2. Det store svære spørgsmål igen-igen: Hvem kommer til at tjene på AI-bølgen? Den første graf nedenfor viser, at chip-producenterne kommer til at tjene kassen på hele AI-investeringsbølgen (mørkeblå linie i milliarder dollars), mens de store tech-selskaber som Microsoft, Google, Amazon, Oracle og Meta (kaldet hyperscalers) omvendt forventes at ende med negative frie cash flows det kommende år, dvs. deres investeringer overstiger hele deres indtjening, hvilket er ved at give investorerne lidt kolde fødder. Den anden graf nedenfor viser dog, at aktieanalytikerne forventer en ekstrem hurtig forbedring af deres cash flows igen i 2028-2030 (grafen er uden Oracle). Om det holder stik, får meget stor betydning for retningen på aktiemarkederne det kommende år. Jeg er meget skeptisk. |
|
3. I Japan er det her kun sket nu og lige før IT-boblen brast: Det er en yndet sport i finanskredse at prøve at finde udviklinger, der kun er sket lige før tidligere store aktiekrak. Det jager en skræk i investorerne og giver gode overskrifter og masser af kliks. Og minsandten om ikke vi har fået sådan et signal netop i de her dage ude i Japan, hvor aktien Softbank, der har investeringer i en lang række tech-aktier, for første gang siden toppen af IT-boblen i marts 2000 nu igen har en større markedsværdi end Toyota. Dengang holdt det kun kort, da det var et signal om tech-aktiernes overvurdering og efterfølgende nedtur. |
|
4. Kan aktiepengene skylde tilbage i guld og bitcoin? Milliarder af dollars er skyldet ind i aktier i år og især i chipproducenterne (se grafen nedenfor), mens de er væltet ud af guld og bitcoin. Men nu vælter pengene ud igen af chipproducenterne og det får flere kommentatorer til at forudse bedre tider for både guld og bitcoin. Jeg tror mest på guldet. |
|
5. Kinas centralbank køber hemmeligt store mængder guld: Ifølge investerings-banken Goldman Sachs øger Kinas centralbank igen sine opkøb af guld og de køber meget mere end de officielle statistikker viser. I maj anslået 48 tons (blå graf), den største mængde i et år, mod det officielle tal på kun 10 tons (rød graf). Officielt købte de yderligere 20 tons i juni, det højeste opkøb i 2½ år, men sandsynligvis meget mere ifølge Goldman. Øgede guldopkøb fra centralbanker er en af de faktorer der forventes at holde guldprisen oppe på $4,000-$5,000 i mange bankers prognoser. |
|
6. Amerikansk bank-boss indrømmer at investorerne er ekstremt risiko-glade lige nu: USA’s fem største banker har lige leveret en perlerække af rekordoverskud i deres 2.-kvartals- regnskaber, ikke mindst pga. en stigning i aktiehandlen på 71%, børsnoteringen af SpaceX og tech-giganternes store lånebehov m.v. Fortsætter udviklingen kan de runde en indtægt på børshandel på hele 180 mia. dollars for hele 2026 ifølge Wall Street Journal. For flere af bankerne vil det være den højeste indtjening på børshandel siden.....må jeg se...: Nå jo: Finanskrisen i 2009. Regnskaberne afslører, at bankaktierne nu også kan opfattes som en form for AI-eksponerede aktier. JP Morgans finansdirektør indrømmede da også i sidste uge, at investorerne er ekstremt risikovillige lige nu – eller det var de indtil for få dage siden. Udtalelsen bragte også minder frem om Chuck Princes berømte danse/musik-analogi i 2007 få måneder finanskrisen begyndte (se nedenfor). |
|
7. Trump er også med på aktievognen og nu vil han sælge insider-oplysninger: Trump og hans familie og venner er i gang med det berige sig på alle mulige uetiske og ulovlige måder, der får russiske oligarker i 1990’erne til at ligne en flok spejderdrenge. Siden Trump blev indsat som præsident for 1½ år siden har han handlet aktier over 28,000 gange. Som om det ikke var nok, så vil han nu også sælge insider-oplysninger via Truth Social. Utroligt ingen stopper ham i de åbenlyse ulovligheder. |
|
8. Moonshot og Kina kan fuldkommen underminere Silicon Valley’s fremtidige indtjening på AI og sætte Kina i centrum: To kinesiske begivenheder har givet rystelser i amerikanske tech-aktier de seneste uger. Dels den nye AI-model Kimi 3 fra det kinesiske open source AI-firma Moonshot, der tilsyneladende er helt på niveau (se graferne nedenfor) med de bedste amerikanske AI-modeller, men til en brøkdel af prisen og omkostningen (3. graf nedenfor). Dels præsident Xi’s åbningstale på World AI Conference i Shanghai, hvor han bekræftede, at Kina vil levere billige open source AI-modeller til hele verden og medvirke til en sund international regulering af AI-udviklingen. Begge dele risikerer fuldkommen at underminere Silicon Valleys potentielle indtjening på deres enorme AI-investeringer og kan i værste fald udløse både en større finansiel og økonomisk nedtur i USA, der har satset hele AI-butikken på lukkede monopoliserende AI-modeller. |
|
9.Super-interessant artikel i Politiken om det kommende arve-boom og øget ulighed i Danmark og hvordan det svækker vores samfund og fællesskab og – ikke at forglemme (hvilket mange liberale ofte gør) – mindsker produktiviteten herhjemme, baseret på Rasmus Landersø’ forskning (i mine øjne er løsningen på øget ulighed i formuer ikke en formueskat, men i stedet bl.a. at få styr på de enorme boligprisstigninger, der er en primær årsag til uligheden): |
|
|
|
|
