Usikre renteudsigter for danske boligejere og vækstudsigter for dansk erhvervsliv over sommeren
Min seneste klumme for Politiken kommer omkring ECB’s seneste rentesænkning og hvorfor ECB signalerer, at der nok ikke er mange rentesænkninger tilbage, hvorfor Trumps forhøjede toldsatser er inflationære for USA og deflationære for EU og Kina og at renterne derfor kan overraske med at falde over sommeren.
|
|
Mærkelig markedsreakton på amerikanske jobtal, der viser markante svaghedstegn under overfladen
De officielle jobtal (kaldet non-farm payrolls = NFP) viste i fredags en lidt stærkere end ventet jobvækst i USA på 139,000 jobs i maj (forventet 126,000) og bedre end frygtet efter at de private ADP-jobtal et par dage før kun viste en jobvækst på 37,000 i den private sektor i samme måned.
NFP-tallene ser endnu en gang noget utroværdige og alt for stærke ud (tror jeg på, når bl.a. en troværdig økonom som Peter Boockvar siger det):
- De foregående måneder blev igen-igen nedrevideret kraftigt (se første tabel nedenfor der viser de månedlige revisioner), fx. er marts nedjusteret med 108,000 fra 228,000 jobs til nu kun 120,000 jobs og flere nedjusteringer ventes med kommende opdateringer;
- Den såkaldte life-death-model (som jeg har omtalt i tidligere ugebreve og som er en beregning på antal jobs skabt i nye virksomheder minus jobs forsvundet i lukkede firmaer) øgede jobtallet med hele 199,000 i maj
- Revisioner af jobtal fra 2024 barberede igen-igen store lunser af de oprindeligt offentliggjorte data, hele 800,00 (sker fx. fordi der så er indhentet faktiske data fra langt flere virksomheder)
- I de fleste brancher i USA bortset fra leisure/hospitality og private education and health services er der pt. ingen jobvækst (se graf nedenfor)
|
|
Konklusion
1) De månedlige amerikanske jobtal er af utrolig ringe kvalitet lige nu = meget støj, meget lidt troværdig information; 2) Der er mange tegn på, at de officielle jobtal er markant overvurderede og at life-death-modellen er en af de store skurke, hvilket den også var før tidligere hårde økonomiske opbremsninger i USA; 3) En række andre data viser bedre gang i amerikansk økonomi end de her jobtal (og Fed’s vækstindikator kaldet Beige Book der også var svag), så spørgsmålet er stadig, hvor solid den underliggende økonomi i USA reel er? 4) At aktier steg kraftigt og obligationer faldt efter jobtallenes offentliggørelse havde jeg ikke gættet på. Tallene passer med en svækket amerikansk økonomi = positiv for obligationer/usikker for aktier. |
|
Kinas direkte eksport til USA kollapser, men de sender bare varerne til USA ad andre ruter
I maj faldt Kinas eksport til USA – deres største aftager - med hele 34,5%. Alligevel steg Kinas samlede eksport i maj med 4,8%. Graferne nedenfor fra Robin Brooks afslører hvorfor: Kinas eksport til andre asiatiske lande stiger kraftigt, fordi varerne til USA sendes en tur via Vietnam, Indonesien, Malaysia mfl.
|
|
Konklusion
Eksporttallene var som forventet og viser altså fortsat ok vækst i maj for den globale handel ud af Kina og altså endnu ikke noget stort dyk i amerikanernes køb af kinesiske importvarer.
Interessant om denne uges forhandlinger i London mellem Kina og USA kan skabe mere direkte hul igennem igen i samhandlen. Sjældne jordarter, som Kina sidder på en stor del af produktionen af er et af de store knaster i forhandlingerne. |
|
Størstedelen af amerikansk erhvervsliv er ikke exceptionel ift. Europa og resten af verden
Et stort tema i de her måneder og år er, om USA exceptionalisme kan fortsætter, forstået som, at USA kan forblive den største og vigtigste supermagt og økonomi i verden med det stærkeste og mest profitable erhvervsliv, en stærk dollar m.m.
