“There is nothing more deceptive than an obvious fact”
Sherlock Holmes
|
|
En kort reklame for mit webinar lavet i samarbejde med International Business Academy i Kolding for investerings- og bankrådgivere og alle andre interesserede om alternative investeringer (dvs. ejendomme, private equity, private credit, infrastruktur, råvarer, hedge fonde, skov m.m.), der kører d. 6/3 kl. 13-16.
Læs mere om webinaret og tilmelding på linket nedenfor: |
|
De fire trosretninger på Wall Street og deres betydning for finansmarkederne
Jeg har skrevet en klumme til Nordnet om de fire primære makroscenarier, som stort set alle prognoser for finansmarkederne bygger på, kerneargumenterne bag hver af scenarierne og hvad de hver især vil betyde for aktier, renter, råvarepriser m.m.
|
|
Konklusion
Som beskrevet i sidste ugebrev, så tror de fleste økonomer og investorer på en blød økonomisk landing og lavere renter her i 2024. Den største overraskelse lige nu ville derfor være tegn på vækst-reacceleration og stigende renter. Og det scenarie kan faktisk slet ikke udelukkes – se næste historie.
|
|
USA’s økonomi fortsætter med at overraske positivt, men skyldes øget gældsætning og enorme statsunderskud
USA’s økonomi voksede hele 3,3% i 4. kvartal 2023 og endnu en gang var det den amerikanske forbruger, der var den primære drivkræft bag fremgangen (grå kasse i historigrammet nedenfor). Boomet i den offentlige sektor (blå kasse) bidrager også fortsat markant.
Men som økonom Lance Roberts bemærker, så krævede det en øget gældsstiftelse på 834 mia. USD at skabe en økonomisk fremgang på 329 mia. USD. Ikke specielt sundt.
|
|
Det er heller ikke noget specielt sundhedstegn, at amerikansk industri er tynget af en markant lageropbygning, der normalt kun ses omkring recessioner. |
|
Det forklarer måske også, hvorfor en stribe svage regionale konjunkturbarometre signalerer yderligere tilbagegang for amerikansk industri her i 1. kvartal. |
|
Konklusion
BNP-tallene går imod forventningen om den “bløde landing” og viser i stedet et fortsat buldrende opsving i USA, dog i høj grad gældsfinansieret af Biden-regeringen via enorme statsunderskud. Det har gjort investorerne i tvivl om Fed snart vil sænke renten som forventet.
Samtidig fremhæver vækstpessimisterne de høje lagre og at kreditkort-indikatorer her i januar tyder på en opbremsning i privatforbruget. Så de forventer fortsat markant sløjere vækst i de kommende måneder.
Obligationsmarkedet ved ikke helt hvilket ben det skal stå på, så derfor bølger renterne op og ned i de her uger uden den store retning. Denne her uge byder på vigtige nøgletal, der kan give os et fingerpeg om, hvor væksten i USA er på vej hen. |
|
Fransk økonomi viser store svaghedstegn og skaber dilemma for ECB om renten
Eurozonens BNP steg marginale 0,1% fra 3. til 4. kvartal 2023 og er stort set ikke vokset i snart 1½ år (se grafen nedenfor). Ned trækker især Tyskland og på det seneste også Frankrig. Op trækker bl.a. Spanien og de mindre lande i Eurozonen.
|
|
De seneste konjunkturbarometre (forkortet PMI) for europæisk økonomi her i januar er lidt trist læsning med enkelte lyspunkter (se grafer nedenfor).
Værst ser det ud for fransk økonomi, der er gået fra skidt til virkelig elendigt både i industrien og servicesektoren. De tyske tal er lidt mindre elendige i januar, men oveni kommer så nye fald i forbrugertilliden.
UK’s barometer viser dog bedre tegn og forholdet mellem ordreindgang og lagre tyder på positive vækst snart.
|
|
Konklusion
Frankrig har overtaget rollen fra Tyskland som Europa syge økonomi – eller nærmere komplementeret den. Barometre for de mindre europæiske lande ser heldigvis bedre ud. Men det skaber et dilemma for ECB: Sænke renten pga. de to store svage giganter Frankrig og Tyskland eller holde renterne oppe pga. de bedre kørende mindre økonomier?
