Logo
Dit ugentlige input om verdensøkonomien, finansmarkederne, megatrends m.m.
Tak fordi du læser med

Nyhedsbrev #26 - 2025

Jeg har længe harceleret over vores samtids opmærksomhedsøkonomi, techgiganternes skadelige produkter, som de tjener kassen på, og den skade de gør på os mennesker og vores samfund og som vi almindelige skatteydere får lov til at betale for at reparere skaderne efter.
 
Forskningsresultaterne vælter ind og bekræfter hvor skadelig opmærksomheds-økonomien er. Det samme gælder for brugen af chatbots som ChatGPT på læringen hos især børn og unge.
 
Det fører videre til to andre pointer, to af mine kæpheste: 
 
1) Vi måler økonomisk vækst og velstand forkert, fordi vi ikke fratrækker skaderne på naturen og os mennesker, hvilket bl.a. fører til fejlagtige konklusioner i noget så politisk indflydelsesrigt som Draghi-rapporten;
 
2) Det har aldrig i nyere tid været sværere at være forældre end netop nu, fordi man er oppe imod verdens mest magtfulde virksomheder, med de mest afhængigheds-skabende produkter nogensinde;
 
Den gode nyhed er, at bøtten er ved at vende mht. #2 ovenfor og at vi i Danmark – trods vores udbredte digitalisering – er ved at ændre kurs. Det er superpositivt. Så mangler vi bare noget mere fri børneleg uden voksenindblanding – mere om det i senere nyhedsbreve.
 
Det var en længere indledning end sædvanligt, så må hellere holde her.
 
God læsning og god uge derude 😊
 
/Frank
 
 
Historier i dette nyhedsbrev:
  • Hjælp til Novo og sundhedsaktier fra en uventet kant
  • Pænere end ventede vækstindikatorer for verdensøkonomien her i august...
  • ...men også fortsat inflationspres globalt...
  • ...og alligevel åbner Fed for at sænke renten i USA, hvilket skabte stor fest på Wall Street fredag, men sætter Fed’s troværdighed på spil
  • Overraskende stærke vækstindikatorer for Indien og på trods af handelskrig med USA
  • MIT-artikel om manglende effekt af 95% af AI-investeringer skaber ny tvivl om AI-boomet holder
  • Trump går på hævntogt og det er især positivt for prisen på ædelmetaller, med mindre han strammer finanspolitikken yderligere
  • Børn og unge i Australien er forfærdede over deres egen skærmafhængighed og vil gerne have hjælp til at bekæmpe den
  • Facekinier vælter frem i Kina og kommunistpartiet er ikke glade
  • I over 50 år er det bare blevet dyrere at være dansker og alligevel er vi historisk rige – med enkelte vigtige undtagelser
  • Ted Lasso’s legendariske dart-scene og Walt Whitman-citat 

”Disse mennesker (toppen af Big Tech) er dybt anti-personlige og ser mennesker som ressourcer, der skal udnyttes, snarere end samarbejdspartnere inden for et stort, globalt digitalt økosystem. Når Mark Zuckerberg forestiller sig en fremtid, hvor folk har AI-venner, er det rigtige svar ikke at gentage hans ord på forsiderne af tech-pressen. Det er at spørge "hvem har såret dig?" og anbefale en kompetent psykolog”.

Tech-ekspert- og kommentator Matthew Hughes

Podcast: Hjælp til Novo og sundhedsaktier fra en uventet kant og små positive tegn fra verdensøkonomien

Her er linket til min seneste investerings-podcast:

 

Link til podcast
Nogle af pointerne i podcasten:
  • Flere vigtige investorer er ved at ændre deres negative syn på sundhedssek-toren- og sundhedsaktier til et mere neutralt/positivt syn og det kan sende de såkaldte momentum-investorer på banen, hvilket kan give yderligere rygstød til bl.a. Novo-aktien. Graf #1 nedenfor viser hvor kraftigt Healthcare/Sundheds-sektoren har haltet efter afkastet på verdensindekset for aktier (ACWI) de seneste år
  • De første konjunkturbarometre for august viste små tegn på bedring i den globale vækst (se graf #2 nedenfor) – også i Europa – men også fortsat inflationspres
  • Ikke omtalt i podcasten men se overskrift nedenfor: Stærke væksttegn fra indisk økonomi, hvor konjunkturbarometeret var overraskende stærkt i august givet balladen med USA og 50% straftold på indiske varer
  • AI: Ugens mest omtalte artikel er en analyse fra eliteuniversitetet MIT af forskellige virksomheders udrulning af AI, hvor forskerne finder frem til, at i 95% af de undersøgte tilfælde – ialt 300 - har virksomhederne intet afkast fået ud af investeringen;

Konklusion

MIT-rapporten sår ny tvivl om de enorme AI-investeringer vi ser lige nu fra især Silicon Valley betaler sig hjem og Sam Altman snakker i et interview om en potentiel AI-boble. AI-optimister fremhæver, at MIT-undersøgelsen er relativt lille. Og at den faktisk viser god effekt af AI især på back-office-funktioner og mindst på front-office/kundevendte funktioner.

