Denne uges podcast fokuserer på den enorme tyske vækst- og forsvarspakke og dens store
betydning for aktiemarkedet og vores boligrenter:
|
|
Konklusion
Hvis kæmpepakken vedtages, så er det godt nyt for tyske og europæiske aktier,
det er bl.a. godt nyt for små og mellemstore aktier og bankaktier og til gengæld skidt nyt for dem der havde sat næsen op efter lavere boligrenter herhjemme. |
|
Politisk/økonomisk begynder der at dukke en interessant diskussion op i Tyskland, men
også i andre lande om, hvorfor der pludselig er råd til alt muligt, primært forsvar, til helt op til 2,000 mia. euro??
Hvorfor kom der ikke en klima-bazooka for nogle år siden? Eller en social bazooka, der kunne give et ordentligt løft til SOSU-assistenter, pædagoger, militærfolk olign. på ”sulteløn” eller til boliger der kan betales af almindelige mennesker eller til hurtig og ordentlig hjælp til forældre med børn, der er udfordret eller...(fyld selv ind)?
|
|
Konklusion
Hvordan kan det være, at man politisk i mange lande, inkl. Danmark, pludselig kan finde så mange penge frem? Og vil det nu gå ud over indsatser på fx- klima- og det sociale område? Det bliver nogle af de store spørgsmål i den kommende oprustningstid.
Vi lever i en periode, hvor offentligt/politisk drevede investeringer vil stige voldsomt frem mod 2030/2035 – godt for nogle virksomheder og skidt for obligationsmarkedet, hvorigennem en stor del skal finansieres.
|
|
Synet på USA dykker rimeligt meget i de fleste lande i Europa, med Danmark som
topscorer og meget mindre udpræget i Sydeuropa.
|
|
Ikke overraskende dykker synet på USA over store dele af verden, herunder også Europa (se illustration nedenfor).
Kun 16% af tyskerne ser USA som en partner man kan stole på, kun svagt bedre end
Rusland på 10%. Frankrig er på hele 85% (se nr 2 illustration nedenfor). Det her koster ordrer og indtjening for amerikanske virksomheder fra både private og offentlige virksomheder udenfor USA.
Interessant hvor slemt det viser sig at blive, når regnskaberne for de amerikanske selskaber for 1. kvartal rapporteres til april. 50% af deres indtjening kommer udenfor USA.
|
|
Konklusion
Selv i Singapore, der forsøger at balancere mellem de to supermagter USA og Kina, er
kritikken af den nye amerikanske regerings ageren hård.
Øget global usikkerhed = højere krævede risikopræmier på risikable investeringer som aktier = lavere kurser end hvis mindre global usikkerhed.
|
|
Trump og hans folk er begyndt at snakke om, at økonomien måske må tage nogle tæsk på
den korte bane, for at gøre det, som er bedst for den på den lange bane (bl.a. mere
retfærdige handelsaftaler).
|
|
Selv om sidste fredags jobtal og et vigtigt konjunkturbarometer for amerikansk erhvervsliv viste ok tendenser for februar, så er ellers optimistiske Torsten Sløk blevet bekymret for, at den politisk-økonomiske uro breder sig til forbrugerne, der skruer ned for udgifterne til ferier (se grafen nedenfor), restaurant-besøg, bilkøb m.m., hvilket medfører en økonomisk opbremsning.
|
|
Flere analysehuse, bl.a. Moody’s, ytrer bekymring for, at privatforbruget i USA er blevet mere følsomt overfor udviklingen på aktiemarkedet. Årsag: Dem med de 10% højeste indkomster står nu for 50% af privatforbruget i USA og det er lige nu kun dem der øger deres forbrug – og de har en stor del af deres formue i aktier, som nu begynder at falde. De er samtidig ofte ældre uden løbende indkomst længere, så når aktier falder, så skruer de ned for forbruget er argumentet.
|
|
Konklusion
Trumps kaos-politik og hans snak om, at det godt kan komme til at gøre ondt på økonomien på kort bane, skaber uro blandt eksperter og virksomheder for den fremtidige vækst. Så des hurtigere der kan falde ro på handelsområdet, desto bedre.