I betragtning af, at Eurozonen samlet set nok har været i recession i 2. halvår af 2023 (se graf ovenfor) og igen måske også her i 1. kvartal 2024, så burde beslutningen ikke være så svær. Økonomer venter 100 bps (= 1%) i rentesænkninger i år (se tabel), obligationsmarkedet priser ca. 150 bps. Udviklingen i lønstigningerne bliver afgørende (se nedenfor).
|
|
Kommende lønforhandlinger kan afgøre, om og hvor meget ECB sænker renten
Topfolk i ECB har i et stykke tid indikeret, at udviklingen i lønstigningerne er af afgørende betydning for, hvor meget og hvornår ECB vil sænke renten. Lønstigningerne skal gerne ned på 3½% eller derunder for at være forenelige med 2% inflation.
|
|
ECB afventer især resultaterne fra de i gangværende centrale lønforhandlinger dækkende godt 40% af arbejdsstyrken i Eurozonen.
Lige nu viser ECB’s forskellige lønindikatorer et noget broget billede. Mest lovende er udviklingen i den såkaldte Indeed lønindikator, der er baseret på jobopslag, mens nogle centrale lønaftaler og lønudspil peger på risiko for højere lønstigninger og dermed mindre rum til rentesænkninger.
Bl.a. kræver byggearbejderne i Tyskland 21% i lønløft, men det er lidt usikkert hvor mange år deres krav dækker.
|
|
Konklusion
ECB’s topboss Christine Lagarde lød i sidste uge lidt mere tilfreds med den seneste udvikling i løntallene end tidligere. ECB’s egen cheføkonom mener dog man skal afvente flere løndata senere på foråret før man bestemmer sig for, hvor meget renterne skal ændres. Så hvornår de sænker renten svæver stadig i det uvisse.
|
|
De europæiske statskasser er endnu ikke pressede af højere rentebyrder - men fremgang for den yderste højrefløj i Europa lover ikke godt for budgetdisciplinen
Takket være rekordlave renter har de europæiske statskasser sparet enorme beløb i rentebetalinger i en del år. Nu er renterne steget og det er landenes statsgæld også og det har øget Eurolandenes rentebyrde de seneste år (se graf nedenfor), men endnu ikke til noget alarmerende niveau i historisk perspektiv.
|
|
Men de stigende rentebyrder gør det sværere at få forbedret statsfinanserne i de kommende år. Med udsigt til en markant fremgang til den yderste højefløj til sommerens EU-parlamentsvalg ifølge en ny analyse fra professor og EU-ekspert Simon Hix, lover det heller ikke godt for budgetdisciplinen i Eurozonen. Læs om Hix’ undersøgelse her: |
|
Konklusion
Rentebyrden på Eurolandenes statsgæld er endnu ikke alarmerende, men den er stigende. For obligationsmarkedet og især de lange renter er de store budgetunderskud i en tid med fuld beskæftigelse og usikkerhed om budgetdisciplinen enormt usikkerhedsskabende.
|
|
Kina-pessimismen er gennemtrængende, men stol på Xi og invester i Kina siger to eksperter, der er værd at lytte til
Mens amerikanske, japanske og europæiske aktier stiger og sætter rekorder, så er kinesiske aktier igennem lang tid bare faldet og er nu nede med 35-70% siden toppen i 2021 afhængigt af hvilket indeks der ses på, svarende til et tab af markedsværdi på over 6,000 mia. USD (se grafer nedenfor).
|
|
Spørger man store internationale investorer, så er interessen for kinesiske aktier i bund og at være undervægtet/short kinesiske aktier vurderes at være en af de mest normale positioner i markedet, kun overgået af en positiv holdning til Mag-7-aktierne fra USA. |
|
Kinesiske aktier er nu endt med at handle til en P/E på kun 8-9x og til en af største rabatter ift. amerikanske og indiske aktier nogensinde (se graf nedenfor) og også til globale aktier (ikke vist). |
|
Mens de fleste eksperter er og forbliver negative på kinesiske aktier, så har Goldman Sachs fejlagtigt været positive længe og er det igen i en frisk rapport pga. den store rabat. |
|
To andre eksperter – og to af dem jeg lytter meget til, hhv. Jawad Mian og finanshuset Gavekal – er også blevet positive på kinesiske aktier (for flere måneder siden). Begge har øje for den billige prisfastsættelse. Gavekal tror desuden på en større indtjeningsfremgang i Kina. Mian argumenterer, at når Xi og kommunistpartiet historisk har sendt signaler om deres intentioner, så følges de op af konkret understøttende politik. Nogle gange kan det blot tage tid før tiltagene virker. 24. juli sidste år skrev regeringen nedenstående: |
|
Det minder om det vi så i USA i årene efter finanskrisen, hvor Fed-chef Ben Bernanke fandt på at føre en økonomisk politik rettet imod at øge de amerikanske aktiekurser og folks formuer, for derigennem at øge optimismen, investeringslysten og væksten i økonomien (bl.a. via kvantitative lempelser).
