Ny podcast: Fire store ændringer i gang på finansmarkederne
Jeg er begyndt i en forsøgsperiode at lave en ugentlig podcast for Dansk Aktionærforening om investering og hvad der sker på de globale finansmarkeder og hvad de profesionelle investorer ser af muligheder og trusler derude. Omkring 10-12 minutter.
Denne gang om fire større ændringer, der er i gang på finansmarkederne. Den er indtalt sidste fredag, så der er allerede sket meget nyt siden:
|
|
Frygten for en Trump/Musk-udløst økonomisk nedtur i USA stiger og erhvervslivet er begyndt at brokke sig over dem
USA’s økonomi viser overraskende svaghedstegn, bl.a. pga. straftold, nedskæringer i den offentlige sektor og fordi Trump og Musk skaber så meget kaos, at virksomhederne nu klager over, at det skader væksten i USA.
Det handler min seneste artikel i Politiken om: |
|
Nogle makromodeller forudser pludselig negativ vækst i USA i dette kvartal. En masse teknikaliteter bag (noget så eksotisk som importen af guld bl.a.) får modellen fra Atlanta Fed nedenfor til at overvurdere vækstopbremsningen. Så skidt går det altså heller ikke.
|
|
Men kun 77,000 nye private jobs i februar og rekordmange afskedigelser tyder på, at USA underliggende pludselig er noget svagere kørende økonomisk end ventet.
|
|
Og så alligevel: Selv om forskellige konjunkturbarometre og kommentarerne til dem har vist svaghedstegn de seneste uger, så viste det vigtige konjunkturbarometer for servicesektoren i USA overraskende fremgang. Så tvivlen er stor mht. hvor svag/stærk amerikansk økonomi rent faktisk er lige nu.
Desværre er konjunkturbarometrene entydige mht. fremtidige prisstigninger: Op. Ikke så godt for inflationen. Faldende oliepriser og huslejer trækker heldigvis lige nu i den anden retning.
|
|
Bilbranchens brok gav lynhurtigt Trump kolde fødder, så han skubbede deres højere toldsatser en måned. Men det hjælper jo ingenting. Usikkerheden og utilregneligheden er der og den skader væksten.
|
|
Musk skærer hovedkuls ned på alt muligt i den offentlige sektor i USA. Det er meste er rene nedskæringer og har intet med effektiviseringer at gøre for der er ingen større plan eller analyse bag.
At det lige går ud over de store konsulenthuse, der har støttet Trump, og deres lukrative kontrakter med det offentlige, græder mange krokodilletårer over.
Senest: Republikanske politikere har brokket sig, så i nat fik Musk åbenbart at vide af Trump, at han skal tænke sig lidt mere om inden han fremover bare skærer ned.
|
|
Konklusion
USA’s økonomi viser svaghedstegn og det får dollaren og amerikanske aktier til at falde.
Ligegyldigt om man kan li’ Trump eller ej, så kan man ikke andet end konkludere, at når det gælder handelsaftaler, told olign. så er han en elendig forhandler, der får minimalt ud af hans styrkeposition. Og hans åbenlyse ligegyldighed mht. at skabe tillid og lave troværdige aftaler skader USA’s erhvervsliv og økonomi.
Nedenfor Mike Shedlocks guide til, hvordan man håndterer Trump. Det er et klovneshow.
|
|
Merz overgår Trump: Tyskland går finanspolitisk ”all-in” – wow!!!! Venter et enormt eksporteventyr forude for Danmark?
Mange detaljer udestår om Tysklands kommende vækst-/forsvars-/infrastrukturpakke, der skal sparke liv i deres økonomi og militær, men vi snakker 900 mia. euro = 20% af tysk BNP. Bum! Eksperter mener det kan banke væksten i Tyskland op fra 1% nu til 2% årligt fremover.
