Den økonomiske plan bag al Trumps kaotiske politik og risikoen for en ny finanskrise
Blandt eksperter går snakken, om Trumps kaotiske økonomiske politik måske kun er første akt i en større plan, og at det meste af planen står beskrevet i en analyse fra november sidste år af præsidentens økonomiske toprådgiver Stephen Miran. Planen har titlen ’A User’s Guide to Restructuring the Global Trading System’. Altså en brugerguide til, hvordan man ændrer hele det globale penge- og handelssystem.
Den korte version er, at Miran og andre Trump-toprådgivere mener en svagere dollar er en nødvendighed for at vinde millioner af tabte arbejdspladser tilbage og at Kina, EU, Canada mfl. skal presses til en stor aftale - Mar-a-Lago-aftalen - om at svække dollaren. Og at holde renterne lave i USA.
Læs mere i min seneste økonomiske kommentar i Politiken og hvorfor andre eksperter frygter at planen kan udløse en ny finansiel krise. |
|
Konklusion
Trump-kaosset fik også USA’s centralbankchef til at indrømme, at de ingen
anelse har om, hvor amerikansk økonomi vil befinde sig om 3-6 måneder. Risikoen på den korte bane er nye forhøjede toldsatser 2. april. De vil betyde et mærkbart stagflationært chok, hvis de gennemføres og EU og Kina svarer igen og den usikkerhed tynger lige nu humøret på de finansielle markeder |
|
Den tyske vækst-bazooka kan ikke over-vurderes – den er 1½ gang Marshall-hjælpen
900 mia. euro lemper Tyskland finanspolitikken med, svarende til 20% af BNP. Heraf 400 mia. til forsvar. Nogle økonomer mener endda at tyskerne har råd til at bruge dobbelt så mange penge, altså op mod 2000 mia. euro!!!
Læg dertil at EU og de andre EU-lande også tager spendér-bukserne på og pengene vil
vælte ud i Europa senere i år og i 2026 og frem. Skaber allerede nu begejstring i start-up- miljøet i Tyskland og i bl.a. bygge- og anlægsbranchen. Spændende om det allerede kan ses på næste uges konjunkturbarometre for Tyskland og EU
|
|
Konklusion
Ifølge nogle beregninger så er denne vækst-bazooka 1½x større end den gigantiske Marshall-hjælp efter 2. verdenskrig. Det er stort. Det er også positivt for europæiske aktier og euroen, men skidt for dem der håber på lavere boligerenter, for de her mange penge er inflationære og betyder strammere jobmarkeder og højere renter i Europa, med mindre USA trækker Europa med ned i en recession/markant
vækst-opbremsning. |
|
Resten af verden har en trumf overfor Trump: USA mangler landbrugsvarer
USA har i årtier været selvforsynende med landbrugsvarer og endda haft pæne overskud i samhandlen med udlandet. Men for første gang i 70 år er der de seneste tre år nu underskud i handlen, se grafen nedenfor. |
|
En stak hurtige grafer:
Trumps meningsmålinger er på vej sydover, men ikke unormalt hurtigt og på linie med, hvad tidligere præsidenter har oplevet.
|
|
29% sandsynlighed i betting-markedet for at Musk ikke er topchef for Tesla ved årets
udgang.
|
|
En af mine personlige favoritinvesteringer: Guldmineaktier. Der er heldigvis kommet fart i dem. Og der er stadig et stykke op til en tidligere top, som jeg håber vi på moderne dansk skal genbesøge. Det ville være nice. |
|
Markant flere amerikanere, 46% nu mod 30% i december, mener ikke Ukraine modtager støtte nok. |
|
Et kig på månedlige handelsdata – her Kinas eksport til Rusland - afslører tydeligt, hvem der reelt holder krigen i Ukraine i gang. |
|
Kina er umiddelbart den klart største klimasynder mht. CO2-udledning. Men en stor del af det kommer fra produktion af varer til os i Vesten. Så vi har en fælles opgave foran os, som det ikke går særlig godt med for at sige det mildt. |
|
Bliver vi dummere? Er vi mennesker intelligens-mæssigt toppet?
Link her til John Burn-Murdochs spændende artikel og lækre grafer med det sørgelige
budskab, at diverse statistikker viser, at vores evne til at koncentrere os, argumentere
skriftligt og verbalt, læse, skrive og løse opgaver er faldende globalt:
|
|
Konklusion
En af årsagerne til vores faldende intelligens er ikke at vores hjerne pludselig
har mindre potentiale til læring, men sandsynligvis at den trænes dårligere pga. vores
livsførelse: Mindre arbejde med hænderne, mindre læsning (lydbøger i stedet for fysiske bøger), mere tomme Netflix-kalorier og ustandselige notifikationer og forstyrrelser og youtube- og TikTok-videoer o.m.m.
I mine øjne endnu et eksempel på den ekstremt høje negative eksternalitet, der er i moderne tech (skærme, smartphones, gaming etc.), dvs. negativ samfundsværdi som ikke indregnes når vi snakker om værdien af teknologiske fremskridt og som skader produktiviteten.
|
|
|
|
|
