De-eskalering af handelskrig og ekspansiv finanspolitik i USA aflyser rentefald
USA og Kina har aftalt at sænke deres toldsatser markant igen for de næste 90 dage, mens de forsøger at nå en handelsaftale. Det er rigtig positivt for verdensøkonomien, især hvis de kan enes om de nye lavere toldsatser på hhv. ca. 30% og 10%.
Hvis de nuværende toldsatser på Kina og USA’s andre handelspartnere fastholdes vil det øge USA’s gennemsnitlige toldsatser til ca. 15% ifølge flere finanshuse, de højeste siden 1938.
Nogle eksperter tror dog toldsatsen på Kina ender helt oppe på 60% og på andre lande på 20% som omtalt under Trumps præsidentvalgkamp.
|
|
Effekten af de nye toldsatser, hvis de aftales endeligt, er markant mindre negativt for især Kina: En negativ væksteffekt på -0,5% i stedet for -1,8%. For USA mindskes den negative væksteffekt fra -1,7% af BNP til stadigt betydelige -1,2% (se tabel nedenfor yderste kolonne).
Til gengæld vil det stadigt øge inflationen i USA med 1,7% det næste år (andre finanshuse har lidt andre resultater), fordi de lavere toldsatser vil ramme en større del af importen end da straftolden var på 145%, hvor importen fra Kina næsten ville gå i nul.
|
|
Interessant nok mener bossen for Los Angeles’ enorme havn ikke at vi skal forvente en vedvarende stor opgang i importen fra Kina trods de seneste dages eksplosion i ordrerne, fordi den effektive toldsats på 37,9% på kinesiske varer holder køberne tilbage. |
|
Samtidig med de-eskaleringen fortsætter finanspolitikken med at være ekstrem ekspansiv også i Trumps første måneder, hvor underskuddene er endnu større end under Biden (se de månedlige underskud i mia. dollars i grafen nedenfor). Og med kun minimale besparelser fra Musk/DOGE er der ingen stopper for gældsophobningen i USA lige nu.
|
|
Og det kommer der nok heller ikke foreløbigt, for republikanerne i USA’s kongres er i gang med at fremlægge deres forslag til de kommende års finanspolitik i USA.
Og her er trenden klar: Det er småt med besparelser, der er masser af dyre skattelettelser (forlængelse af dem fra 2017, kaldet TCJA) og de vil komme allerede næste år, mens besparelserne – som mange republikanere er imod og som måske derfor ikke bliver til noget - først indfinder sig om nogle år = fortsat lempelig finanspolitik i USA og enorme budgetunderskud og gæld, stik imod hvad Trump har sagt (se gældsudviklingen i grafen nedenfor hvis skattelettelserne gennemføres). |
|
De-eskaleringen af handelskrigen og tegnene på en fortsat løs finanspolitik har markant øget troen på den gode bløde landing for verdensøkonomien (blå søjle) blandt de globale investorer. Hele 26% ser stadig en recession (rød søjle) og kan altså endnu blive positivt overrasket (og så skal de købe flere aktier).
Interessant at kun 6% tror på ”no landing”, dvs. et scenarie hvor væksten og inflationen holder sig på et niveau, så centralbankerne ikke kan sænke renterne yderligere. |
|
Det er ellers ”no landing”-scenariet vi hastigt ser obligationsmarkedet prise ind i de her dage, hvor renterne globalt stiger både på korte, mellemlange og lange obligationer.
|
|
Og i Japan, verdens største kreditornation, stiger de lange renter til det højeste niveau i flere årtier. Det får japanske investorer til at trække penge hjem, styrker yen’en og presser renterne op globalt – også her i Danmark, hvor japanerne også har penge placeret. |
|
Konklusion
Trumps handelskrig er på nuværende tidspunkt, selv med lavere toldsatser, stadig et negativt stagflationært chok til verdensøkonomien. Så masser af fokus i de kommende uger og måneder på hvad vækst- og inflationstal vil vise af effekt.
Heldigvis – og noget overraskende - har de nyeste inflationstal fra USA for april ikke vist nogen synderlig toldeffekt endnu på priserne. Men i dagens regnskab fra supermarkedsgiganten Wal-Mart advares der om, at prisstigningerne er på vej. Interessant hvordan det påvirker Trumps meningsmålinger, der er blevet lidt bedre på det seneste bortset fra mht. inflation (se nedenfor). |
|
Forskellen mellem de bløde og hårde indikatorer har aldrig været større end nu
Som sagt vil der blive masser af fokus på vækst- og inflationstal i de kommende uger og måneder for at få et indtryk af, hvor meget handelsuroen, trods den seneste de-eskalering, påvirker verdensøkonomien.