Da de fleste penge hentes via gældsætning, betyder det så også 5-6% af BNP i statsunderskud årligt ifølge Deutsche Banks beregninger nedenfor.
|
|
Tyskland har en relativ lav offentlig gæld som % af BNP. Det har Italien, Spanien og Frankrig ikke. Så forvent mere pres på for fælles udstedelse af euro-gæld. Tyskerne har ved at give los givet grønt lys for meget ekspansiv finanspolitik.
|
|
Det var også på tide at fjerne den såkaldte gældsbremse og øge de offentlige investeringer i Tyskland, der ligger på et historisk lavt niveau, omend deres andel af BNP er steget en anelse. I europæisk sammenhæng ligger Tyskland også lavt, men nu kommer der mere skub i investeringerne. Positivt. |
|
Udover våben skal en del af de mange penge heldigvis også gå til den bæredygtige omstilling og uddannelsessektoren. |
|
Konklusion
Den tyske bazooka er en voldsom finanspolitisk ekspansion, der øger den forventede vækst i Tyskland, men også beskæftigelsen, lønpresset og inflationen. Derfor naturligt at renterne stiger kraftigt i de her dage som reaktion på udspillet, der dog også skal vedtages, hvilket ikke er helt sikkert endnu.
De gældsatte lande som Italien og Frankrig vil bruge anledningen til at åbne for endnu mere fælles gældsætning. Derfor godt nyt for dele af det europæiske aktiemarked, men supernegativt for europæiske og danske obligationer – og derfor også mange pensionister som har en masse obligationer i deres pensionsopsparing, som nu falder i kurs.
Gårsdagens rentesænkning fra ECB bliver derfor nok også den sidste lige for nu. For ECB kan også se, at der er kommet mere gang i bankudlånsvæksten i Eurozonen, hvilket er positivt for vækstudsigterne.
For dansk erhvervsliv må der ligge et sandt eksporteventyr og vente lige syd for grænsen.
|
|
Kina signalerer også lempeligere finanspolitik og øget gældsætning
Kina har i denne uge bekræftet en fastholdelse af målet om 5% BNP-vækst. Det er over det de fleste eksperter vurderer som den strukturelle vækst i økonomien. Derfor må de øge statsunderskuddet fra 3% til 4% årligt og øge gælden for at skabe den høje nok vækst.
|
|
Konklusion
Det samlede budgetunderskud vurderes af nogle Kina-eksperter til lige nu at være på omkring 10% af BNP.
At få øget gang i privatforbruget nævnes stadigt oftere i de kinesiske toplederes taler om hvordan man skal nå de 5% BNP-vækst og der er gjort noget, men langt fra nok, så det går investorerne og venter på.
Vi lever i en verden med ekstrem høj offentlig gældsætning for at holde hjulene i gang - det kaldes fiskal dominans. OK for aktier og virksomhedsobligationer og råvarer, skidt for almindelige obligationer.
|
|
USA og dollaren er yt, Europa og Kina er in, obligationer får tæv
Europæiske og især tyske aktier stiger pænt på meldingerne om løsere finanspolitik i Tyskland. Derimod falder amerikanske aktier på svagere økonomiske nøgletal og usikkerhed om Trumps politik. Dollaren svækkes også, mens den lange rente i Europa også stiger kraftigt.
|
|
I USA snakkes der igen om risikoen for en recession. Ifølge JP Morgans beregninger er det en risiko, der er ca. 50% indregnet i prisen på obligationer, metaller og små aktier i Russell 2000 indekset, hvorimod det er noget mindre indregnet i de store aktier i S&P500 og næsten ikke i virksomhedsobligationerne HYB.
|
|
Antallet af dollar-pessimister stiger hastigt og de forventer at den blå linie i grafen nedenfor derfor vil falde i de kommende år = svagere handelsvægtet dollar. Det skyldes bl.a. troen på, at alt for mange penge er strømmet til USA og særligt ind i deres store techaktier de seneste år.
Svækkes dollaren er det ofte modsvaret af stigende råvarepriser.
|
|
Verdens største investor, den norske oliefond, vil investere mere i aktiemarkedsneutrale hedge fonde, de såkaldte long-short-fonde. Lige som Wareen Buffets rekordmange penge på bankkontoen kan det ses som oliefondens signal om, at de forventer et mere fladt til negativt aktiemarked de kommende år.
|
|
Berenberg Bank tror vi er i et kænguru-marked for aktier, dvs. et svingende marked op og ned og uden den store trend. Nogle få investorer er pessimister ("bears") viser undersøgelser og de fleste er stadig optimister ("bulls").
|
|
Konklusion
Meget lidt USA og obligationer, meget Kina og til dels Europa og Danmark, guld og sølv er mine største positioner lige nu og samlet set ikke alt for høj risiko ift. normalen. I de her tider med store politiske udmeldinger ugentligt kan det hurtigt ændre sig
|
|
|
|
|
