Dit ugentlige input om verdensøkonomien, finansmarkederne, megatrends m.m.

Nyhedsbrev #7 - 2026

Der har været bøvl med udsendelsen af nyhedsbrev nr. 7, så her kommer det igen.

Hovedbudskabet er påny, at Trump/MAGA/USA/USA-aktier tilsyneladende er toppet og hastigt på vej ned i popularitet og betydning - helt omvendt af de seneste år. Det spændende bliver hvor lang og dyb nedturen bliver, hvor voldsomt Trump reagerer og hvornår og hvordan alle medløberne hopper fra den synkende skude.

Mit bud er, at de næste 8-9 måneder til midtvejsvalget i november og ugerne efter med en pæn høj sandsynlighed kan gå hen og blive meget voldsomme, både i amerikansk politik og på de amerikanske finansmarkeder og dermed også for alle os andre og vores investeringer.

God læsning og lytning

/Frank

Historier i dette nyhedsbrev:

Kunstig intelligens er pludselig aktiemarkedets største fjende...

...og udløser stor sektor-rotation og nye ynglingsaktier: HALO

Draghis-rapportens konklusion og hele narrativet om at Europa halter efter USA mht. produktivitet passer ikke...

...og på de fleste parametre er Europa foran USA, ikke bagefter...

...især mht. pressefrihed, lykke og generel tilfredshed...

...og på finansmarkederne er USA heller ikke længere exceptionel, men tværtimod agterlanterne ift. Europa, Japan og Emerging Markets

Kina er et voksende problem for især tysk industri, fordi deres produktion i stadigt højere grad overlapper med Tysklands ift. for 5-15 år siden

Der blev næsten ikke skabt nye jobs i USA sidste år, hvilket aldrig er set før uden at der også var en recession

Verdenskendt tech-professor mener AI-produktivitets-boomet allerede er i gang

Det nytter noget: Danske børns skærmbrug er hastigt på vej ned

Kloge ord fra Melinda Gates om Epstein-sagen og nutidens magtelite

Apropos magtelite: Uligheden slå nye rekorder i USA

AI/Kunstig intelligens er pludselig aktie-markedets største fjende

Siden ChatGPT kom frem i efteråret 2022 har AI/kunstig intelligens været et tema, der bankede aktiekurserne højere op – især i tech-sektoren - i forventning om at det ville skabe et nirvana af produktivitetsforbedringer og stigende indtjening i en nær fremtid.

Nu er AI-temaet pludselig vendt 180 grader til at være en fjende for aktiemarkedet, der skaber store kursfald på selskaber, der formodes at få deres forretning og dermed indtjening ødelagt af nye AI-kyndige konkurrenter.

Som en analytiker skriver: Vi er gået fra ”software eating the world” til ”software eating itself”, men nu er det ikke kun software-aktier, der får AI-bank, men også hele den globale transportsektor, dele af finans- og ejendomssektoren (mere AI-baseret rådgivning = mindre indtjening til bankerne og færre ansatte pga. AI = mindre behov for kontorbygninger).

Det og meget mere, ikke mindst de meget efterspurgte HALO-aktier, handler min seneste investerings-podcast også om:

Link til podcast

Konklusion

Interessant udvikling og selvfølgelig relevant både at analysere de positive og negative implikationer for de forskellige sektorers fremtidige indtjening af AI-udviklingen. Her har aktieanalytikernes brilleslibning nok været skævvredet i den meget positive retning.

Men der er også en grad af useriøsitet og for mange spekulative retail-investorer i det, når en obskur analyse fra nogle obskure mennesker om et obskurt selskabs AI-formåen – et firma (Algorhytm Holdings) ellers kendt for sin produktion af karaoke-udstyr- pludselig banker store velrenommerede transportaktiers kurs med med 10%, som fx. DSV.

AI-skrækken forstærker en begyndende rotation ind i defensive/stabile sektorer som Forsyning og Stabilt forbrug (dagligvarer m.m.) og til dels energi.

Europa er ikke så uduelig som vi gøres til, faktisk slår vi USA på flere parametre,

Min seneste artikel i Politiken handler om EU’s forsøg på at tackle presset lige nu fra både USA og Kina:

Link til artikel

En række pointer/observationer i artiklen:

Det passer ikke, når Draghi-rapporten påstår, at USA har øget deres produktivitet og velstand langt mere siden 2010 end vi har i Europa (se første graf nedenfor fra Gabriel Zucman)

Der er mere roligt på EU-USA-handelsfronten lige nu, men der venter et kæmpe opgør med Trump om de amerikanske tech-giganters adgang til det frie marked

Kina er et voksende problem for Europa og især tysk industri, fordi Kina køber mindre europæisk og tysk (se anden graf nedenfor) og deres produktion i stadigt højere grad overlapper med Tysklands (biler, maskiner m.m.), hvor den for 5-15 år siden var mere komplementær

Der er langt fra politisk enighed i EU om hvad der skal gøres for at forbedre konkurreceevnen overfor Kina og USA: Centrum-venstre i EU vil ha’ flere offentlige investeringer, centrum-højre mere de-regulering og det yderste højre og venstre mere protektionisme.

Konklusion

Sammenligner man Europa og USA på andre og bredere velstandsparametre end BNP, som fx. FN’s Human Development Index eller World Happiness Report fra Gallup vinder Europa overlegent over USA med hhv. 7 og 8 ud af top-10-lande fra Europa, og USA nede på hhv. en 19. og 24. plads i de to opgørelser.