Investorernes og økonomernes udfordring er, at der igen er noget nær rekordhøj forskel mellem de bløde indikatorer (som fx. forbrugertillid, erhvervsbarometre hvor man spørger virksomhedsledere om fremtidsudsigterne, surveys af investorernes humør m.m.) og de hårde indikatorer (ledighedstal, industriproduktion m.m.) lige som i 2022 ifølge Bank of America (se graf nedenfor). Den mørkeblå linie (de hårde data) er stigende og de bløde data (lyseblå linie) er faldende.
|
|
Investeringsbanken Goldman Sachs er noget undrende over de meget negative forbrugertillidstal. For deres Social Media Sentiment Index, der måler antallet af negative og positive opslag på sociale medier og som historisk har fulgt forbrugertillidstallene tæt (se graf nedenfor) er nær sit højeste niveau i fem år. |
|
De mest pessimistiske økonomer peger på den hastige stigning i antal misligeholdte kreditkortbetalinger som udtryk for, at de amerikanske forbrugere er meget mere pressede i 2025 end i 2022/23 og uden støtte fra en ekstraordinær høj coronaopsparing (grøn linie = laveste 10% af indkomsterne, brun linie = 10% rigeste). |
|
Konklusion
De hårde data peger altså på fortsat ok fremgang for amerikansk økonomi, mens de bløde data peger på nedtur og recession forude. I 2022 havde de hårde data ret og der kom aldrig en recession. De fleste finanshuse mener nu, med en alvorlig global handelskrig forhåbentligt undgået, at det samme vil ske her i 2025.
Hvis de hårde data får ret er der gode chancer for at vi forbliver i det gode scenarie. |
|
Tre grafer der antyder at investorerne begynder at kræve ektra risikopræmie på USA-aktiver
Den dygtige danske topøkonom Torsten Sløk bemærker, at dollarens kurs overfor euroen (den lysegrønne linie) ikke længere følger forskellen mellem renten i USA og i Eurozonen (mørkeblå linie) så tæt som tidligere. Dollaren burde være noget stærkere ved den nuværende renteforskel.
|
|
Økonomen Robin Brooks mener de stigende realrenter i USA ift. Europa (vist ved markedets forventning til 5 års realrenten om 5 år) enten skyldes højere vækstoptimisme mht. USA ift. Europa – og så skal dollaren stige – eller er udtryk for den omtalte ekstra risikopræmie på amerikanske obligationer – fx. pga. Trumps uberegnelighed, statsfinanserne ude af kontrol eller usikkerhed om dollarens fremtidige styrke fordi man taler om, at Trump ønsker en svagere dollar (Mar-a-Lago-planen). |
|
Nedenstående graf viser den såkaldte term premium på obligationer, der meget forenklet viser hvad investorerne kræver i ekstra risikopræmie for at købe lange obligationer i stedet for kortere obligationer.
I en årrække frygtede investorerne deflation og præmien var negativ - man var altså meget glade for lange obligationer. Nu er den positiv og hastigt stigende, altså et tegn på mere bekymring over at holde lange amerikanske statsobligationer. |
|
Konklusion
De små tegn ovenfor kan sagtens skyldes kortvarig portefølje-re-allokeringer og forsvinde hurtigt igen, men kan også være de første tegn på en ekstra risikopræmie på amerikanske aktiver.
En del investorer mener ikke-amerikanske aktier de kommende år vil give bedre afkast end amerikanske aktier. Historisk har det næsten altid faldet sammen med en svagere dollar.
Højere realrente i USA er skidt for bl.a. Private Equity. |
|
Underviser får elevklager for at stille ChatGPT-immune opgaver
En universitetsprofessor stillede helt almindelige opgaver, der var AI-immune, dvs. så de studerende ikke kunne besvare dem vha. ChatGPT – og fik massive klager og beklagelser over det og at det var hårdt at besvare opgaven.
|
|
Konklusion
Interessant problemstilling om de udviklede AI-værktøjer bliver hjælpere, der accelererer dygtiggørelsen af os mennesker, eller gør os intelligens- og videnmæssigt slappere og dårligere. I de seneste årtier er den gennemsnitlige IQ faktisk faldet i mange samfund.
|
|
|
|
|
