John Butters fra dataleverandøren Factset fortæller også, at der er grund til aktieanalytikernes optimisme baseret på de nuværende regnskaber for 1. kvartal i USA: 28% af virksomheder har afleveret regnskab og bundlinien har i gennemsnit været 12,3% bedre end forventet (se graf nedenfor), med resultaterne indenfor Industrials og Materials hele hhv. 33% og 28% bedre end forventet.
Skeptikerne argumenterer, at Iran-krigen kun har nået at påvirke virksomhederne meget lidt i marts måned og måske har det endda været positivt pga. hamstring som tidligere fortalt. Så de er skeptiske mht. om optimismen holder også her i 2. kvartal. |
|
Over det kommende år forventer aktieanalytikerne en indtjeningsvækst for selskaberne i S&P500-indekset på hele 21% (blå linie grafen nedenfor). Holder det stik – eller blive det blot en smule mindre end det – så viser den historiske sammenhæng i grafen, at BNP-væksten i USA (rød linie) sandsynligvis vil accelererer i de kommende kvartaler.
Risikoen for aktiemarkedet er, at aktieanalytikerne er helt forkert på den. |
|
Den øgede vækst kunne ifølge Yardeni bl.a. komme fra den acceleration i bankernes udlån vi ser netop nu til øgede investeringer i USA’s erhvervsliv (se graf nedenfor). |
|
Konklusion
Ingen tvivl om at stærke regnskaber fra USA lige nu understøtter den positive stemning. Flere af de flotte resultater fra tech- og industrisektoren er et resultat af de omtalte booms i AI og grøn omstilling (inkl. elektrificering). Det første boom er jeg skeptisk overfor om holder, det sidste boom ser mere langtidsholdbart ud, så her lægger jeg en del af min opsparing.
På onsdag kommer flere store techselskaber med regnskab, men mindst lige så interessant - hvis man har penge investeret i minedrift - bliver, om en mindre sektor som guldmineproducenterne, kan leverer så stærke regnskaber og frie penge-strømme, som storbanken RBC forventer (se grafer nedenfor: Til venstre hvor meget indtjening sektoren skaber ved forskellige guldpriser – meget!! – til højre hvor dyr er sektoren (ikke særlig dyr).
|
|
Opgøret om AI-datacentre og el- og vandforbrug er i fuld gang i USA og kommer nu også til Danmark – og det kan få kæmpe betydning
Helt friske meningsmålinger viser, at utilfredsheden med teknologivirksomhedernes enorme datacenterbyggerier er taget yderligere til i USA, hvor et flertal af amerikanerne nu er imod (rød linie). |
|
Maine er den første stat, der nu har forbudt opførelse af flere datacentre større end 20 MW indtil november 2027. Og på helt lokalt by- og amtsplan er der lige nu over 1,000 lovindgreb overfor datacentre og AI undervejs eller allerede implementeret i næsten 40 stater. |
|
Diskussionen om de store datacentre er kun lige begyndt herhjemme trods masser af ansøgninger om opførelser og om adgang til strøm-kapacitet dobbelt så stort som hele det danske el-net lige nu. Flest ansøgninger er der i Sønderjylland svarende til hele Danmarks nuværende el-kapacitet på godt 7,000 MW.
Computerworld er i gang med at trævle historien op og det er overraskende læsning om bl.a. et enormt hemmlighedskræmmeri om fx. datacentrenes el- og vandforbrug og hvad det betyder for os lokale borgere. |
|
Konklusion
Gad vide om ikke den her diskussion tager til i de kommende måneder på linie med jernmarker og solceller? For ét er det enorme ressourceforbrug, noget andet om vi virkelig skal bruge al den strøm? Skeptikere overfor udviklingen af LLM-modeller (de store sprogmodeller som ChatGPT) fastholder, at de ikke er rigtig AI og aldrig bliver det selv om du mangedobler datakraften bag (skaleringsproblematikken).
