Dit ugentlige input om verdensøkonomien, finansmarkederne, megatrends m.m.
Nyhedsbrev #14 - 2024
Vi er i de her måneder ved at blive klogere på to meget vigtige samfunds-udviklinger:
- Hvordan hvor tids enorme opmærksomhedsøkonomi skader vores samfund, bl.a. ved at forvride vores virklighedsopfattelse i mere negativ retning
- Hvordan den omsiggribende brug af industripolitik, hvor der øses enorme pengesummer fra statskasserne ud til nogle af verdens rigeste virksomheder, øger uligheden
Mere om det nedenfor og også mere om interessante aktie-trends, muligheden for borgerkrig i USA, en kinesisk devaluering o.m.m.
God læsning.
/Frank
Historier i denne udgave:
Økonomerne har meget sværere ved at spå om de amerikanske jobtal efter corona end før
Opmærksomhedsøkonomien øger antallet af negative nyheder fordi negative nyheder skaber mere opmærksomhed...
....og det får os til at se meget mere negativt på samfundsøkonomien end udviklingen tilsiger
Den stærkt stigende brug af industripolitik i USA, EU og Kina er inflationær og ulighedsskabende
Joe Biden er på vej med flere stramninger overfor Kina - og de amerikanske vælgere elsker det
For første gang i nyere tid falder udlånet til virksomheder og forbrugere i Kina
En presset kinesisk økonomi øger snakken om en mulig devaluering, men det kan komme til at koste Xi magten, så det er ikke sandsynligt
Ledende amerikanske republikanere i Kongressen nægter at garantere, at de vil acceptere et valgnederlag til november - der er lagt op til uro og ballade...
...og hele 41% af amerikanerne forventer en borgerkrig #2 indenfor de næste 5 år
Nogle af coronatidens vinderaktier er blevet fuldkommen massakreret de seneste år
Pizza-investering har været ekstremt lukrativt, faktisk bedre end penge i Google
Forsynings-aktier er det nye sorte på Wall Street pga. AI-boomet, mens kursen på guldaktier er helt i bund relativt til guldprisen
Finanshuse har sværere ved at spå om amerikanske jobtal efter corona
En analyse fra nyhedsmediet Bloomberg bekræfter fornemmelsen af, at økonomerne de seneste år har haft sværere ved at spå rigtigt om de vigtige månedlige jobtal fra USA.
Grafen nedenfor viser, hvor relativt tæt deres forecast lå på det offentliggjorte jobtal fra 1998-2020 (forklaringsgrad 80,8%) mod perioden efter corona (forklaringsgrad 33,4%).
Konklusion
Selv når der tages højde for markant færre observationer i den sidste periode er forklaringsgraden faldet signifikant. Det kan bl.a. skyldes nye økonomiske sammenhænge efter corona, som vi endnu ikke helt forstår. Eller ringere datakvalitet fordi færre virksomheder svarer på undersøgelsen (respons-procent faldet fra 70-80% til nu 35%) og data derfor i mindre grad end før afspejler den sande tilstand i amerikansk økonomi. I England advarer statistikbureauet netop nu om mere upræcise jobtal pga. markant faldende responsrate.
Det kan for det tredje også skyldes, at økonomerne og de værktøjer de bruger – flere indikatorer, kunstig intelligens m.m. - er blevet mindre smarte.
Til sammen øger det muligheden/risikoen for store markedsbevægelser efter tallenes offentliggørelse og gør det sværere for centralbanker, som fx Fed i USA, der kører en ”dataafhængig” pengepolitik. Det gør det også ekstra svært for mere kortsigtede taktiske investorer.
Opmærksomhedsøkonomien forvrider fuldkommen vores fornemmelse for verden omkring os og makroøkonomien – lige som med kriminalitet
Vi lever i en opmærksomhedsøkonomi, hvor verdens største og mest magtfulde medie- og techvirksomheder optimerer efter at få så meget af vores opmærksomhed som muligt, fordi det direkte kan veksles til profit.
Stadig mere forskning tyder på, at den hårde konkurrence om vores opmærksomhed forvrider vores fornemmelse af verden omkring os i en mere negativ retning, fordi de nævnte selskaber har opdaget det mediebranchen har vidst i århundrede: Dårlige og negative nyheder sælger bedre – skaber mere opmærksomhed – end gode og positive nyheder.
