Dit ugentlige input om verdensøkonomien, finansmarkederne, megatrends m.m.

Nyhedsbrev #5 - 2026

Jeg har været flittig og skrevet to klummer og lavet min ugentlige investerings-podcast og der er link til det hele, så der er en del ananas i egen juice over det her nyhedsbrev, der har indeholder meget finans- og makroøkonomisk stof.

Men der er også interessant input om det begyndende politiske jordskred i USA, der kan få stor betydning geopolitisk og investeringsmæssigt i resten af 2026.

Læs eller lyt også om råvarepris-kollapset i fredags, gode tegn for small cap aktier, om snarlige markante prisstigninger på IT-udstyr og smartphones, den nye Fed-chef, hvordan Europa kan skabe mere vækst o.m.m.

God fornøjelse!

/Frank

”If you are not at the table, your are on the menu”

Mark Carney, Canada’s premierminister

”The time has come to tax the richest New Yorkers and most profitable corporations. This is the wealthiest city in the wealthiest country in the history of the world and yet we have allowed 1 in 4 of New Yorkers to live in poverty. It doesn’t need to be that way”.

Zohran Mamdani, New York’s nye borgmester ved præsentationen af hans første budget, der skal lukke et underskud på 12-14 mia. $ fra den tidligere borgmester.

Investerings-podcast: Ny Fed-chef, råvare-kollaps, høj grad af spekulation og godt nyt for small cap aktier

Weekendens podcast blev indtalt kort efter fredagens priskollaps på metaller, hvor sølv fik klø og hvor en del stadig var uklart mht. årsagen til de store prisfald:

Link til artikel

Et par hovedpunkter:

Gentagelse af anbefalingen om at have en bred 5-15% allokering til råvarer. Desuden: Jeg har ingen anelse om guld og sølv har ramt bunden, men stadig mere tyder på at de store prisfald intet havde med udnævnelsen af ny Fed-chef at gøre, men skyldes kombinationen af høj spekulation og nye forhøjede krav fredag om sikkerhedsstillelse ved derivat-handel i råvarer fra Chicago Mercentile Exchange (og senere også banker i Asien)

Makrodata og regnskaber ser ok ud lige nu og måske venter der på kort sigt et større end ventet fald i inflationen i USA, så alt det ser positivt ud for markederne

Men investorerne er allerede positive og aggressivt investeret, hvilket fredagens råvare-blodbad nok også er udtryk for, så det skaber modvind ved blot mindre gode nyheder

Konklusion

Jeg køber ikke noget guld eller sølv med den nuværende volatilitet og fortsat heftige spekulation. Så hellere nogle mineaktier eller generelt nogle brede small cap aktie-indeks for at få glæde af deres flotte indtjeningsvækst.

På selskabssiden presses tech-aktierne på det seneste af 1) Wall Street Journals historie fredag om at Nvidia er gået kolde i at smække 100 mia. USD i OpenAI, de så kunne bruge til bl.a. at købe flere Nvidia-produkter for; 2) Software-aktiernes fortsatte nedtur (se graf nedenfor) pga. narrativet om, at AI fuldkommen vil underminere deres forretningsgrundlag, hvilket skaber en del uenighed aktieanalytikere imellem om det holder.

Trump har nu sat to AI-superoptimister i spidsen for sin økonomiske politik – det er noget af et sats

I weekenden skrev jeg nedenstående klumme om Trumps udnævnelse af Kevin Warsh som ny centralbankchef i USA:

Link til artikel

Konklusion

Warsh er et rimeligt stabilt valg, så finansmarkederne tog udnævnelsen roligt i fredags. Det var godt vi undgik en af de værste Trump-tro bløddyr.

Warsh var en gang en inflationshøg, det er han ikke længere, tværtimod, han tror på stor AI-dreven produktivitetsvækst, der åbner for lavere renter, lige det Trump vil ha’. Risikoen er, hvis AI-optimismen ikke holder vand, så kan USA få en kæmpe nedtur.

