Logo
Dit ugentlige input om verdensøkonomien, finansmarkederne, megatrends m.m.
Tak fordi du læser med

Nyhedsbrev #10 - 2026

Den globale ulighed har nået nye højder og markant stigende ulighed har historisk ofte ført til markante skift i tidsånden og de politiske vinde. Så interessante år vi har foran os.

For ikke at tabe ansigt risikerer vi, at Trump satser endnu mere overfor Iran i konflikten i Mellemøsten og det øger blot risikoen for alt muligt dårligt – øv!

Heldigvis er der lidt godt nyt fra dansk økonomi.

God læsning!
/Frank

 
Historier i dette nyhedsbrev:
  • Iran-krigen kan udvikle sig fra stagflation til recession...
  • ...og dermed udløse først stigende og dernæst faldende renter
  • Nye meningsmålinger afviser den hypede medie-historie om et splittet MAGA
  • Amerikansk erhvervsliv kommer til at tabe kassen på Trump
  • Den globale ulighed slår ny rekord og det får ofte politiske konsekvenser...
  • ...og en ung fremadstormende politisk stjerne er ved at gribe muligheden
  • Kinesisk økonomi er kommet lidt bedre end ventet i gang i 2026...
  • ...men udfordringerne tårner sig op, bl.a. ift. ungdommen og EU
  • Udviklingen i pantelåner-aktier signalerer problemer forude
  • Unge Generation Z investorer kører med fuld klampe på risiko
  • Statistikkerne viser det tydeligt: Messi var en ener
  • Godt nyt fra Danmark: Rekord-få på kontanthjælp
  • God morbid humor fra Uffe Ellemann
 

Iran-krig kan udvikle sig fra stagflation til recession og alvorlig aktienedtur

Trump har klokket markant i det med angrebet på Iran og ifølge mange eksperter ikke gennemtænkt konsekvenserne af fx. et lukket Hormuz-stræde i bare en kortere periode. Nyhedstjenesten Bloomberg’s økonomer forventer oliepriser på $140-160 ved en lukning på bare 2-3 måneder (to øverste linier i grafen). 
 

Konklusion

Så høje oliepriser og fysisk mangel på olie vil tilsammen være et så alvorligt stagflationært chok, at det med stor sandsynlighed ville udløse en større aktienedtur og en økonomisk recession i år.

Sker det vil renterne – som nu – starte med at stige (pga. stagflation = stagnerende vækst og stigende inflation), men sidenhen sandsynligvis falde, når recessionen (faldende vækst, faldende inflation) indtræder og det gør det bøvlet for investorerne, hvad de skal gøre med deres obligationer, der nok først falder og sidenhen stiger i kurs.
 
Stagflation efterfulgt af recession er et virkelig skidt scenarie. Så Trump har travlt med 1) at finde på undskyldninger for at stoppe krigen igen, eller 2) Få lirket iranernes spærring af Hormuz-strædet op med militær magt, så olien igen kan flyde globalt. Frygten blandt eksperter er, at 1) bliver stadigt mindre sandsynlig, fordi det med iranernes større modstand vil få Trump til at tabe ansigt, så han har brug for at smadre noget mere i Iran (fx. Kharg-olieøen) eller forsøge det ekstremt risikable scenarie 2) – og samtidig også inddrage NATO noget mere i konflikten.

MAGA-vælgerne støtter Iran-krig, men det gør de langt vigtigere svingvælgere ikke

Tre nye meningsmålinger afviser den meget hypede medie-historie om, at Trumps MAGA-vælger-base er ved at splintre i to pga. hans krig i Iran. Det er den tydeligvis ikke selv om enkelte højprofilerede MAGA-folk som Majorie Taylor Greene har brudt med Trump.

Konklusion

Langt vigtigere er, at de typiske svingvælgere, de uafhængige, er kraftigt imod. Det kan få afgørende betydning for midtvejsvalget til november.

Trump sikrer at USA er alene hjemme og det koster USA kassen

USA er under Trump virkelig ved at være Alene Hjemme: Et flertal af adspurgte i både Canada, Tyskland, Frankrig og UK vil i dag hellere ha’ at deres land er afhængig af Kina end af USA under ledelse af Donald Trump. 

Konklusion

Andre undersøgelser viser samme tendens: Væk fra USA, hen imod Kina. Trump har tydeligt ikke forstået betydningen af alliancer. Amerikansk erhvervsliv kommer til at betale prisen i de kommende år i form af tabte ordrer, når verden – selv Europa - vil gøre sig uafhængig af USA.
 

Uligheden når rekordhøjder – det plejer at give enorme politiske omvæltninger

Nye tal fra den verdenskendte økonom Thomas Piketty og hans kollega Emmanuel Saez viser, at uligheden globalt er steget til nye uanede højder i 2025. Verdens 3000 rigeste (= 0,0001% af alle husholdninger) ejer tilsammen 17% af den samlede globale velstand, en næsten 3-dobling af uligheden siden finanskrisen for bare 15 år siden. 