Forskere har fx fundet en stor forskel i folks vurdering af kriminaliteten i deres lokalområde (lav vurdering) og så på landsplan (høj vurdering), hvilket ikke kan være rigtigt på samme tid, når man spørger på landsplan (se graf nedenfor til højre).
Tilsvarende ses en voksende forskel i vurderingen af landets samlede økonomi og så egen husstands økonomi, hvilket også er svært foreneligt (se graf nedenfor til venstre for USA, men gælder faktisk for mange lande inkl. Danmark).
I USA er der så også det ekstra forhold, at forbrugernes vurdering af amerikansk økonomi i stigende grad påvirkes af, om præsidenten er fra det parti man deler politisk anskuelse med (se graf nedenfor).
Mediernes dækning af gode og mindre gode økonomiske nyheder kan derudover også have en effekt viser ny forskning (og bekræfter lidt ældre forskningsresultater). Fx er der blevet fundet en mærkbar ”negativitets-bias” i mediernes dækning af stigende og faldende energipriser med Fox News som det medie med den største skævhed/”bias” – dvs. de har masser af dækning, når priserne stiger, men ikke når de falder igen.
Det er nok også én af grundene til, at dobbelt så mange republikanere som demokrater siger, at de har hørt negativt nyt om udviklingen i inflationen.
Et nyere forskningspapir fra Brookings Institute bekræfter, at medierne rapporterer langt mere negativt om amerikansk økonomi end de burde givet de data der offentliggøres om økonomien (se graf fra deres forskningsartikel nedenfor).
Konklusion
Mediernes øgede ”negativitets-bias” er yderligere en mulig forklaring på, at ”bløde” data som forbrugertillidsindikatorer og konjunkturbarometre de seneste år har snydt mange økonomer og investorer til at tro, at det går meget værre med makroøkonomien end det faktisk gør.
Øget brug af industripolitik er tydeligt tegn på overgangen til kapitalismens 4. fase, hvor statskasser tømmes og risikere at ende som omvendt Robin Hood
USA og EU har ifølge nyhedsmedierne Bloomberg og Reuters samlet set indtil nu ydet statsstøtte til producenter af mikrochips for 81 mia. USD, over 500 mia. kr. og globalt nærmer statsstøtte-beløbene sig 380 mia. USD.
I et større historisk perspektiv – siden 1800 – er det industripolitiske slaraffenland nyeste skud på stammen i en lang kraftig stigning i vestlige økonomiers offentlige udgifters størrelse i % af BNP siden Depressionen i 1930’erne (se graf nedenfor der desværre kun går frem til 2022) – kun med en pause i den neoliberale fase fra start 1980’erne og frem til finanskrisen i 2008.
Konklusion
Det er fiskal dominans af finanspolitikken over pengepolitikken vi ser for fulde omdrejninger i de her år. En så stor åbning af statskasserne burde mindske uligheden, men man kan komme i tvivl om det kommer til at ske, når man ser, at pengene primært går til nogle af verdens i forvejen mest profitable virksomheder, der primært ejes af de mest velhavende husholdninger, fordi de ejer flere aktier end mindre velhavende husholdninger (se nedenstående nye artikel fra berømte økonomiprofessor Tyler Cowen om netop dette).
Risikoen i hele dette industripolitiske kapløb er derfor, at regningen primært kommer til at blive betalt af lavindkomstgrupper og fremtidige generationer pga. de enorme statsunderskud tilskuddene fører med sig. Og at det industripolitiske kapløb er inflationært.
Biden og USA er klar med stramninger overfor kineserne – og vælgerne bakker op
Handels- og industripolitik er to sider af samme sag og både i EU men lige nu især i USA er man klar til yderligere tiltag overfor Kina. Biden-administrationen er allerede i denne uge på vej med både skrappere eksportkontrol – bl.a. for at bremse Kinas forskning indenfor kvantum-fysik – og højere toldsatser på forskellige produkter, bl.a. elbiler, solceller og forskellige stål- og aluminiumsprodukter.
En ny meningsmåling fra Pew Research viser, at de amerikanske vælgere bakker op om den hårde kurs overfor Kina, som både Biden og Trump er eksponenter for – og det er noget så sjældent som et politisk emne, amerikanerne er rimeligt enige om. Kina er en trussel mod USA.
