Dit ugentlige input om verdensøkonomien, finansmarkederne, megatrends m.m.

Nyhedsbrev #13 - 2026

Trivsel. Aktier. AI. Og vores stadigt mere støjende samfund. Det er emnerne i dette nyhedsbrev, der indeholder flere uhyggelige grafer, der er forbudt for børn og folk med svage investerings-nerver.

God læsning!

/Frank

Unges mistrivsel er desværre ofte ikke forbigående viser stort dansk studie...
...og derfor har vi brug for en kæmpe trivselspakke fra den kommende regering...

...og den vil tjene sig selv hjem og mere til i øget fremtidigt arbejdsudbud – fra både forældre og de unge der har brug for bedre hjælp
Aldrig set før: Aktier i rekord mens forbrugertilliden er i helt i bund...
...og det er der tre mulige forklaringer på
AI-værktøjet Mythos får myndigheder over hele verden i alarmberedskab...
...og viser hvor alvorligt manglende globalt samarbejde er for os alle sammen...
...og hvor meget vi er underlagt amerikanske (kinesiske) tech-selskabers luner
Skolelærer blev ramt først og nu breder AI-sygdommen, der gør vores samfund endnu mere støjende og uproduktivt, sig til andre brancher

Vi har brug for en omfattende trivselspakke nu: Unges trivsel har større end ventet betydning – mistrivsel er ikke forbigående

Statens institut for folkesundhed er ude med en stor analyse af knap 68,000 unge danskere i 15-19 års alderen, der viser, at både god og dårlig trivsel i en ung alder har enorm betydning selv 10 år senere. Gruppen med dårligst trivsel har 4 gange større risiko for ikke at være i job eller uddannelse end gruppen med bedst trivsel.

LInk til artikel

Konklusion

Undersøgelsen peger på, at mistrivsel i de unge år desværre ofte ikke er forbigående, selv om der heldigvis er positive undtagelser. Dvs. dårlig trivsel hos unge har enorme samfundsomkostninger og derfor burde der også vedtages en omfattende trivselspakke herhjemme med hurtigere og bedre hjælp til berørte unge og deres familier.

Den pakke er ifølge mine simple konvolutberegninger mere end selvfinansierende, alene i forbedret arbejdsudbud på langt sigt for de unge. Oveni kommer en endnu større effekt på deres forældre, hvoraf mange af dem er gået ned i tid eller slet ikke kan arbejde fordi de skal hjælpe deres barn gennem hverdagen, ofte med bl.a. hjemmeskoling.

Mit simple bud er, at mindst 40,000 danske forældre i den mest arbejdsduelige alder arbejder på markant nedsat tid pga. trivselsproblemer hos deres barn. Store Bededag kan godt gå hjem og vug i arbejdsudbudseffekt, hvis de fik bedre og hurtigere hjælp.

Mens Wall Street fester falder forbrugertilliden i USA til det laveste niveau i 74 år

Siden 2020 er er aktiemarkedet i USA steget 210% (grøn linie i grafen, der lige mangler de sidste to dages aktieoptur), mens forbrugeroptimismen (rød linie) er faldet med 50%!!! Alene de sidste 10 dag er det amerikanske aktiemarked steget med over 10% og er tilbage på det højeste niveau nogensinde.

Rekorden kommer paradoksalt nok samtidig med at University of Michigans meget fulgte måling af humøret blandt de amerikanske forbrugere (rød linie, også kaldet Main Street, et synonym for den almindelige amerikaner) her i april faldt til det laveste niveau nogensinde i statistikkens 74-årige historie. Amerikanerne er ekstremt negative i deres syn på deres privatøkonomi inklusiv deres jobmuligheder.

Konklusion

Normalt følges forbrugernes humør og aktiekurserne nogenlunde ad som udtryk for, at det generelt går godt i økonomien og dermed med virksomhedernes indtjening. Men sammenhængen er fuldkommen brudt sammen siden 2020 og corona-epidemiens fremkomst.