En mulighed er også, at Warsh tager det roligt med renten fordi han skal ha’ de 11 andre rundt om rentebordet i Fed med. Men så får vi nok at høre fra Trump igen

USA er ikke risikofrit at investere i længere for europæiske investorer

Min seneste klumme for AM Watch handler om nogle af de vigtigste faktorer for investeringsverdenen i 2026, mere præcist de nordiske kapitalforvaltere. Det handler bl.a. om makrobilledet, alternative investeringer, AI og ikke mindst en geopolitisk fragmenterende verden:

Link til artikel

Konklusion

To af konklusionerne i klummen: 1) Europæiske investorer kan ikke længere betragte investeringer placeret i USA som risikofri; 2) Der er opstået mere skepsis og kritik af alternative investeringer, men der er stadig nogle positive argumenter for dem, ikke mindst hvis man vil beskytte sig bedre mod inflation.

Nye undersøgelser viser også, at danskerne er så sure på Trump og USA, at et flertal på 49% mod 15% mener, pensionskasserne skal skrue ned for investeringer i USA selv om det potentielt vil koste på afkastet.

Målingen er foretaget tidligere på måneden hvor bølgerne om Grønland gik allerhøjest, så måske aftager negativiteten overfor amerikanske investeringer. Omvendt så får Trumps fremfærd kun danskere og alle andre rundt om på kloden til at konkludere, at man ikke kan stole på USA, så lad os sende pengene nogle andre steder hen – se næste historie.

Store og vigtige rotationer på de globale finansmarkeder

Som beskrevet i de seneste måneders nyhedsbreve og podcasts er der nogle markante rotationer i gang på finansmarkederne, hvor der opstår nye vindere, mens tidligere vindere begynder at halte efter. Og det ses allertydeligst mht. dollaren og amerikanske aktier.

Grafen nedenfor indkapsler meget godt to af de nye trends: Øverst den svækkede dollar (vist som den handelsvægtede dollar, ikke dollaren overfor danske kroner) og nederst ikke-amerikanske (Europa, Japan, Emerging Markets m.m.) aktiers kursudvikling relativt til amerikanske aktier.

Konklusion

Ingen ved om de to trends holder, men jeg hælder meget til, at de først lige har taget deres begyndelse og at mere er i vente. Men holder også udkig efter tegn på, at de nye trends ikke holder.

Det er også iøjnefaldende, at både energi- og defensive forbrugsaktier klarede sig så relativt godt i januar, der er også nye tendenser.

Et politisk jordskred er sat i gang i USA – overraskende vælgergrupper flygter fra Trump, men kan lavere inflation redde ham?

Trump og republikanerne er i store vælgerproblemer. Deres meningsmålinger dykker og faldet er taget til i januar pga. især de voldsomme episoder med ICE-agenter. Mange unge som Trump overraskende vandt over på sin side ved valget i 2024 vender ham hastigt ryggen, det samme med fx. latinoer.

Det samme sker nu også blandt mange hvide lavindkomst-vælgere. Hele 26%-point har Trump mistet i opbakning fra den gruppe siden valget i 2024 (-24%-point i troværdig måling fra Fox News, se nedenfor) og vælgervandringen er størst blandt dem, der er mest frustrerede over de høje forbrugerpriser.

Til gengæld har Trump stadig kun mistet 8%-point i opbakning fra de rigeste hvide. Mange af dem synes fortsat immigrationsmyndigheden ICE gør et godt job.

Det hele blev meget værre i weekenden for Trump og republikanerne, da en kandidat med 10x større budget og personligt støttet af Trump og trods flere registrerede republikanske vælgere på valgstederne end demokratiske, fik kæmpetæsk ved et special-valg i Texas med et resultat hele 32%-point dårligere (fra -15% til +17%-point) end ved præsidentvalget i 2024 (se graf nedenfor) og markant dårligere end andre specialvalg siden november 2024.

Konklusion

Som danskere og demokratisk indstillede kan vi juble og som investorer har vi virkelig fået noget at tænke over ved de her tegn på et begyndende politisk jordskred i USA. Historikere advarer os om, at autokrater er farligst, når de mærker jorden skride under sig og i stedet for at moderere sig, bliver de endnu vildere i deres politikker indenrigs- eller udenrigspolitisk eller begge dele.

