Dit ugentlige input om verdensøkonomien, finansmarkederne, megatrends m.m.
Ugebrev 3
Der er travlt i verdensfirmaet Earlybird, så derfor står den på kortere kommentarer til en masse udklip i denne udgave.
God læsning
/Frank
Elitens møde i Davos er i gang og luften er fuld af privatfly og sarkasme om topmødets dobbeltmoral.
Verdens fem rigeste personer har mere end fordoblet deres formuer på bare 4 år og ofte ved at sælge skadelige produkter for os mennesker
Topchefernes lønninger er stukket helt af fra de menige medarbejderes. Men alt er ikke skidt: Global fattigdom falder og de lavestlønnede får nu de højeste lønstigninger
Industripolitik er den nye måde virksomhederne henter milliarder op af statskasserne.
I Kina dirigerer Xi Jinpeng stadig flere penge over mod industrien og væk fra ejendomssektoren.
IMF advarer om, at kunstig intelligens i de fleste økonomiske scenarier vil øge uligheden mellem rige og fattige og unge og gamle.
Hvis inflationen og renterne ikke falder i år, vil det være lige så stor en overraskelse som at der ikke kom nogen recession i 2023.
De store tech-aktier i USA får 90% af deres mikrochips fra Taiwan, så det amerikanske aktiemarked har aldrig før været mere følsomt overfor geopolitisk eskalation i Asien
Når Ed Hyman - USA’s mest anerkendte økonom 43 år i træk - forudser en recession, er det værd at også selv om hans prognose for 2023 ikke holdt stik...
…og tirsdag gav styrtdyk i en vækstindikator fra USA ham tilsyneladende ret, men obligationsmarkedet var ligeglad
Balladen ved det Røde Hav er ikke stor nok endnu til at skabe de store inflationsbekymringer, men det er til gengæld tegn på øget lønpres.
Tre nye spændende udviklinger på aktiemarkederne.
Investorerne flokkes om japanske aktier takket være mere aktionærvenlige topledelser.
Trods modvind i USA vil et stort flertal af globale investorer gøre endnu mere ud af bæredygtige investeringer og ESG.
Så har andelen af passivt forvaltede penge i USA passeret 50%.
Verdenstoppens årlige møde i Davos giver som altid anledning til sarkasme og berettiget hovedrysten – også i år.
Godt forslag fra Genevieve: Hvis klimaet ligger Davos-elite-menneskene så meget på sinde, hvorfor så ikke mødes over zoom? Og hvad med at gå forrest og skære ned på eget enorme ressourceforbrug og træk på klodens sparsomme ressourcer? Ville være et stærkt signal.
Nu vi er ved eliten: Ifølge organisationen Oxfam har verdens 5 rigeste mænd øget deres formuer med 114% til godt 6000 mia. kr. siden coronakrisens start i marts 2020 og frem til nu. Det svarer til godt 100 mio. kr. i timen. Mange af pengene er tjent på produkter fra deres firmaer, der er decideret skadelige for mennesker, især børn og unge. Det kan vi andre så via skatten betale for at rydde op efter. Ikke i orden.
Hvad der heller ikke helt er i orden, er Oxfam’s ekstremt selektive omgang med tallene. De skyder sig selv i foden trods deres berettigede forargelse over den enormt koncentrerede velstand. Fx glemmer de at nævne andre positive udviklinger, fx faldet i den globale fattigdom de sidste 20 år, fra at omfatte 29% af den globale befolkning til kun 8% i dag. Det er virkelig positivt.
Globalt, men især i USA, stikker topchefernes lønninger af fra de menige medarbejderes. Undervurdér ikke betydningen af Davos, enorm formuekoncentration og gigantiske lønforskelle på stemningen i den almindelige vælgerbefolkning i USA og Europa.
Det er nok også i det lys, at IMF er ude og advare om, at øget anvendelse af kunstig intelligens (AI) i de fleste scenarier vil koste arbejdspladser og øge uligheden, hvis topcheferne og kapitalejerne får lov til at beholde det meste af produktivitetsgevinsten ved AI.
Et forskningspapir fra Autor, Dube og McGrew viser dog, at de lavestlønnede i USA er begyndt at få de største lønstigninger begyndende tilbage under Obama i 2015/16. De disponible indkomster er også stærkt stigende efter inflationschokket i 2021/22.
Der er ved at samle sig en ny konsensus blandt politikere og erhvervsbosser om behovet for en aggressiv industripolitik, der giver enorme mia-beløb i statsstøtte (ofte til allerede ganske profitable virksomheder), for fastholde/sikre arbejdspladser og kritisk teknologi i eget land/egen region. Når først én region begynder, må andre følge med. Det startede i USA, Kina er i gang (se nedenfor) og nu er EU og Danmark ved at komme med.
I Kina er Xi Jinpeng ved at omdirigere lån fra den gældstyngede boble-ramte ejendomssektor, til især kritiske industrier, bl.a. indenfor den grønne omstilling og halvledere
Xi gør det også i håbet om, at flere industri-jobs kan skabe væsentligt flere arbejdspladser samlet set end hvis der blev skabt flere jobs i fx servicesektoren. Han siges at være inspireret af analyser fra Singapore’s handels- og industriministerium, som flere andre lande også er.
Et umiddelbart resultat lige nu er, at Kina eksporterer lavere priser (deflation) til Europa og USA i form af billige varer, bl.a. elbiler og vindmøller.
