Dit ugentlige input om verdensøkonomien, finansmarkederne, megatrends m.m.

Ugebrev 32

Ugebrevet her kommer ikke udenom krigen i Israel, men det bliver kun med blik på de mulige nationaløkonomiske og finansielle konsekvenser af konflikten. Læs også hvis du vil vide, hvad moderne spionudstyr afslører om verdens mest magtfulde centralbankchefs sande holdninger til boligmarkedet ("crash") og risikoen for recession. Og meget mere.

God læsning!

/Frank

Krigen mellem Israel og Hamas vil ssv. ikke udløse ny oliekrise som for 50 år siden, men det kommer ikke mindst an på om Iran involveres

Mange investorer har ikke porteføljer, der er forberedt på krig og geopolitisk uro

Kun 8% af verdens befolkning lever i ægte velfungerende demokratier

Globale topledelser har lige nu fokus på AI, makroøkonomi og geopolitisk uro – klimaet er nede på 5. pladsen

Israelsk spionudstyr afslører, at Jerome Powell faktisk ikke tror på ”den bløde landing” for amerikansk økonomi og boligmarkedet

Nye vilde tal for, hvor dyrt ejendomsmarkedet er for 1. gangskøbere

Jobrapporten fra USA var slet ikke så stærk som den blev udlagt – 700,000 fuldtidsjobs er væk på bare tre måneder

To indikatorer tyder på at den netop begyndte regnskabsæson bliver god

Der har aldrig tidligere været så meget mangel på arbejdskraft i OECD-området som nu

IMF støtter Powell og Lagarde i «Higher For Longer»

Efter historiske kurs-tab er det for alvor relevant at kigge på allokeringen til obligationer i sin portefølje

Krigen mellem Israel og Hamas vil ssv. ikke udløse ny oliekrise som for 50 år siden

Oliepriserne er steget 25% på kort sigt og grænsen for salg fra USA’s strategiske lagre er slut, mens efterspørgslen efter olie når rekordhøjde og derfor kan olieprisstigningerne blive endnu større. Det har jeg skrevet om i min seneste klumme i Politiken:

Historisk har finansmarkederne ofte også rystet geopolitisk uro og chok af sig hurtigt, med nogle markante historiske undtagelser jf. tabellen nedenfor, hvor Covid19 trækker gennemsnittet godt ned mht. negativ markedsreaktion.

Det seriøse politiske online-medie Politico ser dog en større risiko for en større effekt på oliepriserne, bl.a. fordi der har været optræk til øget Saudisk olieproduktion primo 2024 i bytte for forsvarsaftale med USA og anerkendelse af staten Israel. Den aftale er i stor fare nu, hvilket øger risikoen for lavere end ellers olieproduktion og ”higher for longer” oliepriser ifølge deres analyse.

Konklusion

Der er bred enighed om, at hvis Iran, verdens 8. største olieproducent, for alvor trækkes ind i konflikten, fx via et angreb fra Israel efter at det står klart, at Iran har støttet angrebet på Israel, vil det få større effekt på olieprisen og alvorligere konsekvenser på finansmarkederne og verdensøkonomien.

Bob Elliott, CIO i Unlimited og tidligere Bridgewater, verdens største hedgefond, mener mange investorer ikke har porteføljer, der er forberedt på krig og uro, fordi både obligationer, kontanter og aktier gør det dårligt i sådanne perioder. Omvendt med råvarer – og aktier i våbenproducenter.

Kun 8% af verdens befolkning bor i velfungerende demokratier

Hvis man som dansker eller vesteuropæer føler sig som del af et privilegeret mindretal her på kloden, så er vi det også. Vi er ikke bare rige, men ifølge Economist Intelligens Unit også blandt de kun 8% velfungerende demokratier her på kloden.

EIU’s democracy index var på 5,29 i 2022, laveste nogensinde sammen med 2021 og faldende i alle verdensdele siden 2006.

Konklusion

Det går desværre den forkerte vej med demokratiet. Og krigen mellem Hamas og Israel øger risikoen for, at de ydre højrekræfter i bl.a. Europa og stærke statsmænd i andre regioner, styrkes endnu mere.

Stærkere ydre højrekræfter i Europa => øget risiko for populistisk og ustabil økonomisk politik, politisk splittelse i EU og mindre støtte til Ukraine.

Topledelser har AI og geopolitisk uro helt oppe på agendaen, klimaet er røget ned på femtepladsen

Kunstig intelligens (AI) og andre disruptive teknologier står øverst på globale topledelsers opmærksomhedsliste efterfulgt af inflation/risikoen for en økonomisk nedtur og derefter geopolitisk uro ifølge McKinsey. Klimaet og net zero er nede på 5. pladsen.

