Logo
Dit ugentlige input om verdensøkonomien, finansmarkederne, megatrends m.m.
Tak fordi du læser med

Nyhedsbrev #12 - 2026

Nyhedsbrevet har holdt påskeferie, men nu er den ovre, så nedenfor en stribe input. Bl.a. om at vi bliver dummere (og hvad vi kan gøre ved det), hvorfor jeg er sur på danske medier (og os alle sammen) pga. den meget snak om købekraft, når vi aldrig har været rigere, interessante landbrugsinvesteringer, nedtur for datacenter-byggerierne i USA, tegn på en deprimerende klima-reaktion på de høje oliepriser fra dele af centrum-venstrefløjen, inflationære politikere og tre gode råd fra Don Tzu, der får mig til at sove roligt om natten.

God læsning og god uge derude!

/Frank

Investerings-podcast: To begivenheder i hhv. USA og Frankrig kan få stor betydning for markederne, men først om et stykke tid 

På grund af påsken blev det kun til en kort 10 minutters investerings-podcast med fem korte input:
Link til podcast
  • Markedsudviklingen: Lidt mindre frygt for stagflations-scenariet...
  • ...for flere investorer er begyndt at tro på et positivt udkomme af Iran-krigen og anbefaler at købe op herfra, mens mange råvareeksperter stadig advarer om alvorlig stagflationsrisiko
  • De seneste jobtal fra USA var med 178,000 nye jobs i marts markant stærkere end ventet (65K), men andre data giver fortsat et blandet billede af amerikansk økonomi
  • Mange af de datacentre der skal bygges i USA her i 2026 forsinkes eller bliver slet ikke til noget pga. mangel på vigtige komponenter (som Kina er hovedleverandør af) 
  • Jordan Bardella, Marine le Pens højre hånd og præsidentkandidat (og favorit) hvis hun ikke kan stille op pga. verserende retssag, mener ECB skal opkøbe franske statsobligationer!!! 

Konklusion

Jobtallene fra USA er præget af store revisioner og passer ikke med andre data (den menige amerikanere er meget bekymret over jobsituationen), men positivt trods alle usikkerhederne for aktier og negativt for obligationer (mindre chance for rentefald) at jobmarkedet tilsyneladende ikke er gået helt i stå (se grafen ovenfor).

Det med datacentrene kommer vi til at høre meget mere om. Det er både godt og skidt nyt for tech-sektoren.
 
Jordan Bardellas udtalelser er god grund til, at man som investor hele tiden skal overveje om ens portefølje er godt nok polstret mod inflation. Tidens politikere er ikke til besparelser og kartoffelkure, men køb, køb, køb og print, print, print.

Opsang til danske medier, politikere og alle os andre: Vi har aldrig været rigere og alligevel fylder manglende købekraft så meget

Konklusionen i ovenstående historie og nedenstående graf antænder virkelig en af de temaer der kan gøre mig så fly forbandet over den netop overståede valgkamp: Over dovne medier, dovne politikere og dovne vælgere, dvs. skide sur på os alle.
 
For hvordan hulen kan vi hyle så meget op og få det til at fylde så meget i medierne, at det aldrig har været dyrere at være dansker, når sandheden er den stik modsatte!!! Vi aldrig været rigere (undtaget nogle enkelte grupper på kontanthjælp og integrationsydelse) målt i købekraft af vores indkomster.
 
Kig på den helt friske graf nedenfor fra Nationalbanken. Læg mærke til den lyseblå kurve med real disponibel indkomst, det mest retvisende billede for den gennemsnitlige danskers købekraft: ALDRIG VÆRET HØJERE!!!!

Konklusion

Grafen kommer fra en artikel om, hvorfor vi sparer så rekord-meget op (forbrugskvoten er rekord-lav hvilket ikke giver mening, hvis vores købekraft var så presset). Det har Nationalbanken svært ved at forklare med andet end generel større pessimisme og usikkerhed pga. corona, krig i Ukraine og den generelt usikre geopolitiske situation (og fordi vi har så stinkende mange penge, at vi ikke ved hvad vi skal bruge dem til!!!).
 
Men fattige - det er vi ikke. Vores indkomster er rekordhøje og vores formuer er rekordhøje. Som jeg har skrevet før: Af de anslået 135 milliarder mennesker der har beboet kloden her siden vi kravlede ned fra træerne, er vi blandt de 1% rigeste nogensinde. 
 
Og da vi har ret stor lighed her i landet, så gælder den konklusion for langt de fleste af os. Direktører, metalarbejdere, pensionister, skolelærer, murer, SoSu-assistenter, , ingeniører, tandlæger mfl. (pædagoger er vistnok en undtagelse, deres løn er latterlig lav). Så lidt mere glæde og optimisme, tak!
 
De yngre generationer har dog ret til lidt brok pga. de latterligt høje boligpriser, som simpelthen burde være forbudt. At holde dem nede burde vægte lige så meget i den økonomiske politik som fastkurspolitikken og arbejdsudbuddet.

