Logo
Dit ugentlige input om verdensøkonomien, finansmarkederne, megatrends m.m.
Tak fordi du læser med

Nyhedsbrev #41 - 2025

I det her jule-nyhedsbrev er der samlet til bunke, så vi skal vidt omkring og bl.a. se på:

  • De vilde prisstigninger på metaller og hvorfor det sker lige nu
  • Hvorfor de økonomiske udsigter for Europa i 2026 ikke ser så dårlige ud relativt til USA og Kina
  • En dramatisk graf der varsler stor økonomisk og finansiel krise forude
  • To typer hade-aktier, der kunne overraske positivt i 2026
  • Hvorfor Trump bliver endnu vildere og uforudsigelig til næste år
  • The ”NATO act”, der vil trække USA ud af NATO og lige nu cirkulerer i USA’s kongres
  • Hvordan vi europæere kan smadre USA’s aktiemarked hvis vi ville
  • Hvorfor wolfram giver Kina en kæmpefordel ift. Vesten og kan skade forsvarsaktier i det nye år
  • At investorerne fortsat vælter ind i passive fonde og hvorfor det er en dårlig idé
  • Gode råd om børneopdragelse og hvorfor vi alle er mere bekymrede i dag...
  • ....og det næste store fremskridt mht. børn nu hvor vi er ved at få begrænset deres skærmbrug: Mere fri (for voksne) leg

God læsning og lytning og fortsat god jul!

/Frank

”Det eneste der kan redde os, er at komme i gang med at bygge selv. Når vi bygger noget i Europa, kan vi kontrollere det, og vi kan regulere det. Men vi skal først og fremmest bygge selv for at kunne vokse, trives og blive uafhængige”

”Den amerikanske teknologi er ikke overlegen, det er en misforståelse. Vi har det samme og bedre”
 
”Men amerikanerne tager det og gør det til deres. Det, vi mangler, er at sy tingene sammen til en pakke, som folk kan købe. Og vi skal skabe efterspørgsel på europæiske produkter. Det er ikke raketvidenskab”
 
Cristina Caffarra, økonom og hovedarkitekt bag Eurostack, et initiativ bakket op af Tyskland og Frankrig, der skal sikre Europas digitale suverænitet mod især amerikansk og kinesisk indflydelse.

Seneste klumme i Politiken: Europa i klemme mellem USA, Kina og Rusland, men lyspunkter for 2026

Min seneste økonomiske klumme for Politiken giver et overblik over den økonomiske udvikling og udfordringerne lige nu i Europa, USA og Kina, hvor der ses lidt lyspunkter for Europa ind i 2026:
Link til artikel

Konklusion

Europa er hårdt presset lige nu mellem USA, Kina og Rusland, men faktisk er både USA og Kina også økonomisk udfordret, bl.a. af voksende ulighed og i Kinas tilfælde et elendigt ejendomsmarked, der holder den indenlandske vækst nede (privatforbruget og boliginvesteringer udvikler sig svagt – se graf nedenfor).

USA har bedre vækst lige nu end Europa, men trækkes bl.a. med overvurderede aktie- og ejendomsmarkeder og jobmarkedet viser klare svaghedstegn, så langt fra givet, at USA vil forblive stærkere end Europa i 2026.

Investerings-podcast: Investorerne er bekym-rende optimistiske, dog ikke på to typer aktier

Min seneste podcast drejer sig om en lidt bekymrende høj optimisme blandt de globale investorer, og to sektorer investorerne bare ikke kan li’ lige nu og hvor der derfor kan være nogle interessante muligheder, nemlig energi og stabilt forbrug:
Link til podcast

Konklusion

Lige nu peger flere makroindikatorer på en vækstacceleration i USA i 1. halvår af 2026 og derfor søger investorerne mod cykliske aktier og industrimetaller og i hvert fald ikke stabile forbrugsaktier og sorte olie- og gas-aktier. Men hvis indikatorerne ikke holder stik, så kan de to sektorer hurtigt kommer i spil.

Endnu mere vild og ekstrem Trump i 2026 – USA ud af NATO? 

I 2026 er der stor risiko for at se en endnu mere ekstrem og uberegnelig Trump end nogensinde før. Hvorfor? Fordi Trump er den mest upopulære præsident i USA’s historie og vælgerne flygter fra ham og republikanerne - især vælgergrupper som latinoer, sorte og unge, der i overraskende høje andele stemte på ham ved valget i 2024.

