USA er i et K-formet konjunkturforløb præget af mange ekstremer – de 10% rigeste står for historisk høje 50% af privatforbruget
Min seneste klumme i Politiken handlede om amerikansk økonomi og centralbankchef Powell’s svære job med at ramme det rette niveau for renten, så økonomien hverken overopheder og får inflationen til at stige igen, eller går i stå og ryger ned i en recession. Alt imens han kaldes idiot, dumskalle m.m.
Hans job er ekstra svært lige nu pga.:
- Mange stød/chok: Økonomien modtager i de her måneder flere udefrakommende stød/chok end normalt pga. Trumps urolige politikføring (konstante stigninger og fald i toldsatser, finanspolitik der pludselig går fra stram til slap og måske tilbage til stram....)
- Mange ekstremer: Amerikansk økonomi er præget af flere ekstremer end set i mange år, så svært at vurdere, om økonomien reagerer som den plejer på renteændringer (ekstrem ulighed, rekorddyrt aktie- og ejendomsmarked, rekordhøj statsgæld og betalingsbalanceunderskud i % af BNP m.m.)
- Ustabile data: Flere vigtige data - især de vigtige jobtal - er blevet mere ustabile og fejlbehæftede
|
|
60% af amerikanerne har ikke råd til det forskerne kalder et minimums kvalitets-liv, hvor der er råd til en ferie, en tur i biffen, restaurantbesøg olign. – ting der forbindes med en form for middelklasseliv. 60%!!! |
|
Konklusion
"Powell skal billedligt talt styre den amerikanske supertanker af en økonomi med gamle søkort, et kompas, der er i stykker, og en Trump, der flår i roret". Sådan skriver jeg i klummen. Og rammer Fed ikke rigtigt med renten får det også konsekvenser for os andre.
Det er vigtigt at huske, som også omtalt i sidste nyhedsbrev, at USA’s økonomi er inde i et K-formet konjunkturforløb: Opad og positivt for de rigeste, nedad og negativt og presset for de mindre rige dele af amerikanerne. De 10% rigeste står lige nu for rekordhøje 50% af privatforbruget (se graf nedenfor).
Forleden kørte Wall Street Journal (se udklip nedenfor) så historien om, at Trump vil annoncere Powells efterfølger som Fed-chef allerede til september/oktober – 7-8 måneder før hans chefperiode udløber - for at underminere Powells troværdighed og få renterne og dollaren ned. Det sidste går det godt med og det er ekstremt positivt for mange råvarepriser. |
|
Førende forbruger-økonom i USA ser en forbruger-nedtur true for nu falder humøret også blandt de rige
Finansmediet Bloomberg har interviewet Joanne Hsu, direktøren bag en af de nøgletal, der er mest fokus på i USA for at tage temperaturen på økonomien: Den månedlige undersøgelse af humøret blandt amerikanske forbrugere fra University of Michigan.
|
|
Undersøgelsen har historisk ofte givet et sikkert fingerpeg, hvis en recession var under opsejling (se graf nedenfor der kun går til 1980, men den forudså også en overraskende recession i 1974). Det interessante er, at den gav et falsk signal i 2022 og at den nu påny sender et recessions-signal og direktøren er bekymret og overbevist om, at denne gang er den god nok, selv om hun indrømmer at man ikke kan være helt sikker:
- De rigeste, der som nævnt i forrige historie, står for en rekordstor del af privatforbruget, begynder nu også virkelig at miste humøret
- 64% af de adspurgte forudser stigende arbejdsløshed det kommende år mod 45% i efteråret 2022 og det højeste andel nogensinde forventer her i juni, at deres personlige økonomi vil forværres det kommende år
- De personlige bemærkninger fra forbrugerne i spørgeskemaundersøgelsen har også et mere presset tonefald end sædvanligt ifølge Hsu
|
|
Konklusion
Hsu’s negative fornemmelse for de amerikanske forbrugere er bekymrende og måske årsagen til, at de lange renter i USA ikke stiger i de her dage trods dollarens kraftige fald.
Mere optimistiske økonomer mener de tæt på rekordhøje aktiekurser, mindre usikkerhed fra den snarligt vedtagende store finanspakke og indgåede handelsaftaler og den markant lavere dollar vil holde økonomien væk fra en recession i 2. halvår.
Jeg ser en god mulighed for at vi står med et flerårigt relativt vækstskifte fra USA over mod Europa og Asien og at det vil understøtte en ditto relativ bedre udvikling for aktier i Europa/Asien/Emerging Markets end USA. |
|
Tysk økonomi og især industrien viser små positive tegn i juni, Frankrig er fortsat svag
Det nyeste konjunkturbarometer for eurozonen, kaldet PMI, viste stabil lav fremgang i aktiviteten i Eurozonen i juni. Frankrig viste fortsat svaghedstegn, Tyskland overraskende tegn på lille bedring og at bunden måske er nået for den hårdt plagede industrisektor, mens resten af Eurozonen nord- og sydpå oplevede lidt fremgang også.
Jobindikatoren var stabil, bortset fra i Tyskland og Frankrig, hvor der fortsat fyres. Priserne i servicesektoren er stadigt stigende.
|
|
Konklusion
Væksten ser ud til at være svagt positiv i Eurozonen primært trukket af service-sektoren, lidt overraskende givet den enorme usikkerhed omkring Trump, geopolitik, handelskrig og den stærke euro.
Men fra den tyske del af undersøgelsen meldes der om lidt stigende optimisme og tro på fremgang i 2. halvår pga. Merz-regeringens ekstremt ekspansive finanspolitik. Oveni kommer også de andre europæiske NATO-landes øgede forsvars- og infrastrukturudgifter og øger væksten. Tyder på, at den lille bedring ikke skyldes fremrykning af ordrer pga. Trumps toldsatser, hvilket er positivt hvis rigtigt.
Den fortsatte stigning i servicepriserne er en lille bekymring for ECB. |
|
Kasparov har en pointe omkring NATO-landenes beskedne støtte til Ukraine
NATO-landene – især de europæiske – har valgt at opruste massivt pga. truslen fra Rusland og vil øge forsvarsudgifterne til hele 5% af BNP.
Den russiskfødte ex-skak-verdensmester og legende Garry Kasparov kan ikke helt forstå vores tænkning i NATO: Vi har et BNP på 50,000 mia. USD og støtter Ukraine med indtil videre blot 40 mia. dollars = 0,08% af BNP i år.
Rusland har et BNP på 2400 mia. USD og bruger forventeligt 170 mia. USD på forsvaret i år. Hvorfor ikke give flere penge til Ukraine og hjælpe dem med at stoppe truslen fra Putin hurtigt og til langt færre penge? |
|
Konklusion
Gasparov har en pointe. Der findes sandsynligvis billigere løsninger på Europas forsvarsudfordringer lige nu. Men der er selvfølgelig også det mere langsigtede perspektiv i at gøre sig generelt uafhængig af USA’s beskyttelse. |
|
|
|
|