Podcasten blev optaget lige før USA’s centralbankchef i en tale fredag åbnede op for at sænke renten i de kommende måneder, hvilket udløste en af de mest positive markedsreaktioner længe set, hvor stort set alt steg: Alle former for aktier, obliga-tioner og råvarer, mens dollaren faldt.

Udfordringen for Fed er, at inflationsindikatorerne slet ikke er så aftagende, som de plejer at være historisk, når Fed sænker renten – tværtimod (se grafen nedenfor) – og det udfordrer Fed’s troværdighed.

Aktieopturen breder sig – lukning af store short-positioner hjælper nu også small cap aktier

Stadigt flere typer af aktier er nu med på den nuværende globale optur. Sundheds-aktierne var en gruppe jf. ovenfor, en anden er small cap-aktier og nu også i USA (Russell 2000), hvor de ligesom sundhedsaktierne hjælpes frem af, at spekulative investorer lukker deres rekordstore short-positioner ned (se graf nedenfor).

 

Trump går ”rough” og ingen stopper ham denne gang (husk at der kun stod to repu-blikanske enkeltpersoner mellem Trump og et statskup i 2020) – positivt for ædelmetaller

Stadigt flere typer af aktier er nu med på den nuværende globale optur. Sundheds-aktierne var en gruppe jf. ovenfor, en anden er small cap-aktier og nu også i USA (Russell 2000), hvor de ligesom sundhedsaktierne hjælpes frem af, at spekulative investorer lukker deres rekordstore short-positioner ned (se graf nedenfor).

 

Konklusion

Op til præsidentvalget sidste år var der en frygt for at Trump 2.0. kunne blive rigtig grimt pga. hans udtalte ønske om hævn og ikke mindst at kunne holde fast i magten i mere end fire år. Det ser nu ud til at være i gang og er ikke kønt at se på og kan virkelig udvikle sig eksplosivt i de kommende kvartaler.

Lige nu har det minimal betydning for økonomien. Kongressens uafhængige budgetkontor har endda beregnet, at Trumps forhøjede toldsatser vil sænke budgetunderskuddet med hele $4,000 mia. de næste 10 år – en stor sejr til Trump.
 
Men især Trumps ønske om at ville overtage kontrollen med centralbanken - og i mindre grad statistikbureauet – er utrolig negativt for lange amerikanske renter (som omtalt i min seneste podcast) og meget positivt for guld og sølv som inflationsgardering. Med mindre han strammer finanspolitikken yderligere, så pengepolitikken kan løsnes mere, for så vil det omvendt være positivt for dollaren og negativt for ædelmetaller, men det virker pt. ikke sandsynligt.

Facekinier er blevet det helt store hit i Kina – undtagen hos kommunistpartiet

UV-beskyttende specialpåklædning som Facekinier er blevet det helt store hit i Kina de seneste år og har nået et salg på over 65 mia. kr. årligt og vokser over 50% lige nu ifølge South China Morning Post.

Facekinier har normalt været billige produkter brugt af ældre med sårbar hud, men har de seneste år udviklet sig til avancerede produkter, som mange yngre kvinder nu også bruger som en del af deres ansigtshudpleje. Og nyere modeller skal helst passe til deres kontor-dress forlyder det.

Konklusion

Kønne er de ikke og lige til at dø af skræk over første gang man støder på sådan en i vandet. 
Kommunistpartiet er heller ikke glade for Facekiniernes udbredelse og kritiserede dem forleden i partiorganet People’s Daily som udtryk for solbeskyttelses-angst. Jeg tror mere de er bekymret for, at Facekinierne mindsker nytten af partiets allestedsnærværende ansigtsgenkendelses-systemer.

Australske børn og unge er godt klar over at den er gal men ved ikke hvad de skal gøre for at være mindre på deres smartphones

Jeg skimmer mange medier globalt hver uge og nedenstående artikel fra The Austra-lian er ved at blive almindelig læsning i alle verdensdele: Journalister taler med en masse børn og unge om deres brug af smartphones og sociale medier og lamslående fortællinger kommer frem, om børn der allerede ser porno fra 8-9 års alderen, bruger alt for meget tid på deres devices og gerne vil ha’ hjælp til gøre noget ved det, fordi de ved det ikke er godt for dem.
 
Kayla har haft en smartphone, siden hun var ni. "Det er sådan en normaliseret ting konstant at være på sin telefon," fortæller hun mig. "Men det er virkelig dårligt for dig. Når jeg ser, hvor mange timer jeg har scrollet, OMG, det er så meget af dagen, at jeg bare sad og lavede ingenting, når jeg kunne have gjort bedre ting. Det er lidt bekymrende, du ved, især for min generation, fordi vi vokser op, som om det er normalt. Det er det ikke. Det er skræmmende." 