Se fx denne artikel i New York Times:

https://www.nytimes.com/2026/02/01/opinion/trump-history-dictators.html?unlocked_article_code=1.I1A.p0Is.sbzpVdKkIqdC&smid=nytcore-ios-share&referringSource=articleShare

Spørgsmålene er:
1) Hvad kan han finde på, hvis målingerne fortsætter ned (Grønland igen-igen, Iran, Columbia, Ukraine, slippe ICE endnu mere fri)?

2) Hvilke overvejelser skal jeg gøre mig som investor (flere stabile aktier, energi, mindre risiko generelt)?

3) Kan et pænt fald i inflationen - som der er nogle tegn på - redde Trump? (se næste historie)

Lavere inflation i USA på kort sigt, men senere på året ser det noget mere alvorligt ud igen – gælder om at få købt sit IT-udstyr nu inden store prisstigninger

Skal man tro beregninger fra organisationen Truflation, der laver sine egen inflationsmålinger ud fra hele 35 mio prisobservationer i USA som alternativ til de officielle inflationstal, så vil inflationen falde kraftigt i de kommende måneder (se graf nedenfor). Inflationen er pt. 2,7% og de ser et kraftigt fald til kun 1% her i januar, ikke mindst pga. lavere boligomkostninger.

Spørgsmålet er, om inflationen presses op igen senere i år pga. de kraftigt stigende råvarepriser, især meget højere priser på forskellige vigtige metaller som kobber, stål, nikkel og aluminium, men nu også olie (se graf nedenfor) og lige om lidt også kraftigt stigende priser på forskelligt IT-udstyr pga. mangel på bl.a. computerchips (prisstigninger på op til 15% advarer bl.a. Lenovo), der så smitter af på smartphone-priserne – se nedenfor?

Nogle inflations-pessimister fremhæver nedenstående sammenhæng mellem råvareprisstigninger og stigende renter 6 måneder senere og forventer derfor, at efter en længere periode med stabile renter, så er den næste bevægelse i de lange renter opad.

Konklusion

Udviklingen i de lange renter er stadig ikke så alvorlig, at det smitter negativt af på aktie- og kreditmarkederne. Det har indtil nu også kun haft marginal betydning for renten på danske boliglån.

Men det kan hurtigt ændre sig, hvis der kommer et gennemslag på inflationen senere på året. Og allerede nu er flere lange obligationsrenter, fx i USA, tæt på at bryde op igennem nogle vigtige niveauer

Europa kan øge væksten via mere intern og ekstern handel – men usikkert hvor meget

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor meget handelaftalen, ”the mother of all deals” med Indien kan booste væksten i Europa? Når man ser Indiens beskedne andel af Europas eksport, så kan man godt tvivle om den store væksteffekt.

Konklusion

Både mht. fjernelse af interne handelsbarrierer i EU og nye handelsaftaler med fx. Sydamerika og Indien er der stor uenigheder økonomer imellem, hvor meget det kan øge væksten i EU. Op til ½% eller mere mener nogen. Andre snakker allerhøjest 0,1-0,2%.

Mange har forventet, at Trump ville blive stiktosset over EU/Indien-aftalen og straffe Indien, men nu har Modi og Trump også lige indgået en handelsaftale. Positivt for indisk økonomi og især indiske aktier

Boomende el-bilsalg i Europa, især i Østeuropa

Salget af elbiler stiger kraftigere end ventet i Europa. I 2025 steg salget med 30% i hele EU og 42% i Danmark. Fremgangen var dog kraftigst i Østeuropa og især Polen med en vækst på hele 162%.

RÅDGIVNING

FOREDRAG

KONTAKT

Ønsker du ikke længere at modtage disse mails? Unsubscribe.
Earlybird Research & Education Linkøpingvej 223 Roskilde, 4000

Vis denne email i din browser View in Your Browser