”Guldlok” i Amerika udfordres, men jobrapporten var helt kuk-kuk
Masser af nye data om USA’s økonomi er offentliggjort siden sidste nyhedsbrev og flere ting var interessante:
- Væksten i USA ser fortsat ud til at udvikle sig bedre end ventet (se graf #1 nedenfor, hvor Atlanta Fed-modellen skønner hele 3,4% vækst i Q1, langt over konsensus blandt økonomer), især fordi den rigeste halvdel af amerikanerne stadig bruger løs, de offentlige udgifter eksploderer og der er et fabriksbygge-boom i gang pga. hjemtagne industrijobs
- Der er positive tegn på stigende produktivitet (se graf #2 fra Alpine Macro), men flere virksomheder melder pludselig om øget pres på priserne (se graf #3 nedenfor fra Andreas Steno) og de netop offentliggjorte inflationstal var en anelse højere end ventet
- Men, men, men: Der er ekstrem meget statistisk støj i flere af de vigtigste nøgletal. Jobrapporten især er helt i skoven for tiden bl.a. pga. store problemer med at korrigere for sæson, hvilket også præger inflationstallet i denne uge. Både jobskabelse, lønstigning og inflation i januar overvurderes. Og forskellige former for BNP-opgørelser viser hhv. lav og høj vækst i USA i 2. halvdel af 2023 (se graf #4 nedenfor fra Goldman Sachs)
|
|
Konklusion
USA’s økonomi synes primært at have befundet sig i ”Guldlok”-scenariet de seneste månder, selv om støjen i data gør det fortsat svært helt at greje, hvor stærk økonomien rent faktisk er.
Guldlok”-scenariet er det mest positive scenarie for både verdensøkonomien og finansmarkederne og især aktier og virksomhedsobligationer. Forsøger man at rense data for al støjen, så er tallene ikke så voldsomme som nogen får det til at lyde, men nok til at "Guldlok"-scenariet udfordres. Sammen med den hidtidige fest på Wall Street får det Fed og Jerome Powell til at holde igen med rentesænkninger for nu og at signalere, at de ikke vil sænke renten så meget som markedet priser ind. Derfor er renterne begyndt at stige lidt igen.
|
|
Amerikanerne ser meget negativt på økonomien trods rekordhøj beskæftigelse og foretrækker Trump fremfor Biden, men der er ét lille lyspunktfor præsidenten
Utroligt nok hjælper de pæne makrotal stadig ikke på Bidens meningsmålinger. Han halter endda langt efter Trump i ny måling, når det gælder om at håndtere USA’s økonomi.
|
|
Det mest vilde er, hvor negativt amerikanerne ser på deres økonomi (se graf nedenfor). |
|
Konklusion
Der er et lille lyspunkt i meningsmålingen: Flere amerikanere er begyndt at se mere lyst på amerikansk og især egen økonomi. Jo længere uddannelse og højere indkomst desto mere positiv. Interessant nok er kvinderne i målingen markant mere negative end mændene. |
|
Europa: Håber du på lavere renter i år, så er der kommet to dårlige nyheder
De seneste uger er der også kommet flere interessante økonomiske nyheder og diskussioner ud fra Europa. Her er 5 hurtige:
1) Tysk økonomi og tysk industri især har det fortsat svært, hvilket ikke mindst skyldes de høje energipriser i Tyskland (se graf #1 nedenfor).
2) EU har indført sanktioner mod Rusland, men virksomheder over hele EU sender bare deres varer til nabolandene, der så sender dem videre til Rusland (se figur #2-4 nedenfor). Det påviser økonom Robin Brooks hver måned, når der kommer nye handelstal.
3) EU’s statsgældsproblem: I krisetider/ved økonomiske chok, som fx covid19, er der ikke nok købere til Italiens og Spaniens enorme udbud af statsobligationer, så ECB er nødt til at støtteopkøbe (via de lokale centralbanker, de blå søjler i graf #5 nedenfor) og den vej rundt gives der skjult enorme subsidier til Sydeuropa for ikke at ha’ styr på deres statsfinanser. De to lande burde nedbringe deres underskud og gæld, men det gør EU’s nye regler for statsunderskud og statsgæld intet ved;
4)Det vigtige ECB-medlem Isabel Schnabel laver endnu en kajakvending i sine holdninger til lønpres og inflation i Eurozonen: I efteråret var hun bekymret, ved juletid var hun pludselig ikke så bekymret og nu er hun bekymret igen.