Vi bliver dummere og mere ufokuserede, bl.a. pga. SoMe’s – TikTok er som usund mad  

Jeg har skrevet om det før: Stadigt flere data tyder på at vi som menneskerace fra omkring 2012 er begyndt at blive mindre intelligente og stadigt mere ufokuserede. Netop det handler professor Cal Newports nye artikel i New York Times om (link nedenfor).
Link til artikel

Konklusion

Når både du selv og dine børn gamer, scroller SoMe’s, ser stakke af youtube-videoer og Instagram og Tiktok-opslag, så svarer effekten på hjernen til at du fylder dig med det billigste og mest usunde mad du kan finde i supermarkedet. Lidt af det er ok, store mængder er decideret skadeligt. Og brugen af AI-værktøjer kan i nogle tilfælde forstærke effekten, når vi udliciterer hårdt tankearbejde til chatbots.
 
Smartphones og SoMe’s er ikke det nye tobak, det er langt værre. Sluk! Læs flere bøger. Gå en tur. Strik. Lav noget mere fysisk osv. osv. Der er nok vi kan gøre, men spørg bare rygerne, hvor svært det er at blive afvænnet. Jeg kæmper selv med det hver dag.....

Det er nu vi finder ud af, om centrum-venstrefløjen mener det med klimaet alvorligt

Der er ingen tvivl om, at Iran-krigen og de markant højere oliepriser sætter fart på den grønne omstilling globalt for at lande hurtigst muligt kan gøre sig uafhængig af importeret energi. Men det tager tid. 

Desværre er nogle politikere, selv fra centrum-venstre-fløjen som fx. Demokraternes guvernør Hochul i New York, mest optaget af hurtige løsninger for at skaffe billig fossil energi og overvejer derfor stærkt at slække på dele af statens klimalovgivning. Flere andre demokratisk styrede stater overvejer det samme.
 
Her i Europa (og ditto i Asien som er hårdest ramt) ses en lignende tendens, hvor der fx. er pres på for at tillade olie- og gasudvinding i Arktis, genstarte kulkraft m.m.

Konklusion

På den længere bane er de høje oliepriser godt for den bæredygtige omstilling, desværre kan det på den korte bane føre til en omvej via endnu mere afbrænding af fossil energi.
 
De kommende måneder bliver det her emne en varm kartoffel i mange lande for centrum-venstre-partierne, men også for de borgerlige partier, der er fortaler for mere bæredygtigt energiforbrug: Købekraft overfor klima. 

Investorerne er ved at få smag for landbrugs-varer pga. Iran-krigen

Hedgefonde er ved at købe ind på følgende: Lukket Hormuz-stræde => mangel på gødning => lavere høstudbytte senere i år => højere priser på korn, bl.a. hvede.
 
Hedgefondene er i hvertfald begyndt at være netto købere og ikke længere sælgere af hvede, som det fremgår af nedenstående graf fra nyhedstjenesten Bloomberg.

Konklusion

Skidt for fødevarepriserne og inflationen til sommer, hvis det her sker. Især skidt for mange fattige landmænd, som det fremgår af nedenstående citat fra en indisk bonde.
 
Det her kan give rigtig meget ballade i mange Emerging Markets. Spændende om det kan aflæses på de kommende lokalvalg i Indien.

Sikkerhedspolitik øger land-by-modsætnings-forholdet, skaber intern politisk strid og øger inflationen

Klima versus høje energipriser. Højere fødevarepriser og pressede landmænd. Det er som skrevet ovenfor to brandvarme politiske kartofler. En tredje er muligvis sikkerhedspolitik og ønsket om lokale arbejdspladser.

I Storbritannien har Starmer-regeringen siddende midt i rige London nemlig sagt nej til den kinesiske vindmøllefabrikant Ming Yang’s ønske om at lave en fabrik i Skotland med mange hundrede arbejdspladser. Årsag: Sikkerhedspolitik og frygten for at kineserne kan installere noget farligt i vindmølledelene inkl. overvågningsudstyr.

Konklusion

Den skotske regering er sure på London over de mistede arbejdspladser og indtægter i et i forvejen hårdt ramt område.
 
Eksperter mener nej’et fører til mindre konkurrence og højere priser på vindmøller. Lyder som godt nyt for Vestas, dårligt nyt for forbrugerne.

Selv om effekten på den samlede inflation nok er meget lille, så viser eksemplet, hvorfor vi lever i en tid med mere inflationær risiko: Rundhåndede politikere og mindre globalisering pga. geopolitisk konflikt.

Til sidst tre vise tanker fra Don Tzu som viser, at han fører krig mod Iran i 5D og at vi kan sove roligt ved tanken om, at han har helt styr på sagerne.....
 
 

RÅDGIVNING
FOREDRAG
KONTAKT
LinkedIn
Twitter
Copyright © 2023 - Frank Hvid (Earlybird Research & Education)
 
Ønsker du ikke længere at modtage disse mails? Unsubscribe.
Earlybird Research & Education Linkøpingvej 223 Roskilde, 4000
 
Vis denne email i din browser View in Your Browser