Så han har behov for at gøre noget vildt inden midtvejsvalget i et forsøg på at vende stemningen: Grønland, Venezuela, farma-sektoren, flere skattelettelser......
Kunne det store chok være, at USA trækker sig fra eller begrænser sin støtte til NATO i 2026? Lige nu ligger ”The NATO Act” (”Not A Trusted Organization” act!!!!) – fremsat 9. december - til afstemning i Kongressens to kamre, fremsat af tre republikanske kongresmedlemmer (nedenfor er det udgaven i Repræsentanternes Hus).
Og lytter man til det netop optagede interview med vicepræsident Vance, hvor han fortsætter Trump-regeringens hårde geo-kulturpolitiske linie mod Europa, så lyder det endnu mere som om, vi er på vej mod et stort NATO-clash i 2026:

"Frankrig og Storbritannien har atomvåben. Hvis de lader sig overvælde af destruktive moralske idéer, så lader du atomvåben falde i hænderne på folk, der faktisk kan forårsage meget, meget alvorlig skade på USA."

Konklusion

Som investor er konsekvenserne af scenariet med en endnu mere vild og uberegnelig Trump i 2026 værd at overveje: Endnu mere europæisk selvforsyning og dekobling fra USA. Ser vi lige nu et peak i Trump/MAGA-strømningen og en modbevægelse i gang? (det tror jeg).

Forresten interessant at Europa stadig ejer så mange amerikanske aktier, omtrent 9,000 mia. dollars eller godt 13% af den samlede markedsværdi, så vi kan da gøre noget skade på amerikanerne, hvis vi vil og sælger ud.
 
Det bliver også stadigt mere klart, at Trump og folkene omkring ham ikke går så meget op i ytringsfrihed, som de giver udtryk for, men mere er fokuseret på at sikre sig, at medierne er enige med dem, hvilket canadierne venligt minder dem om (se nedenfor) og hvilket de amerikanske vælgere i stadigt højere grad er imod. 

Mange forklaringer på hvorfor metalpriserne går fuldkommen amok lige nu og spådomme for 2026 - sølv og wolfram i fokus

De her ugers store samtaleemne på finansmarkederne er ikke AI-/tech-aktier, men priserne på en række industri- og især ædelmetaller, der går amok (se grafen nedenfor). Guld er steget 70% i år og sølv og palladium med over 150% efter fuldkommen vilde stigninger på 8-10% dagligt på det seneste.

Guld-opturen været i gang i flere år, sølv siden 2024 og platin og palladium kun siden i år. 
For guldprisen har 2025 været det bedste år nogensinde kun overgået af 1979 (se grafen nedenfor). 
Der er langt fra enighed om årsagerne til de store stigninger i metalpriserne, men her er nogle af de mest populære og sandsynlige forklaringer:
  • Øgede opkøb fra investorer for at beskytte sig mod inflation pga. de rekordstore og massive statsunderskud globalt
  • Kina og andre landes opkøb for 1) at opbygge et finansielt system udenom USA (guld og sølv) og 2) hamstre af geopolitiske årsager (andre metaller);
  • Beskyttelse mod geopolitisk uro og Trump nu kan finde på, senest med bombninger i Venezuela
  • Mange års underinvestering i nye miner og derfor manglende udbud (se graf nedenfor med faldende kobberproduktion i Chile, en af verdens største producenter)
  • Øget efterspørgsel til industriel brug af sølv, kobber, platin, palladium m.m. til brug for udbygningen af AI/kunstig intelligens, solceller m.m. 
  • Begrænset likviditet og på det seneste også decideret fysisk mangel på råvarebørser rundt om i verden
  • Kinesiske eksport-restriktioner, senest på sølv
 
Hvad så nu? Nogle pessimister fremhæver, at så voldsomme prisstigninger på så kort tid – fx. 10% stigning på sølv på en dag som forleden – historisk oftest efterfølges af prisfald 3-12 måneder efter (se tabel nedenfor), så prisfesten er ved at slutte.
 
Otavio Costa fra finanshuset Crescat er en velkendt super-råvare-optimist, der forudser meget højere priser på fx. sølv, bl.a. fordi den nuværende sølvpris sat i forhold til pengemængden i USA stadig er langt under tidligere topniveauer. 
 
Andre optimister bemærker, hvor lav sølv-investeringsfondes markedsandel fortsat udgør af samtlige investeringsfonde (se såkaldte ETF’er) og tager det som udtryk for, at sølv-opturen langt fra er slut endnu.
 
 
Andre bemærker, hvordan kryptovalutaer som bitcoin – det såkaldte ”digitale guld” – ikke har meget til fælles med guld i 2025, men tværtimod er faldet godt 7%.
 
Bitcoin og andre kryptovalutaer ser dog ud til at forsøge at finde en bund i de her uger.
 
Er man til dramatiske udlægninger, så bemærker nogle kommentatorer, at forholdet mellem amerikanske aktier (målt ved Dow Jones-indekset) og guldprisen lige nu dykker ned gennem et niveau for kun fjerde gang på 100 år, som historisk altid har varslet store finansielle og økonomiske kriser (i hhv. 1929, 1973 og 2008) med tilhørende store aktiekursfald. Bbrrr.....
 
