Dit ugentlige input om verdensøkonomien, finansmarkederne, megatrends m.m.

Ugebrev #30

Et nyt ugebrev er klar. Lige på trapperne er også langt om længe nye podcast-afsnit og en afstemning om navnet på min nye podcast. Mere om det i en senere mail.

God læsning og tak for alle de indkomne forslag til navn på podcasten.

/Frank

I denne udgave:

Tanker om Steen & Stoffer og mobiltelefoner
Lidt bedre tegn fra kinesisk økonomi
Tyskland bremser den økonomiske fremgang i Europa, men Italien ser heller ikke for godt ud
”It’s not the economy stupid”: Utilfredsheden ulmer og det yderste højre vinder frem i Europa trods fuld beskæftigelse
Vi er på vej over i kapitalismens fjerde fase, hvor profitkvoterne falder og uroen på arbejdsmarkederne tager til
Afglobalisering/fragmentering: Både USA og Japan oplever er boom i industribyggeriet og det koster enorme beløb i subsidier fra statskasserne og hæmmer den globale vækst
Til gengæld er det ved at ændre USA’s ”rustbælte” til et ”batteribælte”
Fed og ECB’s strammere pengepolitik er først nu ved at virke og det sætter boligmarkeder over hele verden i stå
I USA er det nu 30% dyrere at sidde i egen ejerbolig end lige før finanskrisen i 2008 og i Frankrig er udlån til bolig styrtdykket - yngre generationer holdes ude af boligmarkederne
Aktier og high yield obligationer udstråler ro og stor tro på ”Guldlok”-scenariet – og det gør dem følsomme overfor dårlige nyheder i de kommende uger
Tre spændende trends på finansmarkederne: Stigende renter, dollar og råvarepriser (bl.a. uran)
Japanerne er utilfredse med regeringen og den høje inflation
I 235 år er der aldrig sket noget lignende de vi ser lige nu på obligationsmarkederne

Vi starter ud med Bill Watterson’s sidste stribe med Steen & Stoffer fra 31. december 1995. Eksperter anslår, at han gik glip af enorme millionbeløb i dollars, fordi han nægtede at filmatisere tegneserien.

Hver gang jeg læser Steen & Stoffer, tænker jeg på, hvad vi voksne dog har gjort ved at stikke millioner af mindre børn over hele verden en smartphone eller Ipad i hånden og derigennem afskære dem for en masse oplevelser og sanseindtryk, de har brug for. SLUK!

Læs artikel

Lidt bedre tegn fra kinesisk økonomi

Investorer og økonomer er holdt op med at tro på stærkere kinesisk vækst det kommende år, hvor 78% troede på det tilbage i februar (se graf nedenfor). Men en række tal i sidste uge for kinesisk økonomi i august overraskede positivt.

Samtidig lempede centralbanken pengepolitikken en anelse

Konklusion

Tallene bekræfter dem, som mener, at vestlige medier og mange investorer er blevet for negative omkring kinesisk økonomi, der kører i to hastigheder: Nedtur indenfor bygge-, bolig- og infrastrukturinvesteringer og dele af industrien, optur indenfor dele af privatforbruget og grønne industrier som elbiler, batterier, sol, vind olign.

Tyskland bremser fremgangen i Europa, utilfredsheden bobler trods fuld beskæftigelse og det yderste af højrefløjen vinder frem

Tyskland betragtes i øjeblikket som Europas syge økonomi. Et kig på de sidste 4 års BNP-vækst fortæller alt. Men UK, Spanien, Italien og Frankrig kan heller ikke prale af megen fremgang siden 2019. Danmark er i top, delvist pga. Novo Nordisk, og Grækenland har også oplevet god fremgang.

Et kig 20-25 år tilbage viser, hvor langt Grækenland stadig har igen for at nå tilbage (18%) til den tidligere velfærdstop lige før finanskrisen. Efter at have rejst intensivt på tværs af landet de seneste 5 år finder jeg dog tallene ret tvivlsomme og for lave (lige som tallene for deres formuer).

Tallene for Italien afslører tydeligt, hvorfor der underliggende er så meget utilfredshed i landet. Det interessante i de kommende år bliver, om: 1) Tyskland kan genstarte sin vækstmotor; 2) Hvis de ikke kan, hvad det får af følge for de andre lande, som er blevet trukket op af Tyskland;

Selv om tysk økonomi er gået i stå og væksten er sløj i Europa, så melder virksomhederne fortsat om stor mangel på arbejdskraft over hele kontinentet, bl.a. også i Østeuropa.

Alligevel går partier fra det yderste højre frem – vi lever i en tid hvor det absolut ikke bare er ”it’s the economy stupid” – der er nogle kulturkampe i gang, der overskygger den økonomiske udvikling som afgørende for, hvem der sidder på regeringsmagten i forskellige lande.

Det er land vs. by, lavt uddannede vs. højtuddannede, globalisering vs. antiglobalisering, teknologi-frygtsomme vs. teknologi-positive, woke vs. anti-woke mht. kvinderettigheder, LGBT+ osv. Der er en stigende uvilje mod at bruge penge på den grønne omstilling og hjælpe Ukraine.