Den samme politik forfølges nu i de her måneder i Kina med lempeligere pengepolitik, støtteopkøb af kinesiske aktier og andre mange andre understøttende foranstaltninger.
Tiltagene har de seneste uger øget indstrømningen af penge til kinesiske aktier med de største beløb siden 2015.
|
|
Konklusion
De fleste eksperter forbliver negative i deres syn på kinesiske aktier pga. den svage økonomi inkl. de alvorlige problemer i ejendomssektoren, præsident Xi´s hårdere greb om magten, den udtalte pessimisme blandt kinesiske forbrugere, vestlige investorers frasalg pga. øgede geopolitiske spændinger mellem USA og Kina o.m.m.
Men Mian og Gavekal har nogle pointer, som er værd at lytte på og handle efter. Alle hadede amerikanske aktier i 2010 og det hele sejlede i USA lige efter finanskrisen, men de sidste 14 år har de slået alle andre aktieinvesteringer med længder.
“There is nothing more deceptive than an obvious fact”
|
|
Høje forventninger til regnskaberne fra big-tech, investorerne er markant undervægt Forsynings- og råvareaktier
Regnskabsæsonen er i fuld gang og i denne uge kommer hele 5 ud af 7 af Magnificent7-selskaberne med deres resultater. Positionerings-data fra Deutsche Bank og flowdata viser, at investorerne har positioneret sig tungt i de store tech-selskaber.
Til gengæld er interessen og forventningerne lave til sektorer som Forsyning, Råvarer, Sundhed og Ejendomme.
|
|
Konklusion
Regnskaberne fra big-tech kan blive meget afgørende for retningen på aktiemarkederne de kommende måneder. Forventningerne er høje til dem. Til gengæld skal der ikke meget til at overraske investorerne positivt i nogle af de andre sektorer. |
|
Endnu et tegn på, at ægte selvkørende biler aldrig bliver til noget
Det er rart at blive bekræftet af facts og når det gælder selvkørende biler føler jeg mig virkelig i medvind. Helt tilbage fra ugebrevets start (og faktisk før det i tech-klummer i Politiken) har jeg været hamrende skråsikker på, at ægte selvkørende biler (kørsel uden nogen former for menneskelige styring) – det såkaldte niveau 5 – enten aldrig bliver til noget eller i hvertfald ikke før efter 2050.
Siden er drømmen om niveau 5 blevet skubbet igen og igen. I sidste uge var det så Apple, der skubber deres udvikling med flere år – og de er kun på niveau 2+.
Sidste år kom det frem, at chefen for Cruise - GM’s afdeling for selvkørende biler – ikke tror på niveau 5 heller og også indrømmede at hver selvkørende taxa fra firmaet krævede styring fra adskillelige manuelle operatører i et kontrolrum pga. hyppige problemer i trafikken.
|
|
Konklusion
Konklusion: Hele snakken om og udviklingen af selvkørende biler viser, at vi skal tage Silicon Valley's mange fantasier med enorme forbehold og være påpasselige med bare hovedløst at poste penge fra samfundets fælleskasse i dem.
Problemerne med at udvikle ægte niveau 5 selvkørende biler er også godt nyt for os mennesker ift. robotterne.
|
|
Statistikken man egentlig har det bedst med ikke at vide noget om 😊
12% har haft deres “device” med på toilettet under virtuelle møder viser en undersøgelse fra Yougov. Der er klare aldersforskelle. Om det skyldes generationsforskelle i pli, blærekontrol eller frygt blandt de ældre for manglende IT-kundskaber og derfor at gøre noget forkert mens man er i gang på toilettet vides ikke
|
|
Konklusion
Jeg afslører ikke for meget ved at fortælle, at jeg har haft flere kollegaer i min karriere, der snakkede mobiltelefon, mens de var på toilettet. En har sågar tabt den i toilettet (vist ikke så unormalt længere).
Jeg har altid tænkt, at man godt nok må ha’ en presset kalender for at ty til den tidsbesparelse og slå de to ting sammen. Og at det også må være akavet at være i den anden ende af forbindelsen 😊. |
|
|
|
|
