1. Tiderne er ved at skifte (1. del): Jeg husker et foredrag jeg holdt om skærmenes og SoMe’s skadelige effekt på os mennesker og især vores børn og unge, hvor nedenstående tegning til slut i foredraget udløste nik og bekymrede smil blandt publikum. Det var i 2017.

Her 8 år senere kæmper vi stadig for at vriste os selv og vores børn fri af tech-giganternes omklamrende digitale verden. Og den ekstremt positive historie er, at det endelig er ved at lykkes. Surt for de aktionærer – herunder danske pensionskasser - og dem i Silicon Valley, der endnu ikke har fattet, hvad der er ved at ske.

2.Tiderne er ved at skifte (Del 2): Både i Silicon Valley og på Wall Street har jeg også en fornemmelse af, at de heller ikke helt har fattet hvilket kinesisk tech-tog, der rammer dem i den kommende tid. Kina går efter at blive uafhængig af amerikansk tech-udstyr, går efter open-source-modeller og er på stadig flere fronter på niveau eller foran USA’s tech-giganter, der også får svært ved at bibeholde deres monopol-status i en stadigt mere fragmenterende verdensøkonomi.'

På min investerings-indkøbsliste står: Kina-tech-aktier >>> USA tech-aktier.

3.Klimaet er fucked: Et området hvor det går rigtig skidt, og som bliver kommende generationers og investores mega-trend over alle mega-trends at håndtere, er klimaet. Den globale opvarmning ser ud til at accelerere. Vi er hastigt på vej mod 3 grader.

De negative konsekvenser er enorme og det samme bliver de politiske – tror jeg – i de næste 5 år. Trækkes omkostningerne ved klimaødelæggelserne fra er det mit bud, at vi i dag lever i en periode med reel negativ BNP-vækst.

Interessant nok er ”Clean-tech”- og vedvarende energi-aktier igen på vej frem på børserne efter en større nedtur. Og det er paradoksalt nok også de klassisk sorte olieaktier.

4.Recession, hvilken recession? Den globale jobindikator fra ManpowerGroup signalerer, at alt fortsat ser nogenlunde ok ud for verdensøkonomien. Indikatoren, der spørger over 40,000 arbejdsgivere i 42 lande om de skal hyr eller fyre i det kommende kvartal, falder med 1%-point ift. 3. kvartal men er fortsat i solidt positivt territorie.

Det rimer ikke rigtig på recession, hvilket de stabile til lidt stigende forventninger til indtjeningen i amerikanske aktier i 3. og 4. kvartal (se grafen nedenfor) heller ikke gør.

Det er godt nyt for aktier og virksomhedsobligationer og skidt nyt for almindelige obligationer med mindre de kommende inflations-data viser større end ventet prispres, så Fed skal skrue bissen på og ikke sænke renten alligevel.

5.Investorerne tror politikerne vil køre økonomierne brandvarme = højere guldpriser: Flere Trump-folk ind i centralbanken i USA og styre pengepolitikken kombineret med vidtåbne statskasser og enorm statslig gældsætning i USA, Europa og Asien = investorerne flygter over i ædelmetaller for at beskytte deres købekraft, så guldprisen – renset for inflation – nu har passeret toppen fra 1980.

Seriøse røster mener guldprisen stadig skal fordobles og helt op i $8000. Jeg har ingen anelse, men holder på mit guld på samme måde som vi i ”gamle” dage holdt på vores ”bunds” (tyske obligationer) og mumlede "never sell bunds, never sell bunds, never sell...". Det var dengang i de deflationære tider, nu er tiderne mere inflationære.

6.Trump har et problem med vælgerne, og især inflationen: Trumps overordnede ”approval rating” tager et nyt dyk i den her uge og ligger fortsat i pænt negativt territorie. Han er dermed stadig den uden sammenligning mest upopulære præsident i USA’s historie.

Og han har et voksende problem hos vælgerne: De synes ikke han har styr på inflationen og bryder sig generelt ikke om hans økonomiske politik, herunder højere toldsatser og den ekstremt ulighedsskabende ”Big Beautiful Bill”, der kun gavner de allerrigeste i USA.

Han finder på noget vildt, hvis de dårlige tal fortsætter, så investorerne må hellere overveje, hvad det kunne være. Priskontrol?

7.Eftertanke om den demografiske kollaps: I 2024 havde Frankrig færre fødsler end i 1806, hvor befolkningen var under halv så stor som i dag. Italien registrerede sidste år det laveste fødselstal siden 1861. Kilde: The Economist.

Nyhedsbrev #31 - 2025