Når det gælder ulighed lever vi virkelig i forfærdelige tider og de seneste ugers kraftige olieprisstigninger forværrer kun uligheden, da de fattigste bruger relativt mange penge på energi og det er de rigeste, der ejer aktierne i verdens store olie- og gasselskaber, der omvendt tjener kassen på krigen mod Iran og de høje energipriser.
Man kan måle uligheden på formuer (som i grafen ovenfor) eller på indkomster (som i grafen nendenfor). I USA har uligheden også udviklet sig ekstremt, for her tjener en millionte-del af de allerrigeste hele 12% af al indkomst i USA, det højeste niveau nogensinde og 3 gange højere ulighed end det der benævnes ”The gilded age” i amerikansk historie omkring 1910, hvor kendte navne som Rockefeller, Vanderbilt og Carnegie symboliserede den enorme ulighed.

Bemærk hvor lav uligheden var i efterkrigsperioden 1950-1970, en gylden vækst-periode for USA. Omvendt var uligheden stigende under vækst-boomet i 1990’erne. 
 
Stigende ulighed har historisk udløst store skift i den politiske tidsånd i USA og Europa. Har den unge demokratiske senatskandidat James Talarico fra Texas – der af nogen ses som partiets nye håb - fat i noget med sin kritik af den reelt set mest skadelige minoritetsgruppe: De 1% rigeste?
 

Konklusion

Den politiske stemning overfor de allerrigeste – som fx. tech-bosserne - er begyndt at vende fra det positive til det negative og kritiske. Det peger i retning af mere omfordelende politikker. Det har også skabt søgning blandt vælgerne ud mod det yderste politiske venstre og højre. Den midterpolitikker der kan formulere en overbevisende politik mod ulighed kan vinde valg i de kommende år - og ellers bliver det yderfløjene der får buddet.
 
Stadigt mere økonomisk forskning tyder på, at høj ulighed skader et lands økonomiske vækstpotentiale.

Kinesisk økonomi er kommet bedre end ventet i gang i 2026, udfordringer tårner sig dog op

Kinas industriproduktion steg 6,3% i januar/februar ift. året før, detailsalget voksede 2,8% og investeringerne 1,8% viser friske data mandag morgen. Alle tal var en sjat bedre end ventet. Renset for inflation steg detailsalget dog kun 1,7% (se grafen).

Konklusion

Godt for kinesisk økonomi og præsident Xi med en pæn vækststart på 2026, men begge er under pres: Dels fra de højere energipriser. Dels høj ungdomsarbejdsløshed, der er lidt på kollisionskurs med partiets drøm om at blive førende indenfor en lang række hi-tech-industrier, der bl.a. vha AI/kunstig intelligens, vil overfløddigøre en masse jobs.

Endelig er meget af Kinas vækst fortsat eksport-drevet. Eksporten stiger lige nu over 20%, bl.a. via øget salg til Europa. Det er uholdbart fordi det skaber modstand mod Kina i EU, især i Tyskland. Desværre pegede den nye 5-årsplan fortsat på masser af fokus på udviklingen af hi-tech-industrier og eksport og i mindre grad på øget forbrug, så det tegner til et opgør mellem EU og Kina i år.

To sjove/interessante aktie-grafer

Aktier i pantelånere (pawn shops) er lige steget til det højeste niveau relativt til klassiske bank- og forsikringsaktier (Financials) i dette årti. Nogle aktie-nørder ser det som en advarsel om hårdere tider for aktiemarkedet generelt fordi sådanne perioder (de grønne kasser) historisk har været sammenfaldende med netop sure aktieperioder (se røde kasser).
 
Sammenhængen er da meget sjov, men ved ikke om jeg helt køber den. Men den gør opmærksom på – lige som grafen nedenfor – at noget ikke helt kører super-duper på aktiemarkederne: Verdens største kapitalfondes aktiekurser styrtbløder (rød linie) og flere af dem er faldet 30-50% i kurs mod markedets fald på beskedne 5% fra toppen i januar.
 
Kursfaldene afspejler især uro omkring hvad der sker indenfor private credit aktivklassen, som omtalt i tidligere nyhedsbreve.

Generation Z ser meget spekulative investeringer som eneste håb

Hele 80% af adspurgte Generation Z-investorer i USA vil sætte penge i meget spekulative højrisiko investeringer i håb om den store gevinst, fordi de føler sig kørt fuldkommen bagud finansielt. Kun 50% af boomerne har det sådan. 
 

Konklusion

Vi ser globalt en tendens til at private investorer fylder mere i handlen med aktier og især unge, meget spekulative investorer, der suser ind og ud af aktier og kryptovalutaer, fylder en større del af handlen og det giver større kursudsving i forskellige segmenter af aktiemarkedet.

Lidt blandet kort indhold til sidst: 
 
 
En fantastisk positiv udvikling her i Danmark: Rekord-få på kontanthjælp – seneste lille stigning skyldes ukrainske flygtninge. 
 
Messi – og til dels Ronaldo – har helt unikke statistikker mht. mål (x-aksen) og assists (y-aksen), der får andre verdensstjerne-fodboldspillere til at blegne. 
 
Uffe havde humor😊😊
 
Sådan føler mange det sikkert i de her dage 😊
 

RÅDGIVNING
FOREDRAG
KONTAKT
LinkedIn
Twitter
Copyright © 2023 - Frank Hvid (Earlybird Research & Education)
 
Ønsker du ikke længere at modtage disse mails? Unsubscribe.
Earlybird Research & Education Linkøpingvej 223 Roskilde, 4000
 
Vis denne email i din browser View in Your Browser