Dronningens nytårstale er endnu et eksempel på, at vi herhjemme er vi i gang med en positiv ændring væk fra blind teknologi- og digitaliserings-begejstring
Om man er republikaner eller kæmpe-fan af monarkiet i Danmark, er de fleste enige om, at vi har været ualmindelig heldige med den dronning vi har haft de sidste 52 år. Her er et par guldkorn fra hendes sidste nytårstale – en af de stærkeste af dem alle:
1. Om respekt og menneskelighed
|
|
3. Om teknologi, kunstig intelligens, det unikke i os mennesker og betydningen af ”håndens arbejde” |
|
Konklusion
Dronningens tale er endnu et eksempel på, at vi herhjemme er vi i gang med en positiv ændring fra blind teknologi- og digitaliserings-begejstring - bl.a. i vores uddannelsessystem – til et mere balanceret syn kombineret med et voksende fokus på vigtigheden af analoge færdigheder: At læse bøger, skrive i hånden, håndarbejde, spille musik, leg og sport, bevægelse i naturen m.m. (jeg skal blot hilse fra en masse skolelærer og sige, at det øgede fokus skal slå igennem lige fra starten af skolen, ikke kun i de ældste klasser). |
|
Masser af risici og muligheder for investorerne i 2024
Og så til noget helt andet, nemlig den lidt nørdede afdeling af investeringsverden med min nyeste klumme i AM Watch om nogle af de vigtigste udfordringer i investeringsverdenen netop nu:
|
|
Konklusion
Tre af mine pointer i klummen:
1) Der er store muligheder og risici for investorerne lige nu, fordi der er så ekstreme forskelle i prisfastsættelsen af forskellige aktiver, som vi ikke har oplevet siden IT-boblen i 2000. Nogle er ekstremt billige med meget lave forventninger indbygget i kursen (fx small cap-aktier og Kina), andre er ekstremt dyre med meget høje forventninger indbygget og meget lidt plads til skuffelser (fx big-tech);
2) Det helt store spørgsmål for investorerne – om vi er på vej ind i en epoke med højere og mere svingende inflation og renter - er vi faktisk ikke blevet så meget klogere på i løbet af 2023. Forskningsartikler kommer primært til én konklusion (vi er på vej ind i et nyt regime, se tidligere ugebreve for referencer), men de seneste måneders inflationsdata viser noget andet;
3) De fleste porteføljer til almindelige private investorer er dårligt beskyttet mod geopolitisk uro og højere og mere svingende inflation (se min tidligere refererede artikel hos Nordnet fra oktober med idéer til, hvordan man afhjælper det problem); |
|
Tal, historik og statistik er taknemmelige størrelser: Viser at aktiefesten vil/ikke vil fortsætte
2023 endte med at blive et godt aktieår og især de sidste par måneder sikrede investorerne nogle rigtig flotte afkast med tech-aktierne klart i førersædet og Emerging Markets nederst pga. kursfald på kinesiske aktier.
|
|
Tabellen nedenfor fra Mick Zaccardi viser, at amerikanske aktier nu udgør hele 63% af det globale aktiemarked. Og at aktiemarkederne i Taiwan og Brasilien – og måske allermest overraskende Tyskland – faktisk gav højere afkast målt i samme valuta (her USD) end det højtprofilerede Indien.
|
|
Mange finanshuse skød helt skævt mht. hvad der ville ske i 2023. De var alt for pessimistiske og troede fejlagtigt også på small cap og kinesiske aktier som årets vinder.
|
|
Medierne er fulde af historier om, at amerikanske aktier er meget tæt på at slå den tidligere kurstop fra slutningen af 2021. De glemmer dog altid at trække inflationen fra. Gør man det er der stadig et stykke vej til toppen.
|
|
Alt det er historie nu og spørgsmålet er nu i stedet: Hvad skal der ske i 2024? Det interessante er, at investeringsbankerne på Wall Street igen er overraskende mådeholdne i deres spådomme og i gennemsnit kun ser en optur på 2% i 2024 (= 4% i totalt afkast fordi S&P500-indekset sluttede 2023 i indeks 4770 og der skal tillægges 2% i dividendudbetalinger) og de mest optimistiske kun 13%.
|
|
En yndet sport i finansverdenen er at se på alle mulige statistikker. Fx hvad der er sket historisk de gange hvor S&P500-indekset er steget over 10% i årets to sidste måneder?