Tara er også forfærdet over sin afhængighed. "Vi har brug for det til underholdning, men det gør mig doven og umotiveret, og det skræmmer mig. Min opmærksomhed svinder så hurtigt, at jeg er lidt flippet ud, fordi det påvirker mit studie. Jeg kan ikke koncentrere mig. Min telefon er som en magnet. Jeg er permanent distraheret, og så har jeg det virkelig dårligt med mig selv."
 

Konklusion

Godt at vi er ved at gøre noget ved det, utroligt at vi voksne bare har tilladt det. Om få år vil vi lamslåede og undrende stå tilbage og spørge os selv, hvordan hulen det kunne ske. Ligesom tobaksrygning med lukkede vinduer og børn på bagsædet i bilerne i 1970’erne.

Fødevarepriserne er ikke unormalt høje – og husk lige, at vi er historisk rige!!

Økonom Jes Asmussen har set nærmere på de højere fødevarepriser herhjemme og finder dem ikke unormalt høje. Det påviser han med nedenstående graf. Den tyder på, at detailhandlen herhjemme ikke satte priserne helt så meget op under corona-årene som stigningen i verdenspriserne tilskrev, men så heller ikke satte dem ned igen, da de faldt. 

Grafen viser også, at fødevarepriserne herhjemme har fulgt prisudviklingen i euroområdet.
Jeg er ikke stor fan af politikere og medier, der får det til at lyde som om vi danskere er lige ved at må gå fra hus og hjem på grund af højere forbrugerpriser. ”Det har aldrig været dyrere at være dansker end netop nu” lyder det, efterfulgt af et interview med en dansker nede ved køledisken i supermarkedet.

Tjahh, bum-bum. Da vi ikke har haft deflation i generationer, så kunne man ha’ sagt det samme år ud og år ind – se bare grafen for inflationen i Danmark siden 1970 nedenfor.
I samme åndedrag glemmes det, at vi jo også har fået lønstigningerne. Senest 3,3% i 2. kvartal i år og i 1. kvartal var lønstigningerne på over 4% (se graf nedenfor). Og hvor meget var det nu inflationen var på? Nå ja. 2,3%!! 
Er vi blevet fattigere? Nej. Vi er blevet rigere også i 2025.

Faldt danskernes købekraft ikke kraftigt i 2022? Jo, den faldt hele 5% pga. inflationshoppet pga. ikke mindst krigen i Ukraine.
 
Er faldet fra 2022 blevet rettet op? Yes, fordi vi har fået store lønstigninger der ligger over inflationen i både 2023, 2024 og 2025. 
 
Så er vi stinkende rige sammenlignet med tidligere generationer og alle andre her på kloden og skal tage en tudekiks? Yes (og så har vi endda slet ikke inddraget vores rekordhøje formuer)
 
Er der ikke nogen vi skal ha’ lidt ondt af pga. de stigende priser? Jo, mange studerende, nogle få pensionister, men især folk på kontanthjælp fordi de har så få penge og deres købekraft er blevet markant udhulet de sidste 15 år. Og generelt lavtlønnede/ lavindkomst-familier fordi deres forbrug ikke matcher Danmarks Statistiks indkøbskurv og det de køber meget af er steget meget i pris.
 
Påvirker politikernes udmeldinger om den forværrede købekraft og overskrifterne i medierne os danskeres syn på vores økonomi? Jeps, big time. Trods rekordhøj beskæftigelse (se graf nedenfor), rekordhøje realindkomster og formuer, lavere renter og enorme overskud på betalingsbalancen og statens finanser, så er danskernes vurdering af deres egen og landets økonomi negativ (se graf nedenfor)

Konklusion

Jeg har skrevet om det før og flere og flere data – også fra udlandet – bekræfter det: Vores vurdering af egen og samfundsøkonomien er blevet markant mere negativ ift. realiteterne de sidste 15-20 år. 

Tror godt mange af jer læsere ved, hvad jeg mener det primært skyldes (”the usual suspect”.....)
 
Lidt blandet input til sidst:
 
 
Lang tekst om at internettet er ved at dø i skidt produceret af AI og pga. techgiganter, der ikke har interesse i et internet fælleskabet kan ha’ glæde af. Lidt langt til min smag.
 
Men mod slutningen vælter Matthew ud med gode råd til, hvordan man kan sikre sin mobil og laptop mod tech-giganternes overvågning og udnyttelse. Der findes masser af techvirksomheder, der tilbyder gode alternativer.
Link til tech-kommentar
 
 
Til sidst: Fantastisk scene jeg ikke havde set før i dag (forskere er ikke helt sikker på at citatet stammer fra Walt Whitman selvom det passer med hans livsindstilling):
Link til youtube-klip
 
🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂
RÅDGIVNING
FOREDRAG
KONTAKT
LinkedIn
Twitter
Copyright © 2023 - Frank Hvid (Earlybird Research & Education)
 
Ønsker du ikke længere at modtage disse mails? Unsubscribe.
Earlybird Research & Education Linkøpingvej 223 Roskilde, 4000
 
Vis denne email i din browser View in Your Browser