Hvem snakker om Metaverse længere? Søgninger på Wikipedia viser, at ChatGPT det seneste år helt har stjålet fokus på tech-siden. Opmærksomheden er dog begyndt at vige lidt.
Hypen omkring kunstig intelligens fik sidste år aktiekursen på ”Magnificent 7”-aktierne (Apple, Microsoft, Google, Alphabet, Meta, Tesla og Nvidia) til at eksplodere. Selv TSMC (Taiwan Semiconductor) – verdens førende chipproducent – kunne ikke følge med fordi investorerne kræver en geopolitisk rabat af frygt for effekten af en fremtidig konflikt mellem Kina, Taiwan og USA.
Men som Bank of Americas investeringsfolk bemærker, så er Mag7-aktierne selv ekstremt følsomme overfor udviklingen på Taiwan, da de får 90% af deres computer chips derfra. Dvs. det amerikanske aktiemarked har aldrig før været mere følsomt overfor geopolitisk eskalation mht. Taiwan.
Den store overraskelse for økonomer og investorer i 2023 var recessionen, der aldrig kom. I 2024 vil det komme bag på de fleste, hvis inflationen begynder at stige igen. Over 80% af verdens investorer venter lavere inflation i år.
Det vil også komme bag på mange, hvis centralbankerne ikke sænker renterne i 2024, det forventer hele 90% af investorerne.
Lige nu er markedet løbet i forvejen og forventer 1,5-1,75%-point i rentesænkninger i flere lande og regioner.
Flere økonomer fremhæver, at de stigende fragtrater og længere sejltider for containerskibe pga. uroen i det røde hav, kan være en sandsynlig kommende negativ inflationsoverraskelse. Jeg er pt. knap så urolig – de få dage længere sejltid rundt om Afrika og de nuværende ratestigninger kan ikke lægge særligt meget oveni priserne, hvilket bl.a. også er argumentet hos Paul Donovan, cheføkonom hos storbanken USB.
Mere alvorligt er tegn på fortsat pænt højt lønpres i bl.a. USA, som fremhævet af bl.a. den danske økonom Andreas Steno (som kan følges på X og Substack). Det er de må- og mellemstore selskaber i NFIB’s undersøgelse der melder om øget lønpres, hvilket historisk ofte har været en ledende indikator for de faktiske lønstigninger i USA.
Halløjsa – USA’s førende økonom de sidste 43 år i træk ifølge amerikanske investorer – Ed Hyman – forudser recession i USA i løbet af få måneder. Han er altid værd at lytte på, også selv om hans recessions-prognose ikke holdt stik i 2023.
Tirsdag bød på endnu en bid statistik til de ellers slagne ”recessionister” som Ed Hyman: Et kæmpe dyk i et af lokale amerikanske konjunkturbarometre – det fra New York – til under niveauet under finanskrisen og kun overgået af da corona-krisen startede. Det er ordreindgangen, der går i gulvet siger virksomhederne.
Eksperter fra Exante Data påpeger dog, at sæsonkorrektionen af tallene ser forkert ud, fordi den er trænet på data op til 2019 og ikke har coronaen med. Deres korrektion af tallene giver et mindre recessionsagtigt indtryk, men dog stadig ret svagt. Obligationsmarkedet ignorerede lidt overraskende fuldkommen tallene.
Tre interessante begyndende tendenser på aktiemarkederne, det er alt for tidligt at spå, om holder i længere tid, men som jeg faktisk har noget fidus til:
1) Defensive sektorer som Sundhed og Forsyning er begyndt at røre på sig og flere finanshuse er begyndt at tale mere positivt om især Forsyningssektoren (Utilities på engelsk).
2) Emerging Markets ex Kina.
Det sker på et tidspunkt, hvor aktier fra Emerging Markets er på det laveste relative kursniveau ift. amerikanske aktier siden 1969 – ikke mindst pga. udsalget af kinesiske aktier – og også historisk billige relativt.
Japanske aktier slår dagligt nye rekorder og er blevet mange globale aktieinvestorers nye darling. Årsagen er mere aktionærvenlige ledelser med øget fokus på bedre profitabilitet, øgede dividendeudbetalinger og aktietilbagekøb for at øge egenkapitalforretningen. Schroders er én blandt flere finanshuse, som ikke mener man kommer for sent, hvis man først hopper på festen nu.
ESG og bæredygtige investeringer var det absolut hotteste på finansmarkederne for bare få år siden. Alt skulle hedde noget med ESG og alle promoverede deres mest bæredygtige produkter. De seneste 24 måneder er interessen kølnet noget, især uden for Europa og især i USA, hvilket Blackrocks fyringer af ESG-folk også vidner om.
Og så alligevel ikke helt. Flere investorer vil faktisk øge fokus på ESG og bæredygtige investeringer i kølvandet på al balladen i USA (republikanske politikere med Ron DeSantis i spidsen synes det er noget woke-fis og er efter Blackrock og andre kapitalforvaltere). Det viser en helt ny undersøgelse blandt globalt investorer foretaget af Bloomberg.
Så har andelen af passivt forvaltede penge i USA passeret 50%. Gad vide hvornår trenden stopper? For hvis den ikke gør, så ophører de finansielle markeder med at ha’ nogen funktion mht. fordelingen af kapital i samfundet.