5) Sveriges store industrisektor er meget internationalt orienteret og en god indikator for, hvordan det vil gå med europæisk industri i de kommende kvartaler. Seneste signal peger på snarligt opsving, idet lagrene er bragt ned og ordreindgangen stiger (data-bøvl => ingen graf).
|
|
Konklusion
At EU’s gennemhullede Ruslands-sanktioner tillader virksomheder over hele EU – og især græske skibsredere – at tjene kassen på at sælge produkter til Rusland og holde Putins krigsøkonomi i gang, er en provokation mod alle os EU-skatteydere, der velvilligt lader en del af vores skattebetalinger gå til at finansiere Ukraines kamp for frihed. Det er Anders Fogh enig i (se nedenfor).
De svenske tal og Schnabels kajakvending er dårligt nyt, hvis man håber på markante rentesænkninger fra ECB i år.
|
|
Kina deflation/inflation og fertilitets- og ejendomskrise – fødselstal falder hele 25% på 3 år
Tre hurtige nyheder fra Kina:
- Forbrugerpriserne steg i januar 0,3% ift. december pga. højere priser på især fødevare, flybilletter og ferieovernatninger (pga. kinesisk nytår). Omvendt styrtdykkede priserne på elbiler med over 5%. Samlet set ligger forbrugerpriserne 0,8% lavere end året før – altså deflation - primært pga. markant lavere fødevarepriser - mens producentpriserne faldt 2,5%.
- Kinesiske investorer og ejendomsudviklere er så pressede af tab på det hjemlige kriseramte ejendomsmarked, at de nu også ses som sælger af ejendomme internationalt.
- Fødselstallet i Kina vurderes at være fortsat sit styrtdyk i 2023 til godt 9 mio. babyer fra 9,6 mio i 2022 og hele 12 mio i 2020, mens fertiliteten hastigt nærmer sig 1,0 (se graf nedenfor).
|
|
Konklusion
Kina kæmper lige nu med både en ferilitets- og ejendomskrise og værre endnu: En tillidskrise mellem befolkning og det private erhvervsliv og så præsident Xi og kommunistpartiet. Der skal klart gøres mere fra centralt hold for at øge optimismen igen og forvent flere tiltag for at stabilisere boligmarkedet, øge aktiekurserne og understøtte de unge kinesere og børnefamilierne.
Det positive er, at Kina lige nu eksporterer deflation til Vesten og øger muligheden for at få vores inflation under kontrol.
Nogle nye befolkningsprognoser forventer et fald fra 1,4 mia. kinesere i dag til blot 525 mio i år 2100!!
|
|
Japan vil mangle 11 millioner arbejdere i 2040
Beregninger fra Recruit Works Institute i Tokyo viser, at Japan – verdens hurtigst aldrende land – vil mangle 11 millioner arbejdere i 2040. Arbejdsstyrken vurderes at falde med 8 millioner personer pga. aldringsbølgen, mens antal jobs vil stige med 3 millioner.
Arbejdskraftmanglen vurderes at ramme alle brancher: Detail, byggeri, industri, landbrug m.m.
|
|
Konklusion
Udviklingen i Japan er interessant at følge, netop fordi de er forrest i hele den igangværende globale aldringsbølge. Blandt løsninger på arbejdskraftmanglen ses bl.a. allerede øget brug af avatarer, robotter, kunstig intelligens, udenlandske studerende men endnu i meget lille grad decideret indvandring.
En sidste løsning er faldende service: Serveringsvogne på flere togstrækninger er fjernet, butikkers åbningstider sænkes, mere selvbetjening etc.
For få år siden mente de fleste økonomer, at aldring var en deflationær mega-trend. I dag mener de fleste – og de fleste analyser bakker det lige nu op – at det er inflationært (mere forbrug og efterspørgsel ift. mindre arbejdskraft), men effekten kommer bl.a. an på, om man fx kan få ældre til at arbejde længere – hvilket der globalt er tegn på - og teknologi (AI). |
|
|
|
|
