Men samtidig betales der som investor tæt på rekord meget for at få del i virksomhed-ernes overskud, det vi kalder price/earnings = P/E. P/E kan beregnes på mange måder, men en klassisk beregning er fx. aktiekurserne lige nu divideret med virksomhedernes forventede indtjening det kommende år (se grafen nedenfor).
De blå prikker viser hvor vi er i dag ift. historisk mens stavene viser 10-90% fraktilen. Og idag er vi tæt på rekordhøjt, især trukket op af USA, mens andre regioner og lande er knap så dyre i historisk perspektiv. Igen er det tech-sektoren der trækker op, især i USA, men også globalt. |
|
Det er især de store selskaber (large cap), der er højt prisfastsat, mens de mindre selskaber (small caps) er noget billigere i et historisk perspektiv.
|
|
Zoomer vi ind på USA, verdens største aktiemarked, hvor diskussionen er allermest levende om aktier er blevet for dyre eller fortsat er et godt køb, så viser grafen nedenfor (Kilde: JP Morgan AM), at til en P/E på 22x (ses på x-aksen), så har aktieafkastet det næste år været alt mellem -22% og +22% (y-aksen).
Det er den velkendte konklusion om, at der absolut ingen sammenhæng er mellem hvor dyrt eller billigt du køber aktier til og så det efterfølgende års aktieafkast.
|
|
Men det er lige så velkendt, at prisen på grisen (hvor høj en P/E du køber aktierne til) historisk har haft en altafgørende betydning for, hvilket afkast du får de næste 10-15-20 år. Ved den nuværende prisfastsættelse af aktier skal du ifølge grafen nedenfor forvente 0-4% i årligt afkast – før inflation og omkostninger – de næste 10 år på amerikanske aktier, dvs. sandsynligvis negativ købekraftsforbedring af din opsparing fra nu og til 2036.
Det er investorernes dilemma i dag. Piv-lækre selskaber med rekordhøj indtjeningsevne sat over imod piv-hamrende høj prisfastsættelse af de samme selskaber.
Nogle mener de historiske sammenhænge ikke gælder fremadrettet pga. nye typer selskaber (netværks- eller platformsselskaber), pga. AI eller noget helt tredje. Det er en lang og interessant diskussion til en anden gang. |
|
Nedenstående graf fra finanshuset GMO viser hvad 1$ investeret i 60% aktier og 40% obligationer siden år 1900 er blevet til efter inflation og minder os også om, at en blandet portefølje af aktier og obligationer generelt giver nogle fine afkast på langt sigt, 4,7% årligt efter inflation i USA siden år 1900.
Men at afkastene også kan skuffe markant og blive nul eller negative, hvis man investerer på et tidspunkt hvor aktiverne er dyre. Der har været sådanne 6 lange perioder på i gennemsnit 11 år de sidste 125 år. |
|
Lytter man til Warren Buffett og hans afløsere her i weekenden til general-forsamlingen i Berkshire Hathaway og ser på hvor mange penge de har stående kontant (400 mia. $, se grafen nedenfor) og at de har været netto-sælgere af aktier siden 2023, så er det tydeligt, at de synes mange aktier generelt er kommet op på et alt for højt niveau relativt til renten på obligationer.
Kritikere vil påpege, at selskabet har haltet markant efter afkastet på aktiemarkedet de seneste år.
|
|
Konklusion
I podcasten kommer jeg med 3-4 bud på, hvad man kan gøre som investor, når man står i det her dilemma.
Generalforsamlingen i Berkshire gav et par yderligere guldkorn, se citater nedenfor fra Buffett og hans folk.
Især interessant at de synes tech-giganterne, de såkaldte hyperscalers som Amazon, Google, Meta og Microsoft, skal betale den fulde omkostning for deres enorme energiforbrug, så det ikke går ud over de små lokale virksomheder eller beboere i områder med store datacentre.
De tror heller ikke AI er smart nok endnu – og nok aldrig bliver det - til at udvælge gode aktier. |
|
|
|
|
