Logo
Dit ugentlige input om verdensøkonomien, finansmarkederne, megatrends m.m.
Tak fordi du læser med

Nyhedsbrev #25 - 2025

Et hurtigt quick-and-dirty midt-uge nyhedsbrev med lidt tekst og nogle grafer. Om ChatGPT, smartphone-forbud, skærmtid og trivsel, nye jobtals-nedjusteringer på vej i USA, et godt aktietip m.m.

God læsning!

/Frank

ChatGPT = CheatGPT 🙂🙂. Brugen af ChatGPT dykker kraftigt når skoleferien indfinder sig, et tegn på at millioner af studerende bruger chatbotten til at snyde med opgaver. Hjerneforskere, undervisere mfl. advarer mod udviklingen, der gør vores unge dummere/mindre vidende, fordi de ikke selv sidder og arbejder dybt med opgaverne (I nyhedsbrev #20 fra juni præsenterede jeg nedenstående MIT-forskningsartikel og dens dunkle konklusioner)

 

Smartphones: Med vores nuværende digitale levevis er et ungt menneske/barn i dag på vej til at bruge 20-25 år af sit liv på en smartphone. Jeg spår/håber smartphones er forbudt for børn under 14 år inden for de næste få år. Det positive: De unge vil gerne væk fra telefonerne – vi voksne skal hjælpe dem. 
Nyt dansk studie fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) om skærmtid og trivsel:

USA-jobtal: Goldman Sachs forventer, at de kommende revisioner af de vigtige jobtal i USA vil barberer yderligere 550-950,000 jobs væk for perioden marts 2024-marts 2025, så jobtallene ialt over de seneste to år er nedjusteret med ca. 1½ mio jobs. Ændrer hele fortællingen om amerikansk økonomi og skal nok få Trump op i det røde felt.

Vigtig tale: Hele finansverdenes øjne er på fredag rettet mod den amerikanske centralbankchef Jay Powells tale, hvor fokus er på, om han bøjer sig for presset fra præsident Trump og indikerer, at han vil stemme for en rentenedsættelse på Fed’s rentemøde i september.
 
Trump har lige nu to i Fed der kæmper for at indynde sig hos præsidenten for at få Powells job og som er uenig med Powell ("dissents"), der ellers har holdt historisk godt sammen på flokken (de 12 der stemmer om renten) ift. tidligere Fed-chefer. 
 
Ikke mindst Powells forbillede, Paul Volcker, oplevede noget mere uenighed med ofte 4-5 kollegaer, der stemte imod ham. 

Dyre aktier: Tabellen nedenfor sammenligner prisfastsættelsen af amerikanske aktier i dag med IT-boblen, der toppede på min fødselsdag i år 2000. Vi er tæt på samme niveau ud fra 5 forskellige mål. Føj for pokker der er indregnet solskin de næste mange år i amerikanske aktier, som ”heldigvis” kun udgør 65% af verdensindekset for aktier. Data fra Lethould Group. 
Det rejser bekymrende miner, at én af USA’s mest anerkendte investorer, Howard Marks, udtrykker bekymring over den høje pris på amerikanske aktier og anbefaler at gå til niveau 5 i nedenstående beslutningstrappe: Reducer risiko og de mest aggressive positioner og øg investeringer i defensive aktiver (ikke-cykliske aktier, virksomhedsobligationer, alm. obligationer m.m.)
Link til Howard Marks artikel
 
Et godt investerings-råd mht. positions-styring, altså hvor meget en aktie skal fylde i porteføljen. 

RÅDGIVNING
FOREDRAG
KONTAKT
LinkedIn
Twitter
Copyright © 2023 - Frank Hvid (Earlybird Research & Education)
 
Ønsker du ikke længere at modtage disse mails? Unsubscribe.
Earlybird Research & Education Linkøpingvej 223 Roskilde, 4000
 
Vis denne email i din browser View in Your Browser