board viser tydeligt, at Europa’s virksomheder dog ikke har tænkt sig at save alle forbindelser til Kina over.
Tværtimod – kun 2% planlægger over de næste 3-5 år at skifte deres forsyningskæder helt væk fra Kina, men vil i stedet fortsat diversificere og trække produktion og andre operationer tættere hjem på eller til mere sikre lokationer. Det lyder som en fortsættelse af den såkaldte Kina+1-logistik-strategi.
|
|
Konklusion
Den globale handel og produktion er på en og samme tid ved at ændre sig markant og så alligevel ikke helt. Der flyttes produktion ud af Kina, men det er stadig Kina, der producerer rigtig mange produkter (og med stadigt højere teknologi-indhold). Ofte ompakkes eller samles produkterne så i Indien, Vietnam eller Mexico, før de sendes ind i USA eller Vesteuropa. Mere resiliente forsyningskæder = mere inflationær globalisering end tidligere.
Samtidig forsøger Kina at skabe et alternativt handelsnetværk udenom USA og dets allierede, men det er svært at få gjort rigtig kraft- og magtfuldt fordi det er os i Vesten, der stadig efterspørger det meste af Kinas produktion. Så der er grænser for deglobaliseringen lige nu.
Et større opgør mellem Europa og Kina kan dog kom på tale, hvis Macron og Frederiksen mener vi skal gøre alt hvad vi kan for at hjælpe Ukraine: Kina er storaftager af råvarer fra Rusland og har 8-doblet sin eksport af vigtigt maskinel til Rusland siden deres invasion af Ukraine (se graf nedenfor).
|
|
Topchefer i Europa er mere fokuseret på AI end topchefer i USA, der sammen med resten af verden er mest fokuseret på at finde medarbejdere
Conference Boards store CEO survey viser, at en økonomisk nedtur vurderes af toplederne som den eksterne faktor, der vil påvirke deres virksomhed allermest i 2024 efterfulgt af inflation og global politisk ustabilitet.
Interessant at i Japan er #1 eksterne faktor mangel på arbejdskraft.
|
|
Krigen i Mellemøsten, højere energipriser og cyberangreb er blandt de europæiske og globale toplederes største bekymringer.
Interessant at største bekymring for amerikanske topledere er statsgælden og det bugnende budgetunderskud. Europæisk eller amerikansk statsgæld synes ikke at bekymre europæiske topledere synderligt.
|
|
Internt er fokus hos toplederne primært på at finde og holde på dygtige medarbejdere (”talents”). Interessant at det kun er på 4. pladsen blandt europæiske topledere, mens udnyttelsen af AI er #1.
Globalt har CEO’s også øget fokus på kunderne og servicering af dem (lyder som god nyhed for flyselskaberne). ”Sustainability”/bæredygtighed er røget ned på 13. pladsen globalt og helt ned som nr. 25 i USA.
|
|
Konklusion
Pyha, ikke småting topledere og deres virksomheder skal holde øje med og styr på her i 2020’erne og i overgangen fra den tredje (neoliberale) til den fjerde (??) fase af kapitalismen: Mere geopolitisk uro og trusler mod forsyningskæder, inflation, øget regulering og statslig intervention, øget magt til arbejdstagerne vs. kapitalen m.m.
|
|
Lyspunkter for dansk økonomi, men også nogle advarselslamper
Det seneste konjunkturbarometer for dansk erhvervsliv viser en pludselig stigende optimisme i dansk industri mht. produktion og beskæftigelse de kommende tre måneder (tallene er korrigeret for sæson, så det skyldes ikke det snarlige forår) jf. nedenstående graf.
Optimismen er især stigende i de to store brancher maskin- og metalindustrien. Noget lignende er set i andre lande i både Europa og Asien.
|
|
Et nærmere kig på konjunkturbarometerets underkomponenter afslører dog et blandet billede for dansk erhvervsliv af fremgang og svagheder:
- Industriens ordrebøger bliver fortsat hastigt tyndere og lagrene af færdigvarer vurderes fortsat som for høj
- Bygge- og anlæg melder også fortsat om tyndere ordrebøger
- Serviceerhvervene mærker pæn fremgang i omsætningen
- Detailhandlen har haft pæn omsætningsfremgang siden efteråret, men forventningerne til de næste tre måneder er beherskede og lagrene vurderes fortsat at være alt for store
|
|
Konklusion
Trods lyspunkter viser undersøgelsen udfordringer med tynde ordrebøger. Der er nu flere virksomheder, der melder om mangel på ordrer end mangel på kvalificeret arbejdskraft, så det haster med at se en stigende ordreindgang.
|
|
Copyright © 2023 - Frank Hvid (Earlybird Research & Education)
Ønsker du ikke længere at modtage disse mails? Unsubscribe.Earlybird Research & Education Linkøpingvej 223 Roskilde, 4000
|
|
|
|
|