Konklusion
Et bedre forhold mellem EU/USA og så Kina ville være ekstremt positivt for verdensøkonomien og dansk økonomi og for både aktie- og obligationsmarkedet (et positivt ”Guldlok”-udbudschok). Der har været forsøg på bedring, bl.a. fra Macron og techgiganternes side, men de seneste udmeldinger tyder ikke godt.
Kinas vækst presses, men devaluering er ikke sandsynlig
Kina presses økonomisk på to af sine hidtidige væsentligste vækstmotorer: Eksporten pga. Vestens mere bidske holdning til kinesisk-producerede varer. Og infrastrukturinvesteringer pga. rigeligt med byggede ejendomme, motorveje, lufthavne og jernbaner (se graf nedenfor mht. udviklingen i omfanget af højhastighedstog i Kina fra 2008 til 2020.
Lånelysten blandt både virksomheder og forbrugere faldt samtidig i april, hvilket meget sjældent ses.
Det får en del eksperter til at spå en kommende kinesisk devaluering af deres valuta yuan’en, for at vinde konkurrencekraft og kunne øge det allerede store handelsoverskud yderligere og booste væksten.
Nedenfor er link til en interessant diskussion blandt fire førende økonomer om netop udsigten til en kinesisk devaluering, heriblandt input fra Louis-Vincent Gave fra analysehuset Gavekal.
Hans argument er, at der er større sandsynlighed/risiko for en op- end nedskrivning af den kinesiske valutas værdi:
Kortsigtet: En devaluering vil pisse EU/USA endnu mere af. Det vil også være et tegn på svaghed overfor USA, som Xi måske ikke vil overleve politisk internt;
Langsigtet: Kina er ved at opbygge et alternativ til USA’s hegemoni både militært og finansielt, og i den plan dur det ikke at svække værdien af sin valuta, tværtimod
Konklusion
Kinas inflation forblev tæt på 0% i april, så centralbanken har muligheden for at sænke renten yderligere og stimulere økonomien, men det risikerer at svække valutaen endnu mere. Her hælder jeg til Louis-Vincent Gaves analyse, at det ikke er i Kinas interesse. I stedet vil der komme mere finanspolitisk stimulans.
Hvis Kina devaluerer, vil det være et deflationært chok til verdensøkonomien og enormt positivt for obligationer og muligvis også aktier afhængigt af, hvor surt EU/USA reagerer.
Top-republikanere vil ikke garantere, at de accepterer et valgnederlag til november, imens næsten halvdelen af amerikanerne forudser en snarlig borgerkrig
Flere amerikanske medier, heriblandt New York Times, har de seneste uger spurgt republikanske toppolitikere, om de vil acceptere valgresultatet til november, lige gyldigt hvem der vinder og hvis valget er foregået fair.
Resultat: Det vil stort set ingen af de adspurgte!!
Samtidig viser en ny meningsmåling, at 41% af amerikanerne tror USA vil gennemleve en borgerkrig nr. 2 indenfor de næste 5 år.
Konklusion
Ovenstående viser, at præsidentvalget til november med stor sandsynlighed vil forårsage stor uro. Det er derfor heller ikke så overraskende, at amerikanernes tro på samfundsinstitutioner såsom militæret, domstole, regeringen og afholdelse af fair valg er faldet siden 2006 ifølge målinger fra Gallup (se figur nedenfor).
Omvendt er det overraskende positivt, at tendensen har været den modsatte i mange andre vestlige lande.
Pæn regnskabssæson i USA, men så er det heller ikke vildere – bortset fra overskuds-grader og udviklingen i Forsyningssektoren
Ed Yardeni, tidligere mangeårig investeringschef i Deutsche Bank, har en fantastisk database med masser af lækre grafer man kan abonnere på for få penge. En af dem er nedenfor.
Regnskabssæsonen i USA er ved at være slut og 80% af virksomheder har slået Wall Street-analytikernes forventninger til deres profit, hvilket er ganske flot.
Yardeni's graf viser meget godt, hvorfor man alligevel ikke skal falde helt på halen over det tal: Virksomhederne har som vanligt lokket analytikerne til at sænke deres forvent-ninger op til regnskabsaflæggelsen (den blå graf), så de kan slå forventningerne, men samlet set leverer de bare det, analytikerne forventede af dem i starten af i år, nemlig en samlet indtjening (EPS) på 56,32$.