I hele snakken om metaller og råstoffer generelt er der stor fokus på geopolitisk sikkerhed og selvforsyning. Og her viser kineserne sig igen at være lidt smartere end de fleste med deres stort set monopol på udvinding af ikke bare sjældne jordarter, men også et industrielt utroligt vigtigt råstof som wolfram/tungsten, som de har sat kvoter på – sjovt nok nul til os i Vesten bare hvis man lige stod og manglede en forhandlings-chip i det geopolitiske spil med USA og EU.
 
Uden wolfram kan der ikke produceres en masse kraftfuld pansergennembrydende ammunition, vigtige dele til computerchips og en masse industrielt maskineri.

Konklusion

Jeg har ingen anelse om de enorme prisstigninger på ædel- og industrimetaller fortsætter, men min egen eksponering til råvarer fortsætter med at vokse voldsomt pga. prisstigningerne og prisfluktuationerne er taget voldsomt til, så jeg risikostyrer, sælger noget ud og rebalancerer derfor ned til en mindre ekstrem men fortsat solid eksponering.

Nogle eksperter vurderer, at manglen på wolfram inden for de næste 12 måneder vil skabe leveringsproblemer og forsinkelser blandt vestlige våbenfabrikanter.
 
De store prisstigninger på metaller vil helt sikkert skabe problemer for nogle banker, investorer olign. på den anden side af handlen og der går allerede rygter om finanshuse i problemer. Spændende at følge. Også hvordan prisstigningerne kommer til at ramme virksomheder og os forbrugere.

Investorerne fortsætter med at vælte over i passive aktiefonde

På finansmarkederne fortsatte investorerne i 2025 med at trække penge ud af aktivt forvaltede aktie-investeringsforeninger og sætte det dem i passive indeksfonde.
 
Hele 605 mia. dollars blev der trukket ud ifølge Bank of Americas data (Bloomberg har nogle lidt andre tal men helt samme tendens), så endnu flere penge nu blindt følger markedet uden selv at tage stilling til det enkelte firma der investeres i (nogle finanshuse mener den aktive andel reelt er nede under 20% nu, rekordlavt).
 
De mange flere penge i passive investeringsforeninger er en katastrofe for finansmarkedernes funktion som fordeler af penge til de mest produktive virksomheder. Men man kan ikke bebrejde investorerne, for kun 22% af de aktive investorer har slået markedsafkastet i år, den laveste andel siden 2016. Generelt har de aktive forvaltere haft det svært i snart en årrække. 

Konklusion

Mit bud/gæt er fortsat, at passive investorer indenfor aktier i perioden 2025-2035 vil opleve markant lavere afkast end mange aktivt forvaltede, bl.a. pga. mindre koncentrerede aktieafkast fremover fra i års rekordhøje koncentration af afkast på få selskaber.

 
Nyhedsbrevet her slutter af med et par interessante betragtninger fra far-til-8-Anders Lund Madsen om noget så svært som børneopdragelse:
Min reflektion: Tydelige voksne og at sætte børnene fri er ikke hinandens modsætninger, men forudsætninger. At sætte fri er nemlig ikke lig ingen grænser, men lig med mindre forældre-indblanding og at skulle håndtere mere selv.

Blandt mange af de forskere, der i en del år har advaret om børn og unges omfattende skærmbrug, som vi heldigvis hastigt er ved at gøre noget ved, er fokus nu rettet mod næste mulige fremskridt mod mere robuste og glade børn: Mere fri ikke-voksenstyret leg.
 
Og nogle ord om nutidens forældre, som de fleste pædagoger, skolelærer og skoleledere i min omgangskreds kan nikke genkendende til:
Min reflektion er, at det ikke kun er forældre anno 2025, der er mere bekymrede end tidligere, men os alle sammen – og ikke pga. klimaet, krigen i Ukraine m.m., men fordi vi i dag bombaderes med mange flere negative nyheder udover det med klimaet og Ukraine end nogensinde før pga. opmærksomhedskapitalismens behov for....opmærksomhed – og negative nyheder får mere opmærksomhed end positive.
 
Det er et tema jeg har berørt i flere tidligere nyhedsbreve og vender tilbage til, for der sker interessante ting med teknologiernes indvirkning på vores virkelighedsopfattelse i de her år af stor politisk og økonomisk betydning. To be continued....

RÅDGIVNING
FOREDRAG
KONTAKT
LinkedIn
Twitter
Copyright © 2023 - Frank Hvid (Earlybird Research & Education)
 
Ønsker du ikke længere at modtage disse mails? Unsubscribe.
Earlybird Research & Education Linkøpingvej 223 Roskilde, 4000
 
Vis denne email i din browser View in Your Browser