Konklusion
Når optimismen og spekulationen er meget høj, som det er tilfældet nu, er der ekstra stor risiko for kursklø på markederne. For så har mange investorer ofte påtaget sig ekstra risiko og vil hurtigt sælge ud, hvis der opstår lidt uro eller der kommer nogle dårlige nyheder.
En formildende omstændighed lige nu er dog, at verdensøkonomien ser ud til at køre ganske fint: Moderat vækst, moderat inflation, dog med nogle svaghedstegn (se senere historie), men ikke helt skidt. |
|
Eksperter ser ny finanskrise under opsejling
Ikke-børsnoterede lån til virksomheder, det såkaldte private credit marked, er vokset hastigt siden finanskrisen og typisk uden om banksektoren (dog er bankerne blevet mere involveret på det seneste), til nu anslået enorme 3400 mia. dollars (nogen mener "kun" ca. 2000 mia. dollars). Renten er typisk højere end på almindelige børsnoterede lån og derfor meget efterspurgt af pensionskasser og forsikringsselskaber.
Men siden sidste år er nyhedsstrømmen gået fra ekstrem positiv til nu stadigt mere bekymrende og i de her uger vælter de dårlige nyheder ud om denne ellers darling af en aktivklasse.
Bekymringen er, at mange lån – især til software-sektoren - er blevet spyttet ud på alt for lempelige vilkår og at mange af lånene er i problemer og slet ikke det værd, som de står bogført til (da de ikke handles på børsen er det låneudsteder der beregner lånets værdi hvert kvartal).
Derfor falder aktiekursen på flere af verdens største kapitalfonde, der er dybt involveret i de her lån. |
|
USA’s mægtigste bankboss, Jamie Dimon, har i et stykke tid advaret om udviklingen og var ude igen i sidste uge og sammenligne med situationen i årene op til finanskrisen. Det samme gør Nassim Taleb, den verdensberømte forfatter til bogen ”Black Swans” og en af de få der advarede om finanskrisens komme for snart 20 år siden. Og nu kommer finans-mastodonten Goldman Sachs’ tidligere topchef Lloyd Blankfein også med den samme advarsel.
|
|
Stadigt flere er enige med dem og flere problemer med disse lån i de seneste uger synes at bekræfte, at alt ikke er helt så godt som påstået og forventet og at der nu begynder at vise sig pænt store tab på nogle lån, som så rammer forskellige investorer, kapitalfonde og banker, hvis de overhovedet kan få deres penge ud af disse ret illikvide investeringer (se de alvorlige overskrifter nedenfor).
|
|
Stadigt flere er enige med dem og flere problemer med disse lån i de seneste uger synes at bekræfte, at alt ikke er helt så godt som påstået og forventet og at der nu begynder at vise sig pænt store tab på nogle lån, som så rammer forskellige investorer, kapitalfonde og banker, hvis de overhovedet kan få deres penge ud af disse ret illikvide investeringer (se de alvorlige overskrifter nedenfor).
|
|
Konklusion
Konflikten i Iran og de her problemer i private credit har pludselig vendt den ellers positive børs-stemning til det mere urolige og bekymrede og giver finans-aktier i USA store klø og får renterne til at falde.
Optimisterne påpeger rigtignok, at tabene indenfor private credit og den generelle gældsætning er rimeligt lav, så frygten for en ny sub prime finanskrise synes noget overgjort.
Problemet er, at ingen længere stoler på hvad de her finanshuse påstår og nyhedsstrømmen og meldingen fra analysehuset Morningstar om, at 3 gange flere private credit lån nedjusteres end opjusteres i værdi viser, at noget ikke er, som det påstås at være.
To be continued.... |
|
Spæd optimisme i tysk industri er et godt tegn for Europa
Det seneste konjunkturbarometer for europæisk erhvervsliv offentliggjort af Standard & Poors viste en fremgang i væksten i februar i forhold til januar (se grafen nedenfor, hvor et indeks over 50 = positiv vækst). Fremgangen blev især drevet af industri-sektoren, der meldte om den højeste aktivitet i næsten 4 år, hvilket igen var især drevet af tysk industri, der ellers har kæmpet med tilbagegang i flere år.
Desværre har fremgangen ikke gjort europæisk erhvervsliv mere interesseret i at ansætte flere medarbejdere. Tværtimod blev der for 2. måned i træk signaleret flere fyringer end ansættelser, hvilket er et tegn på, at de europæiske topledere stadig er noget forsigtige og usikre på udsigterne for resten af 2026. |
|
Konklusion
Forhåbentligvis er det et tegn på, at Mersh-regeringens enorme investeringsplaner begynder at få effekt i de her måneder og at Europa og Tyskland kan opleve positiv indenlandsk drevet vækst i år på et tidspunkt hvor eksporten har det hårdt pga. konkurrencen fra Kina og usikkerheden fra Trumps tarif-show.
Også vigtigt med fortsat vækst, hvis profitterne i Europa og europæiske aktier skal fortsætte de seneste 14 måneders flotte performance. |
|
Danskernes humør fanget i kulkælderen trods gaveregn fra regeringen
Herhjemme er valgkampen skudt i gang på et tidspunkt hvor vi danskere er præget af pessimisme. Forbrugertillidsindekset steg nemlig kun marginalt til -13,1 i februar fra -13,4 i måneden før (se grafen nedenfor). Og selv om pessmismen er aftaget lidt de sidste 6 måneder, så er den stadig mere udpræget end midt under finanskrisen for over 15 siden.
Det er et enormt paradoks, når vi aldrig har været rigere og beskæftigelsen er i top modsat under finanskrisen, hvor arbejdsløsheden steg kraftigt og dansk og global økonomi var i en dyb krise.
Økonom Jes Asmussen fra SJF Bank bemærker, at det således er svært at spore nogen synderlig effekt af fødevarecheck, lavere elafgifter samt skattelettelserne fra årsskiftet. Hans bedste svar på paradokset er, at højere inflation sætter sig i os forbrugere i lang tid og at den alvorlige geopolitiske situation nok også spiller ind. |
|
Konklusion
Jeg har været forbi det her tema flere gange, for det samme paradoks – vi er stinkende rige i historisk perspektiv og hamrende pessimistiske - ses også internationalt. En tredje faktor (udover geopolitisk uro og inflation) synes på spil, som påvist af blandt andet finansavisen Financial Times: Nemlig at vi i dag generelt ser mere pessimistisk på tilværelsen i forhold til for 15-20 år siden fordi vi bombarderes med markant flere negative nyheder i dag end tidligere, fordi negative nyheder giver mere opmærksomhed.
Og i vor tids opmærksomhedskapitalisme er vores opmærksomhed den dyrebareste valuta – og det risikerer kun at blive værre med AI og eksponentielt stigende ”AI-slop” vi skal forholde os til. |
|
Lidt forskelligt at slutte af på
Interessant observation: Trump kunne ha’ afsluttet Ukraine-krigen for længe siden
|
|
Betydningen af korrekt kommasætning skal ikke undervurderes: |
|
|
|
|
