Måske har jobvæksten i USA allerede været negativ siden foråret, men noget stemmer ikke helt....
Det evige spørgsmål for investorerne er, om USA er på vej i en recession eller ej?
Analytikere fra Arch Global Economics har taget de seneste markante ned-revisioner til de amerikanske jobtal for perioden marts 2024 til marts 2025 og videreført dem til tallene for april-august 2025 under antagelse om, at de seneste jobtal nedjusteres lige så meget.
Resultatet er den røde kurve i grafen nedenfor, der viser den månedlige jobvækst i USA i antal tusinder. Heraf ses det, at jobvæksten allerede blev meget lav sidste efterår og direkte negativ (= recession) fra april af.
|
|
At den faktiske jobudvikling har været markant svagere i 2024/25 end de første officielle jobtal viste, kunne også forklare, hvorfor amerikanerne lige nu er lige så negative i deres syn på jobmarkedet som under finanskrisen i 2008/09 og forudser markant stigende arbejdsløshed de næste 12 måneder (blå linie i grafen nedenfor måler deres vurdering, lyseblå linie viser årlig ændring i arbejdsløsheden).
|
|
Men igen: Det passer bare slet ikke på, at virksomhederne lige har leveret regnskaber for 2. kvartal med fortsat meget høje overskudsgrader (= margins på engelsk). De plejer altid at falde før recessionen rammer. |
|
Konklusion
Markedet priser lige nu det positive ”Guldlok”-scenarie i kurserne og forventer altså, at den nuværende stagflationære trend i makrodata i USA (se graf nedenfor der viser stigende inflation og lavere vækst i USA = stagflation) kun er midlertidig. Det er heller ikke usandsynligt med tanke på, at budgetunderskuddet fortsat er gigantisk (= pengene fosser ud af statskassen) og skattelettelser sender en del penge tilbage til amerikanerne allerede til januar.
Men udfordringen er, at med den høje prisfastsættelse af aktier og virksomhedsobligationer skal makrotallene ramme den lige i r....eller også skal Fed i denne uge være meget bløde i deres udmeldinger, ellers bliver markedet mere uroligt.
|
|
Sociale medier skaber enorme negative eksternaliteter og vælgerne overvurderer politiske modstanderes voldsparathed – men det kan der let gøres noget ved
I vores nuværende form for kapitalisme, opmærksomheds-kapitalismen, er engagement den hårde valuta, der primært skabes via konfrontation og uenighed, mere end at søge løsninger og forståelse for dem med en anden holdning.
Derfor er det heller ikke overraskende, at forskning viser, at sociale mediers algoritmer sikre markant overrepræsentation af ekstreme politiske holdninger, mens de traditionelle medier har en mere ligelig fordeling af politiske budskaber (se grafer nedenfor).
|
|
Nedenstående studie fra 2022 viste meget interessant, at republikanske og demokratiske vælgere i USA overvurderede deres politiske modstanderes støtte til politisk vold med 239-489% (mindre end 5% af amerikanerne går ind for politisk vold viser andre analyser). |
|
Ydermere viste studiet, at får vælgerne de rigtige tal mht. modstandernes markant lavere støtte til politisk vold, så falder deres egen støtte til politisk vold med 37-44% (se grafen nedenfor). Så støtten til politisk vold i USA skyldes i høj grad en overvurdering af modpartens voldsparathed - især pga. sociale medier - og støtten til politisk vold kan generelt sænkes ved at bibringe vælgerne de rigtige tal om deres modstandere. |
|
Desværre er der magtfulde typer som Elon Musk og Donald Trump som ingen interesse har i at dæmpe de politiske gemytter, tværtimod smider de benzin på det politiske bål: |
|
Konklusion
Bekræfter endnu en gang, at sociale medier skævvrider vores virkelighedssans fordi de misrepræsenterer politiske budskaber og fremhæver yderfløjene for at få engagement.
Så sociale medier har både nogle samfundsgavnlige effekter (se historien om ungdomsoprør i Asien nedenfor) og nogle markante negative effekter, såkaldte negative eksternaliteter – lige som forurening. Det betyder også, som jeg har skrevet om flere gange, at vores gængse velstandsmål - BNP - derfor måler vores velstandsudvikling helt forkert og overvurderer den reelle fremgang ved at medregne alle de gavnlige effekter af SoMe, smartphones m.m., men undlader de negative effekter de påfører samfundet.
I de her Charlie Kirk-dage giver det en interessant politisk dynamik i USA: Flere republikanske kongres-medlemmer forbander sociale medier for at radikalisere unge amerikanere og vil have mere regulering, hvilket går imod Trump og partiets fokus på retten til ”free speech”, og bringer dem – som jeg læser dem - mere på linie med holdningen i EU.
Se også lige grafen nedenfor med antal mord forårsaget af skydevåben per land. Man kan ikke gi' sociale medier al skylden for politiske mord.
|
|
Generation Z i Sydøstasien er vrede, går på gaden og kræver ændringer
En form for ungdomsoprør er i gang i Sydøstasien. Det startede i Sri Lanka i 2022, bredte sig i 2024 til Bangladesh og i år har det bredt sig til Indonesien og senest Nepal. Det er primært unge generationer Z’er, der går på gaden i protest mod korruption, autokratiske regeringer, høj ungdomsarbejdsløshed, en privilegeret elite olign.
Nogle kalder det ”Det Asiatiske Forår” og sammenligner det med opstandene i Nordafrika i 2010. Indtil videre har det ført til regeringsændringer i både Sri Lanka, Bangladesh og i denne måned nu også Nepal.
|
|
Konklusion
Andre lande i regionen her under Indien og Kina - holder nøje øje med udviklingen, for i begge stormagter – men især lige nu i Kina – stiger ungdomsarbejdsløsheden og utilfredsheden.
Lige som i Nordafrika i 2010 bruger de unge sociale medier til at sprede deres budskaber og undgå regeringskontrol og censur, så her bidrager sociale medier positivt til demokratiet.
|
|
Politik når det er bedst: Chokoladeafgiften fjernes for at skaffe flere nobelpriser
Regeringens fjernelse af afgifter på slik og chokolade er politik i højere dimensioner – lige som når Trump kører på den store klinge - så vi andre og selv eksperter ikke kan følge med.
Fjernelsen er selvfølgelig for at øge danskernes chokolade-indtag, så vi kan få en nobelpristager mere jævnfør den statistiske sammenhæng i grafen nedenfor. Ifølge mine beregninger vil bare 400 gram mere fra hver af os udløse en yderligere nobelpris. |
|
Konklusion
Analysen afslører også, hvad vi har vidst hele tiden: Svenskerne giver sig selv for mange nobelpriser!!! Til gengæld halter tyskerne markant efter.
|
|
|
|
|