Der er tre mulige forklaringer på divergensen:

Ulighed: Divergensen er udtryk for den enorme stigning i uligheden, der er sket de seneste år. Virksomhederne er blevet forkælet med gældsfinansierede skattelettelser og lempeligere afskrivningsregler, der har øget profitterne og aktiekurserne, der primært ejes af de 10% rigeste (de ejer 87% af aktierne)

Aktier på afveje: Aktiemarkedet er alt for optimistisk og vil i kommende tid rammes af skuffende vækst udløst af lavere privatforbrug

Kunstig intelligens: AI-boomet kører i fuld fart (se resultatet fra TSMC nedenfor) og har øget produktiviteten og virksomhedernes indtjening, men er begyndt at koste jobs, hvilket rammer forbrugernes jobsikkerhed, indkomster og humør

Jeg tror der er noget sandhed i alle tre forklaringer, spørgsmålet er blot hvor meget hver forklaring vægter og her er jeg noget mere usikker.

Oveni kommer – som jeg har skrevet en del om tidligere – at vi i dag generelt er markant mere pessimistiske end for 15 år siden. Det kan fx godt være amerikanerne har en presset privatøkonomi her i 2026, men der kan slet ikke sammenlignes med hvor alvorligt det var under finanskrisen i 2008 eller under oliekriserne i 1970’erne.

Mere aktier: Læs kun videre hvis du som pensionsopsparer vil sove dårligt om natten

Mens vi glæder os over aktiefesten, så gør de rekordhøje aktiekurser det ikke svært at finde grafer, der går ud over nattesøvnen og får en til at frygte for pensionen. Nedenfor er to af slagsen:

Først er der fra John Authers fra Bloomberg og den er en anelse kringlet: Den sorte linie viser rullende 10-års årlige gennemsnitlige afkast på aktier, lige nu ca. 14% (efter inflation!!!). Dvs. aktier har de sidste 10 år givet 14% i gennemsnitligt årligt afkast (efter inflation!!!). Det er én af de bedste 10-årsperioder siden 1880.

Den blå linie er et mål for, hvor dyre aktier er ift. obligationer (for nørder: Invers cyklisk justeret P/E fratrukket 10-årig rente) og den har historisk været rimelig - men langt fra perfekt - til at forudse det efterfølgende 10-års aktieafkast.

Det kræver ikke en Phd i matematik for at se det historiske misforhold her i 2026. Den blå forudser aktieafkast de næste 10 år omkring 1% og risikoen er at misforholdet mellem sort og blå graf har været så stort så længe, at vi skal ned i negativ lige som ved IT-boblen i 2000!!

Nedenfor ses alle aktiestigninger på over 10% på 10 dage de sidste 70 år. Søjlerne viser hvor langt marked var fra at være i rekord, da 10%-stigningen kom. Som det ses er det historisk ofte sket langt fra toppen, ofte midt i en større nedtur eller lige ved afslutningen på en, som fx. i marts 2009 (slutningen på finanskrisen).

Allernederst kan man se, at vi denne her gang har haft den kraftige stigning selv om vi har ligget meget tæt på rekordhøjt. Eneste fortilfælde historisk hvor noget tilsvarende er set: IT-boblen i marts 2000!!!.

Konklusion

Som nogle kendte DR-TV-brødre sagde en gang som afslutning på deres program: ”Godnat – og sov godt”.

At vi igen skal høre bizarre spekulative aktiehistorier om, hvordan – i det her tilfælde - en skoproducent laver sig om til en AI-virksomhed over natten og vupti stiger 600% i kurs, gør bare det hele endnu mere....bizart.

Nå, heldigvis findes der fortsat mange interessante profitable og fornuftigt prisfastsatte aktier derude, så man kan få sig et godt aktieafkast også de næste 10 år. Men køber man helt simpelt bare markedsindekset, altså investerer 100% passivt, så hælder jeg til, at man får sig en slem skuffelse.