I en af artiklerne kommer det også frem, at et enormt datacenter i Viborg i dag beskæftiger 80 personer. That’s it. Apple lovede ikke noget specifikt, men politisk gik drømmen på en enorm jobvækst – keep dreaming.
Spørgsmålet om hele AI-boomet holder eller ej er meget afgørende for om den globale vækst og aktiemarkedet kan holde sig oppe. |
|
Stærk vækst i grønne teknologier, men vi er stadig ufattelig afhængig af fosile brændsler
De nyeste opgørelser af det globale energiforbrug, der dækker 2025, viser – som omtalt også i sidste nyhedsbrev – at vedvarende energi som vandkraft, sol og vind nu for første gang i 100 år overgår kul i produktionen af elektricitet. Juhu!!!! |
|
Desværre er elektricictet ikke al den energi vi forbruger. Grafen nedenfor illustrerer det samlede globale primære energiforbrug og hvor meget af det, der desværre stadig kommer fra kul, olie og gas. Øv! |
|
Konklusion
Vedvarende energi og elektricificering er fremtiden, men der går lang tid endnu inden vi er uafhængige af fossile energikilder, så verdensøkonomien er fortsat følsom overfor store ændringer i priserne på og adgangen til olie og gas selvom følsomheden er mindre end tidligere. Dog kun mht. priserne, ikke hvis der fysisk mangler olie og gas (se forrige nyhedsbrev), så er vi på den og lige nu bobler problemerne op mht. jet fuel og diesel. |
|
Europa og Costa Rica er verdensmestre i ”Happiness” – tegn på stabilisering af unges mistrivsel uden for Europa og den angel-saksiske verden
Gallups årlige globale måling viser endnu en gang, at Europa er verdensmestre i livstilfredshed med 3 ud af 3 i top-3, 4 ud af 5 i top-5 og 8 ud af 10 lande i top-10. Norden er igen-igen helt i top, mens Costa Rica på få år er boomet fra 15-20. pladsen til nu nr. 4.
USA er nede på 23. pladsen og UK er siden Brexit i 2016 sejlet ned gennem rækkerne til en nu sølle 29. plads. Generelt går det tilbage for anglo-saxiske lande, noget overraskende også for Canada. |
|
Den store forskel ligger især hos de unge i USA, UK, Australien m.m., der fortsat melder om lavere livstilfredshed (kan rekordhøje ejendomspriser være en del af forklaringen??), mens der ses stabilisering i Latinamerika og til dels Afrika, men fremgang i Østasien og især Central- og Østeuropa. I Vesteuropa peger kurverne desværre mest nedad. |
|
Konklusion
To tanker:
1) Interessant i de her år, hvor vi hører igen og igen hvor meget Europa falder bagud i den globale konkurrence, at rekordhøje profitter og velstand ikke gør amerikanerne gladere, tværtimod (svar: Ulighed og rekordhøj profitkvote/rekordlav lønkvote – se graf nedenfor for USA, dvs. virksomhederne høster historisk stor andel af værdiskabelsen, lønmodtagerne omvendt en historisk lav andel). Der er helt klart meget vi kan gøre bedre i Europa mht. entreprenør-skab og regulering, men måske Dansk Industri og Dansk Erhverv og erhvervsfolk der fremhæver den hastige innovation og minimale regulering i USA lige skulle overveje, hvordan vi kombinerer det bedste fra USA og Europa og ikke får USA’s og deres virksomheders uhæmmede kapitalisme og mange usunde produkter hertil. En del EU-regulering er faktisk godt, stærke fagforeninger ligeså. Alt med måde.
2) Også interessant at udviklingen i den selvopfattede trivsel blandt unge viser forskellige tendenser på tværs af regioner. Mit gæt er, at det meget handler om øget velstand i en lang række mindre udviklede lande, mens vi i Vesten er oppe på et så højt velstands-niveau, at flere penge ikke øger livsglæden, hvis man er opslugt af opmærksomheds-kapitalismens algoritmer.
|
|
Slutter af med lidt sjov, jeg grinede i hvert fald en del: |
|
|
|
|