Konklusion

Der er stor sandsynlighed for, at vi bevæger os ind i en politisk/geopolitisk mere urolig tid og risikoen er, at det fjerner fokus fra den altoverskyggende udfordring for vores civilisation: Klimaet og biodiversiteten.

Israelsk spionudstyr afslører, at Jay Powell ikke tror på en blød landing for USA’s økonomi

Analysehuset Altimetry har brugt amerikansk og israelsk spionudstyr – helt præcist stemmeanalyserende løgnedetektorer – på Fed-chef Jerome Powell’s seneste tre offentlige taler. Udstyret analyserer ikke på selve ordene der siges, men på vibrationer i stemmen og kommer til følgende konklusioner om Powell:

Han tror ikke selv på hans pæne «bløde landing»-makroscenarie for amerikansk økonomi og at vi kan undgå en recession

Han tror heller ikke på Fed’s pæne prognose for udviklingen på boligmarkedet

Han tror ikke på, at Fed’s nuværende rentestramninger vil bringe inflationen ned på 2%, men han er reelt optaget af, at få inflationen derned

Konklusion

Meget sjov historie og analyse som jeg tror har noget sandhed i sig og så selv om man tvivler på effekten af løgnedetektorer. Især udviklingen på boligmarkedet er det svært at se udvikle sig pænt med de nuværende renter og historisk høje boligudgifter (se graf nedenfor) på 2838 USD pr. måned for en gennemsnitsindkomst.

På kort sigt kan det blive negativt for finansmarkederne, hvis han virkelig tror på det tvingende nødvendige i at få inflationen ned på 2% og det kræver højere renter i længere tid, som markederne indregner lige nu. Men på sigt vil det være positivt, at holde styr på inflationen.

Jobrapport fra USA slet ikke så stærk som den umiddelbart syner, men andre tal for USA’s økonomi er mere positive

Sidste uge bød på en lang række data for amerikansk økonomi og især for jobmarkedet, men også privatforbruget:

· Jobrapporten for september viste markant stærkere end ventet jobvækst på 336,000 nye jobs mod forventet 170,000, en klar acceleration ift. de foregående måneder (se graf nedenfor) og trukket op af både stærk stigning i den off. og private sektor

· Men de stærke jobtal dækker over, at der de seneste 3 måneder i USA er forsvundet næsten 700,000 fuldtidsjobs og til gengæld skabt 1,2 mio. deltidsstillinger

· Samtidig er antallet af amerikanere med to jobs eksploderet til 447,000, godt 50% flere end i årene før corona

· Antallet af jobs i konjunkturfølsomme brancher lå for 4. måned i træk under niveauet fra året før (se graf nedenfor)

· Samtidig var lønstigningerne overraskende moderate med kun 0,2% stigning på måneden og 4,2% på årsbasis;

Indikatorer for privatforbruget har været lidt svingende, men generelt positive, især når det gælder køb af serviceydelser. Den seneste og netop offentliggjorte opgørelse fra McKinsey viser en stabilisering i køb med kreditkort (se graf nedenfor).

Markante op-reviderede tal for amerikanernes indkomster og forbrug viser, at den ekstraordinære opsparings-pukkel fra tiden under corona er endnu større end tidligere ventet (se sidste graf nedenfor) med enorme 600 mia. dollars.

Konklusion

Forbrugstallene og især de reviderede tal for opsparingspuklen er sammen med de efterhånden positive reallønninger godt nyt for udsigterne for privatforbruget. Jobtallene viser dog, at økonomien er i gang med en opbremsning, der stadig ikke kan udelukkes at glide over i en recession, bl.a. pga. effekten af højere renter og tilbagebetaling af studielån m.m.

Tallene ser på overfladen dårlige ud for obligationer og øger risikoen for ”higher for longer”, men ved nærmere eftersyn var tallene ikke helt skidt. Det samme for aktier – tallene viser positiv, men ikke buldrende fremgang og samtidig aftagende lønpres. Men risikoen for recession lurer fortsat viser jobtallene.

Regnskabssæsonen går i gang i denne uge og indikator peger på stærke regnskaber forude

De seneste konjunkturbarometre for industrien i USA (og globalt) viser tegn på en bund og en lille bedring (se blå linie i grafen nedenfor), bl.a. fordi lagrene er blevet banket i bund.

Samtidig er aktieanalytikerne begyndt at justere deres indtjeningsestimater op (se de grønne histogrammer). Oxford Economics’ globale ledende indikator peger også på snarlig bedring efter en længere nedtur, hvilket historisk har været tegn på, at den forestående regnskabssæson bliver stærk med væsentlige opjusteringer (se nr 2 graf nedenfor).

Konklusion

Det er primært i USA at situationen ser så positiv ud og til dels i Japan.