Mythos øger cyber-usikkerheden, Europa er helt koblet af og vildt så meget magt vi overlader til tech-selskaberne

Anthropics nye AI-model Mythos er ifølge selskabet selv så kraftfuld og smart, at den overgår de fleste menneskers evne til at spotte og udnytte svagheder i computersystemer. Det gør AI-værktøjet smart til at finde sådanne svagheder for at blive bedre til at forsvare sig mod cyberangreb, men gør det samtidig ekstremt farligt i hænderne på de forkerte er mange eksperter enige om, bl.a AI-guruen Joshua Bengio.

Michael Jarlner på Politiken har beskrevet hele sagen og perspektiver her:

Link til artikel

Mythos er endnu ikke frigivet offentligt, så det er endnu noget uklart, hvad det er den eksakt kan gøre af ubehageligheder rent cybersecurity vis. Men Trump-regeringen indkaldte til krisemøde med tech- og finansbranchen i sidste uge og udvalgte store US-virksomheder er nu i gange med at teste modellen på deres egen systemer.

Nu her en uge senere kommer OpenAI så og advarer om det samme i forbindelse med deres GPT-5.4-Cyber-model.

EU er slet ikke blevet advaret af de amerikanske tech-selskaber og har heller ikke så vidt jeg kan se fået adgang til at teste værktøjet. Men ECB er gået i gang med at advare europæiske banker mod risikoen. Det samme har den engelske regering, mens der er helt stille herhjemme.

Konklusion

Nogle kalder det ”dommedags-marketing” og påstår det er for at skabe ”hype” omkring deres AI-værktøjer, at Anthropic og nu også OpenAI er kommet med advarslerne. Det lyder nu på myndigheder og eksperter som om, risikoen er helt reel.

Historien her viser det enorme behov for international koordinering og som Bengio og andre har advaret om længe, at en tredjepart/nogle myndigheder får mulighed for at checke tech-selskabernes AI-værktøjer inden de sendes på gaden.

Problemet er, at de internationale samarbejder i G7 og FN-regi tilsyneladende ikke virker og at vi står midt i et AI-våbenkapløb, hvor det er vigtigere at komme før de andre end at udvikle nogle sikre AI-værktøjer. Så der er ingen global mekanisme til at holde styr på det her, det er op til private selskaber at melde det.

Som nyhedsmediet Politico skriver: Tænk hvis det selskab var kinesiske Deepseek?

Og tænk hvis medicinalsektoren var lige så lidt reguleret som tech-sektoren? Hvis jeg var medicinalsektor ville jeg være stiktosset på myndighederne over forskelsbehandlingen.

Mere AI: Problemet skolelærer har advaret om siden ChatGPT kom frem rammer nu bredt – mindsker produktiviteten

Der gik ikke lang tid fra ChatGPT kom frem i efteråret 2022 til skolelærer kunne mærke effekten på forældrene: Flere og længere og mere velformulerede henvendelser (som oftest klager over et eller andet) – ofte fra forældre de normalt aldrig hørte noget fra.

Nu rammer problemet andre steder rundt om i samfundet, fx. EU’s Ombudsman, der har set en stigning i antal klager over EU-systemet på 54% det seneste år.

Konklusion

Man regner med at ved hjælp af AI-værktøjer kan du nu lave og afsende en klage på 3 minutter. Til gengæld tager hver klage mindst 3 timer at behandle, selv med hjælp fra andre AI-værktøjer.

AI er med til at gøre vores støjende samfund endnu mere støjende – og det trætter os og ødelægger vores produktivitet.

Tom Fishburne's tegning nedenfor er mere relevant end nogensinde.

RÅDGIVNING

FOREDRAG

KONTAKT

Ønsker du ikke længere at modtage disse mails? Unsubscribe.
Earlybird Research & Education Linkøpingvej 223 Roskilde, 4000

Vis denne email i din browser View in Your Browser