|
|
Mens vækstbilledet i USA er blevet mere usikkert, så deler vandene sig stadigt mere i de her uger, når det gælder udsigterne for inflationen
|
|
Pessimisterne fokuserer på, at en ny måling viser, at virksomhederne vil øge priserne i år med 5-5,4% - en pæn sjat mere end i de foregående år – pga. forventning om omkostningsstigninger på 5-7%. |
|
Investeringsbanken Goldman Sachs er da også blevet væsentligt mere bekymret for
inflationen og har opjusteret sin inflationsprognose pga. udsigt til højere straftold på
importvarer til USA.
|
|
Men samtidig viser data fra Truflation, der dagligt indsamler enorme mængder af data på mange forskellige forbrugerpriser i USA, at inflationen er pænt på vej ned igennem februar og starten af marts. Et par andre modeller jeg har set, viser det samme. God nyhed på vej til Donald Trump og finansmarkederne? |
|
Konklusion
Torsdag i denne uge kommer inflationstallene for februar for USA, den første fulde måned med Trump som præsident. Investorerne og økonomerne er mere delte end længe i holdningen til tallene, så de kan potentielt sætte skub i markederne.
Er inflationstallene gode (dvs. lavere end ventet) tager Trump 100% af kreditten for dem, er de dårlige er det Bidens skyld. Nogle der vil vædde?
|
|
Intet inflationspres i kinesisk økonomi
|
|
Tværtimod var der let deflation i februar, dvs. faldende priser ift. året før. En del skyldes dog den forskellige placering af det kinesiske nytår i år ift. sidste år. Men det lave prispres vidner fortsat om en økonomi, der har udfordringer med at få sparket mere liv i den indenlandske økonomi. |
|
Nye teknologi-gennembrud i Kina fjerner endnu mere indtrykket af "kopi-Kina"
|
|
Jeg fatter en hat af det tekniske, men fra flere sider forlyder det, at Kina har lavet et
Deepseek-lignende gennembrud på et andet højteknologisk område, LDP ift. EUV-lithografi, som hollandske ASML ellers er førende indenfor. Og ditto et gennembrud indenfor kvantecomputere.
Dagene med Kina som kopist er for længst væk. Det øger presset på USA og Europa for at styrke deres industrielle base. |
|
Slagsmålet om at løfte gældsloftet i USA igen-igen er en test af Trumps magtbase
|
|
Forhandlingerne når et foreløbigt klimaks i denne uge. Trump’s flertal i
Kongressen er så småt, at alle republikanere (minus 2) skal stemme ja, for at det løftes. Men ikke alle er vilde med det, så her får vi en fornemmelse for, hvor stærk han er internt lige nu.
Den lille risiko for, at USA må misligeholde nogle af sine gældsbetalinger har fået prisen på at forsikre sig mod den hændelse til at stige på to måneder fra 0,15% til 0,4%. |
|
Små- og mellemstore tyske aktier er ikke med på aktiefesten
|
|
DAX-indekset med de store aktier er braget i vejret de seneste år, mens de mellemstore aktier (M-DAX-indekset) har stået stille. Analysedækningen på de mellemstore selskaber er meget beskeden, så her er virkelig muligheder for at samle guld op i gaderne – og mon ikke interessen stiger nu med mindre vækstbazookaen fejler? |
|
Investorerne er på rekordtid blevet meget forskrækkede og risikoaverse
|
|
Men superoptimisterne mener kun vi står med en pause i aktieopturen. De sammenligner øjeblikket hvor ChatGPT blev offentliggjort i 2022, med dengang internetløsningen fra Netscape kom frem i 1994. Festen er kun lige begyndt og vi har stadig en stor optur foran os for det teknologi-tunge Nasdaq-indeks.
|
|
Pessimisterne fremhæver derimod, at de amerikanske husholdningernes ejerskab af aktier er tilbage på to tidligere toppe på omkring 40% af deres finansielle formue. Og at begge de foregående gange var det startskuddet til et årti med nul i afkast på amerikanske aktier.
|
|
Der er nogen, der ikke er så gode til procentregning i Det Hvide Hus eller også er de blevet hjemmeundervist af præsident Trump 😜 |
|
|
|
|