Og de 15 øverste lande på World Press Freedom index er fra Europa, USA er nr. 57 (se tabel nedenfor), hvilket finske EU-kommissær Kaja Kallas også gjorde opmærksom på på fredagens sikkerhedskonference i München. Nok henvendt til et par MAGA-herrer i USA og en tosset sydafrikansk opfinder. Der er lagt op til en drabelig interessant kamp mellem USA og EU på tech-området.

Mht. Kina er der to potentielle lyspunkter for EU’s og dansk erhvervsliv: 1) Kina er hastigt i gang med at nedbringe overkapaciteten i mange sektorer (”chinese involution”) = mindre prisdumpning i fremtiden; 2) Kinas vækst skal omdirigeres til mere at trækkes privatforbrug end eksport = god mulighed for mere balance i EU-Kina-samhandlen. Hvis man kan enes.

Overraskende stærk jobvækst i USA i januar, men markant svagere udvikling i 2025

Der blev skabt hele 130,000 nye jobs i USA i januar ifølge den forsinkede jobrapport, hvilket var mere end dobbelt så meget som ventet og en markant acceleration i jobskabelsen ift. de forrige måneder. Pga. afskedigelser i den off. sektor steg den private beskæftigelse med hele 172,000 jobs.

Trumps folk jublede over de stærke tal, men desværre kom der malurt i bægeret fra en kraftig nedjustering af jobtallene for 2025 med 900,000 jobs, så de officielle tal nu kun viser en jobskabelse på 181,000 for hele 2025 eller 15,000 om måneden!!! Det er den svageste jobvækst i over 30 år udenfor recession og det gjorde demokraterne jo også hurtigt opmærksom på (se graf nedenfor).

De reviderede tal viser også at bortset fra sundhedssektoren, så har de fleste brancher i USA de seneste år set en stagnerende til negativ jobvækst.

Konklusion

Jobrapporten deler påny vandene: Optimisterne ser de stærke januar-tal som indikation på, at økonomien er på vej op i fart igen og de lave jobtal i 2025 som tegn på høj produktivitetsvækst (se artikel-udklippet nedenfor fra den verdenskendte tech-professor Erik Brynjolfsson). Pessimisterne forventer at jobtallene her i 2026 nedjusteres massivt senere lige som tallene for 2025 lige er blevet det og at økonomien er på vej i hullet.

Jeg er selv meget splittet mht. produktivitets-spørgsmålet: På mikroplan - dvs. på selskabsniveau - hører vi om masser af fremskridt (især fra firmaer i USA), nogle dog også tydeligt overgjort - mens tegnene på makroplan fortsat er noget tvivlsomme. Fx. skyldes den høje BNP-vækst i USA i efteråret bl.a. høj eksport af guld, der dermed fejlagtigt få produktiviteten til at se høj ud!!

En ting er til gengæld sikkert: Trumps urolige politikførelse har skadet amerikansk økonomi og jobskabelsen i 2025. Hvor stor en jobeffekt AI har haft i 2025 er meget usikkert og debatteres kraftigt.

Danske børns skærmbrug hastigt på vej ned, international modbølge mod SoMe-alders-grænse

Tal fra København viser et markant dyk i antallet af børn i 3. klasse med en smart-phone. Fra 71% til 46% på blot to år. Wow!

De fleste forskere og folk til venstre og højre i det politiske spektrum er begejstrede for udviklingen, fordi øget skærmbrug kædes sammen med alskens dårligdomme som dårligere søvn, koncentrationsevne, mobning, upassende online-indhold, for lidt bevægelse m.m.

Interessant nok ses nu en modbevægelse imod fx. aldersgrænser på 16 år for adgang til SoMe’s, som det er vedtaget i Australien og som Danmark og mange andre lande og mange stater i USA også overvejer at indføre.

Nedenfor er forsiden og lederen i den nyeste udgave af The Economist. De er imod at forbyde børn adgang til SoMe’s og har et par andre klare holdninger:

1) Børnene/de unge kan teknisk let omgå reglerne

2) Der er ingen klar evidens for at SoMe’s skulle være skadelige og at forbud hjælper på noget som helst

3) Forbud fratager børnene de gode ting ved SoMe’s

4) Man skal hellere arbejde på at gøre SoMe’s som Tiktok mfl. mindre afhængighedsskabende og få forældre til at sende deres børn mere udenfor

Konklusion

Godt med en heftig og evidens-baseret debat om forbud og andre tiltag omkring børn og unges skærmbrug og hvordan vi som samfund håndterer det bedst muligt. Men man skal ikke ha’ været forældre i mange år til nogle teenagere, været til klasse-arrangementer eller været træner for nogle ungdomshold til stævner i mange minutter, før man klart kan se en fordel i mindre brug af smartphones og mindre tid på SoMe’s. Og det kan de unge også – efter et stykke tid. Mere samvær, glæde, bevægelse og sjov o.m.m.

Til sidst: Kloge ord fra Melinda Gates om Epstein-sagen og den rige elites manglende moral og det kommende opgør med netop den elites enorme magt....

...som kun er steget endnu, fordi deres formuer er braget endnu mere i vejret ifølge de seneste tal fra Gabriel Zucman og Thomas Piketty om uligheden i USA.

RÅDGIVNING

FOREDRAG

KONTAKT

Ønsker du ikke længere at modtage disse mails? Unsubscribe.
Earlybird Research & Education Linkøpingvej 223 Roskilde, 4000

Vis denne email i din browser View in Your Browser