I Europa ser det omvendt mere kritisk ud for 3. kvartal fordi flere lande her er i recession. I USA ventes en indtjeningsvækst på -0,3% å/å, det fjerde kvartal i streg med negativ vækst. Men herfra venter aktieanalytikerne, at det igen går fremad til en vækst på 12,2% i 2024. Det er muligt ved en blød landing, men 20-40% skævt hvis der kommer en recession i stedet.

Strammeste jobmarkeder i 50 år i OECD-området

Over hele OECD-området er beskæftigelsen i top, og aldrig har der været så meget mangel på arbejdskraft (se graf nedenfor). Det gør finansmarkederne nervøse for inflation og derfor stiger renterne kraftigt selv om de seneste inflationstal har været pænere end ventet. Det og meget mere handlede min seneste økonomiske klumme i Politiken om:

Link til artikel

Konklusion

Den rekordlave arbejdsløshed og rekordstore mangel på arbejdskraft har sat en lang række interessante samfundsdynamikker i gang (som også beskrevet i tidligere ugebrev):

1) En af verdensøkonomiens store tektoniske plader, forholdet mellem kapital og arbejdskraft, er ved at forskubbe sig til lønmodtagernes fordel

2) Antallet af arbejdskonflikter er begyndt at stige

3) I USA er befolkningens støtte til fagforeningerne den største i over 50 år, selv om deres medlemstal er historisk lavt

4) I Østeuropa taler normalt indvandrerkritiske politikere som Viktor Orbán i Ungarn og Jaroslaw Kazczynski meget mere positivt om nødvendigheden af import af arbejdskraft for at holde økonomierne kørende

5) Det skiftende magtforhold i lønmodtagernes favør gør det ekstra svært for centralbankerne at få inflationen under kontrol, især når politikerne i mange lande pumper penge ud som var vi i en dyb økonomisk krise;

To forhold kan ændre magtforholdet tilbage til virksomhederne fra lønmodtagerne: En recession og teknologi, især AI og robotter. Mht. AI er der lavet mange undersøgelser og profetier, men svaret svæver endnu i vinden, hvad effekten bliver på jobmarkedet.

En recession indenfor det kommende år svæver også i vinden. Men den ekstreme mangel på arbejdskraft og stigende politiske opbakning til lønmodtagerne taler for, at skiftet i lønmodtagernes favør er en mere vedvarende trend.

Det allerbedste scenarie er hvor robotterne mindsker arbejdskraftmanglen = Robot-”Guldlok”-scenariet.

IMF-analyse af 100 inflationschok støtter Powell i ”Higher For Longer” og behovet for at overveje andelen af obligationer i porteføljen

Et nyt arbejdspapir fra IMF, den internationale valutafond, har set nærmere på 100 historiske inflations-chok og udleder derfra 7 fakta om inflation og inflationsbekæmpelse:

Link til arbejdspapiret

De vigtigste konklusioner:
1) Historisk har det ofte taget 5 år eller mere at få inflationen under kontrol igen efter et inflationschok;

2) Mange af de gange, hvor inflationsproblemet ikke blev løst, skyldes det for tidlig fejring i form af en lempeligere pengepolitik, hvorefter inflationen accelererede igen;

3) De lande der lykkedes med at få inflationen under kontrol, havde typisk også en strammere og mere konsistent pengepolitik end de lande, der ikke fik løst inflationsproblemet

4) Den strammere og mere konsistente pengepolitik kostede kun vækst på den helt korte bane, men ikke når der måles over en 5-årig horisont;

Konklusion

Arbejdspapiret synes at støtte de centralbankfolk, der lige nu mener, at det er vigtigt at fastholde en stram pengepolitik med højere renter i længere tid, bl.a. fordi jobmarkederne er så stramme. De seneste inflations- og vækstindikatorer peger ellers i retning af lavere inflation forude.

Højere renter og inflation i længere tid har store konsekvenser for mange investorers porteføljer. Det gælder bl.a. deres strategiske allokering til obligationer, aktier og alternative investeringer, men også risikoen for tab på porteføljen.

For når obligationer har været igennem en af de værste perioder afkastmæssigt nogensinde (siden 1787 i USA!!) og en del andre aktiver har klaret sig markant bedre i samme periode, ja så rykker afkast-risiko-forholdet sig mellem de forskellige aktiver og den optimale porteføljesammensætning sig (se øretæverne på forskellige typer i tabellen nederst).

Desværre for mange retail- og privat banking kunder, så kører de fleste banker- og sparekasser med en statisk allokering, dvs. de investeringsprodukter der udbydes har en fast andel i fx obligationer lige gyldigt om renten er 0% eller 5% eller 10%.

RÅDGIVNING

FOREDRAG

KONTAKT

Ønsker du ikke længere at modtage disse mails? Unsubscribe.
Earlybird Research & Education Linkøpingvej 223 Roskilde, 4000

Vis denne email i din browser View in Your Browser