Som tabellen nedenfor viser, så er det sket 6 gang før siden 2. verdenskrig og alle gangene er aktiefesten fortsat, både de efterfølgende tre og 12 måneder.
|
|
Ser man på hvad aktier gør året efter et godt aktieår - defineret som et år med over 20% i afkast - som fx i 2023, så viser tabellen nedenfor også positive afkast i de fleste år (80%), men ofte lavere end i det foregående gode år.
|
|
Pessimisterne vil i stedet fremhæve nogle andre historiske sammenhænge. Fx at det kun er lykkedes Fed (den amerikanske centralbank) to gange ud af ni i de sidste 50 år at sikre en blød økonomisk landing med sine renteforhøjelser. Syv gange har slutresultatet været en recession og aktienedtur.
|
|
Endelig har finansprofessor Derek Horstmeyer fra George Mason University regnet sig frem til, at aktier historisk typisk kun har givet høje afkast i den første periode efter at Fed er stoppet med at hæve renterne, mens aktieafkastene har været markant lavere (omregnet til årsbasis) i den sidste del af perioden, inden Fed er begyndt at sænke renterne.
Fed stoppede med at hæve renten i juli og forventes at sænke renten første gang i marts/april, så det burde betyde sløje afkast de næste 4 måneder, hvis markedets forventninger til Fed holder stik. Hans data forudsiger også, at de seneste måneders flotte afkast på small caps, Emerging Markets og ikke-amerikanske aktier ift. markedet generelt ikke vil holde, men at obligationer omvendt vil fortsætte med at give gode afkast. |
|
Konklusion
Alt det ovenstående bekræfter bare endnu en gang, hvor svært det er at spå om helt kortsigtede bevægelser på aktiemarkederne, og at man som investor skal bruge det meste af sin tid på at bygge sig en fornuftig langsigtet portefølje.
Blandt mine egne foretrukne investeringer lige nu er aktier og obligationer fra Latinamerika, biotech-aktier, guld, sølv, uran (både råvarerne direkte og mineproducenterne), våbenproducenter, small-/micro cap techaktier og EM høj dividende-aktier (sidstnævnte har ikke været en fest endnu ☹). |
|
Under en fjerdedel af de beskæftigede globalt går engageret på arbejde
Gallup laver den nok mest omfattende undersøgelse af tilstanden på arbejdspladser globalt via 10,000-vis af interviews og spørgeskemaundersøgelser om folks jobtilfredshed rundt om på alle klodens kontinenter.
|
|
Den gode nyhed i den seneste rapport, der udkom i 2023 og med data indsamlet i slutningen af 2022 var, at rekordhøje 23% af de interviewede lønmodtagere betegnede sig selv som engagerede, når de gik på arbejdet. |
|
Omvendt er det vildt, at hele 18% er deciderede aktivt uengagerede og i alt 77% ikke er engagerede i deres arbejde, hvilket koster verdensøkonomien 8,800 mia. USD eller over 50,000 mia. kr. (1500 Storebæltsbroer) ifølge Gallups beregninger. |
|
Dårlig ledelse er hovedårsagen viser Gallups undersøgelse. Danmark ligger noget overraskende under det europæiske gennemsnit i engagement. |
|
Stress – især pga. dårlig ledelse (uklare arbejdsopgaver, manglende involvering, for mange opgaver, generel manglende ledelsesopmærksomhed m.m.) – er en hovedårsag til utilfredshed og manglende engagement. Her ligger Danmark meget positivt i den absolutte bund trods rekordmange stressmeldinger herhjemme.
|
|
Konklusion
Tallene tyder på, at ledelserne rundt om i verden burde bruge markant mere tid på at forbedre lederskabet på alle niveauer i deres virksomheder for derigennem at øge medarbejdertilfredsheden, engagementet, produktiviteten og indtjeningen. Også på bekostning af – alt tager jo tid ud af de 24 timer vi er skænket i døgnet – mange andre vigtige ting i virksomhederne. Mit gæt er, at mere tid investeret i bedre ledelse vil give et afkast mange gange højere end tid investeret i ny teknologi (som fx AI) og meget hurtigere. |
|
Indien og Kina støtter Rusland massivt
Et par hurtige interessante grafer om Ukraine-Ruslands-krigen. Den første nedenfor viser, at Indien har erstattet EU som køber af olie af Rusland. Den anden viser, hvordan Kina i stort omfang sælger vitalt udstyr til Rusland.
|
|
Lidt nytårs lommefilosofi at slutte af på: |
|
|
|
|