Nogle af de største positive overraskelser er kommet indenfor Kommunikation, Cyklisk forbrug, Ejendomme og Finans, men også en lille sjældent eksponeret sektor som Forsyning (Utilities på engelsk), der bl.a. dækker over el-, varme- og vandværker m.m.
Konklusion
OK regnskabssæson, men den har ikke udløst højere forventninger til de kommende kvartaler. Overskudsgraderne har imponeret ved at forblive høje i mange sektorer, skuffelser er blevet straffet kursmæssigt hårdt, mens positive overraskelser kun er blevet lidt belønnet.
Magnificent-7-aktierne har stået for en stor del af væksten, men aktieanalytikerne forventer at deres vækst overhales senere på året af andre aktiers (se graf nedenfor).
Er cykliske aktier tæt på en top og er det signal om større aktienedtur undervejs? Og er tech-aktier ved at blive langt mere kapitalkrævende?
Nedenstående graf fra firmaet Topdown Charts i New Zealand viser udviklingen i verdens-indekset for aktier (sort linie) og nedenunder forholdet mellem kursudvik-lingen på cykliske og defensive aktier.
Cykliske aktier har klaret sig klart bedst i lange perioder, men er på det seneste begyndt at halte lidt efter defensive aktier. Historisk når defensive aktier begynder at klare sig bedre end cykliske, så følger der ofte lige efter en større markedsnedtur, som det skete i 2011, 2018 og 2022.
Konklusion
Defensive aktier klarer sig typisk bedre end cykliske aktier, når vækstindikatorerne begynder at signalere vækstproblemer forude. Men denne her gang er det lidt anderledes, fordi det primært er aktier fra Forsyningssektoren, der stiger, mens andre defensive aktier fortsat halter efter markedet.
Selskaber fra Forsyningssektoren – en klassisk defensiv sektor – stiger kraftigt i kurs, fordi investorerne har opdaget, at samfundet generelt og techsektoren især pga. AI, kommer til at efterspørge markant mere elektricitet end forventet i fremtiden. Det begynder også at øge interessen igen for naturgas, for el-efterspørgsels-boomet kommer til at forsinke udfasningen af kul- og naturgasfyrede kraftværker og øge energipriserne.
Det har samtidig også sat spekulationerne i gang, om tech- og kommunikationsaktierne, hvoraf mange hidtil er gået for at være kapital-lette platformsselskaber, i fremtiden vil være markant mere kapitalkrævende? Det gav fx Meta stryg efter deres seneste regnskab, da investorerne fandt ud af, at selskabet vil investere større end ventede beløb fremover i kapitalapparat
Corona-vinderaktierne og tech-dronningens dybe fald, pizza-kædens optur og guldaktier i venteposition til potentiel stor optur
Nedenstående graf fra firmaet Topdown Charts i New Zealand viser udviklingen i verdens-indekset for aktier (sort linie) og nedenunder forholdet mellem kursudvik-lingen på cykliske og defensive aktier.
Cykliske aktier har klaret sig klart bedst i lange perioder, men er på det seneste begyndt at halte lidt efter defensive aktier. Historisk når defensive aktier begynder at klare sig bedre end cykliske, så følger der ofte lige efter en større markedsnedtur, som det skete i 2011, 2018 og 2022.
Og lidt det samme tema, nemlig tech-innovations-aktiedronningen Cathy Woods enorme nedtur på godt 75% fra toppen og den enorme formuedestruktion det har ført med sig i hendes verdenskendte ARK-innovation-aktiefond (de seneste dages genopvågen af meme-aktier som Gamestop mfl. har dog givet hende lidt medvind, så hun kun er nede med 70%).
Nogle gange kan en pizzakæde åbenbart være en bedre investering end selv den hotteste og mest mega-succesfulde tech-aktie 😊.
Nogle gange kan en pizzakæde åbenbart være en bedre investering end selv den hotteste og mest mega-succesfulde tech-aktie 😊.
Er Apple ved at miste sit image som ”cool” brand med seneste reklame-video, der blev trukket tilbage efter kun to dage eller er det blot en lille skævert? Døm selv (og husk at gigantsuccesen ”Think Different” også var hadet de første dage, men så vendte stemningen):