Nedenstående graf fra min ekstremt dygtige ex-kollega Gerard Minack viser, at indtjeningsevnen i amerikansk erhvervsliv ”kun” har været stærkere end resten af verdens pga. Magnificent-7 – altså de syv store amerikanske techgiganters stærke indtjeningsevne fra 2015 og frem til nu (blå linie). Den røde graf, der viser de andre amerikanske virksomheders indtjening, er ikke steget mere end resten af verdens (den gule linje).
|
|
Der er andre undtagelser fra amerikansk exceptionalisme, fx. at Europas private equity kapitalfonde har leveret et højere afkast siden år 2000 end USA’s (mørkeblå kasser), mens de børsnoterede aktier i USA har givet højere afkast end Europas ditto (lyseblå kasser). |
|
Konklusion
Indtjeningsevnen i amerikansk erhvervsliv har været ekstraordinær høj de sidste 15-20 år, men det skyldes primært nogle enkelte ekstremt succesfulde tech-giganter, hvilket Draghi også selv nævner i sin rapport om EU’s konkurrenceevne. Alligevel er jeg lidt overrasket over Gerard’s tal.
Den tech-exceptionalisme og mulighed for at tjene ekstraordinær høj profit er Trump ved at ødelægge med sin nulsums re-industrialiseringspolitik, hvor ingen i resten af verden kan have tillid til USA med ham ved roret og derfor på især tech-området vil af-amerikanisere = mindre indtjening til tech-giganterne (se bare det digitale mønsterland Danmark nedenfor).
|
|
Velkommen til overvågnings-/distraktions- og opmærksomhedskapitalismens dopamin-kultur, der nu også præger investeringsmarkederne og de unges investeringskultur og får fertiliteten til at styrtdykke
Ted Gioia har en meget vigtig pointe, som hans graf nedenfor viser: Vi har de seneste 15-20 år opbygget en ekstrem usund overvågnings- og opmærksomhedskapitalisme bygget på en dopaminfikseret kultur meget værre og afhængighedsskabende end tobak og sukker.
Alting i vores kultur i de her år skal være lettere fordøjeligt og udløse dopamin hurtigere og oftere. En masse virksomheder tjener kassen på at gøre os allesammen afhængige og at sikre øjeblikkelig tilfredsstillelse – ”instant gratification”.
|
|
Der er også en høj graf af ”gamification” i det her, som især tiltaler unge mænd, og som nu også breder sig til investeringsmarkederne med eksplosionen i brugen af 0-dages optioner, gearede investeringsprodukter olign. |
|
Konklusion
Det her en af dette nyhedsbrevs gamle kæpheste. At den form for kapitalisme og kultur har ekstremt mange negative samfundsmæssige bivirkninger – negative eksternaliteter i nationaløkonomisk sprog – som ikke fraregnes i BNP og som skadevolderne ikke betaler for, tværtimod: Mere ensomhed, lavere fertilitet, dårligere koncentrationsevne, mere udmattethed og stress, faldende intelligens, infantiliseringen af de unge voksne m.m.
Ted Gioia argumenterer videre, at de selskaber der står bag hele infrastrukturen i distraktions-kapitalismen vil op i et endnu højere gear for at distrahere os med udviklingen af AI. Og at det der i stadig højere grad risikerer at opdele os mennesker i et A- og et B-hold fremover bliver vores evne til at modstå fristelserne for distraktion – det bliver en superkraft at stå imod.
På en eller anden måde hænger det også sammen med professor Christian Egander Skov’s snak om tidens grænseløshed.
Mit positive take på det her: Jeg tror vi står på toppen af den her negative bølge og at et opgør er i gang og en søgen tilbage mod dybde, ro, mindre distraktion, en form for religiøsitet (selv på en ateistisk måde), reelle fællesskaber m.m. Men at det er en benhård samfundskamp mod nogle kommercielle giganter langt mere magtfulde end tobakslobbyen har været.
Og som forsker Aida Bikic bemærker (se nedenfor): De unge ønsker en ændring.
|
|
|
|
|