Det samme ses jo i USA med Trump vs. Biden, demokrater vs. republikanere.

Trods fuld beskæftigelse føler store vælgergrupper sig fremmedgjorte og fremtids-usikre. Det spændende spørgsmål er, hvad der sker med den kulturkamp, hvis arbejdsløsheden pludselig begynder at stige.

Manglen på arbejdskraft skaber et problem for nogle af de højredrejede regeringspartier, der pludseligt ser venligere på udenlandsk arbejdskraft. Ordet gæstearbejdere (de er ok for de rejser hjem igen) bruges stadigt oftere i fx Polen og Ungarn i stedet for immigranter (de er ikke ok for de bliver her).

Konklusion

Trods fuld beskæftigelse er store vælgergrupperinger usikre på fremtiden og utilfredse med ændringer i befolkningssammensætningen (indvandring), kulturen m.m. Samtidig kæmper en del lande i Europa med lav vækst. Uroen ulmer lige under overfladen i en del europæiske lande inkl. uenighed om støtten til Ukraine.

En recession eller Trump som præsident kan sætte nogle lidt for spændende dynamikker i gang i Europa.

Vi er på vej over i kapitalismens fjerde fase, hvor profitkvoterne falder og uroen stiger

I den nuværende fjerde fase af kapitalismen har det hele tiden været min forventning, at kapitalens styrke ift. arbejdskraften ville svækkes, reallønningerne stige, profitkvoterne falde og at der kommer mere uro på arbejdsmarkederne.

Det sidste begynder vi først nu for alvor at se tegn på. Over 4 mio arbejdsdage gik tabt i august i USA pga. strejker – højeste i over 20 år. Og nu kommer så strejkerne i bilsektoren efter krav om 36% stigning i lønningerne og kortere arbejdstid over 4 år. Det er inflationært, en katastrofe for bilsektoren i USA men et boost til Tesla, der ikke har organiseret arbejdskraft.

Strejker er helt uhørt også nået til Japan (se nedenfor).

Industribygge-boom’et er nu også kommet til Japan og i USA forvandles rustbæltet til batteribæltet

Af-globalisering/fragmentering af verdensøkonomien og onshoring – det med at trække produktion hjem, altså det modsatte af mange års globalisering og offshoring - har sat gang i et globalt boom i nye fabriksbyggerier. Vi har set det i USA især (graf til højre), men nu også i Japan (graf til venstre).

I USA er det især Inflation Reduction Act der sender flere hundrede milliarder dollars store byggerier i gang, så det gamle ”rustbælte”-industri-område er ved at blive forvandlet til ”batteribæltet” (se billede nedenfor).

Samtidig med øget ”onshoring” stiger også antallet af handelsrestriktioner markant ifølge IMF’s opgørelse.

Konklusion

Meget af byggeriet er statsstøttet og får pengene til at fosse ud af statskasserne og stimulerer væksten på et tidspunkt hvor centralbankerne forsøger at bremse væksten for at få styr på inflationen. Samtidig er de øgede handelsrestriktioner med til at hæmme den globale vækst.

Recessions-lampe blinker endnu kraftigere – de højere renter kvæler langsomt væksten

Et flertal på 51% af de amerikanske banker strammer deres udlånsbetingelser overfor kunderne (blå linie på invers højreakse) ifølge den seneste undersøgelse i USA af bankernes udlånspolitik. Historisk har det altid været et klokkeklart forvarsel om en snarlig recession (1990/91, 2001, 2008/09 – 2020 var udløst af corona og tæller ikke), flere konkurser og kraftigt faldende investeringslyst i erhvervslivet.

Samtidig siger godt 60% af amerikanerne, at det er et dårligt tidspunkt at købe hus lige nu pga. de rekordhøje renteudgifter- og huspriser (”affordability”), der gør det rekorddyrt at finansiere boligkøb, faktisk lige nu 30% dyrere end i boble-årene for finanskrisen.

I Europa har ECB’s renteforhøjelse til 4% i sidste uge medvirket til at presse lånerenten for virksomheder i Europa op til i gns. 4,2% fra et gennemsnit på 1,3% de sidste ti år (graf fra @Macroalf).

Især i Europa bliver situationen noget presset for virksomhederne i 2024, når over 25% af deres lån skal refinansieres – nu til en 3x så høj rente. Det betyder færre investeringer eller lavere indtjening.

I Frankrig er situationen lige som i USA og mange andre lande: De højere renter gør det stadigt dyrere for potentielle boligejere at finansiere deres køb, hvilket får aktiviteten på boligmarkedet til at gå helt i stå. Her er det et kæmpedyk i udstedte boliglån i Frankrig – på linie med finanskrisen!! Taler for, at prisen på ejerboliger skal længere ned.

Konklusion

Et kæmpedyk i udstedte boliglån burde være forvarsel om nye fald i boligpriserne, men færre huse til salg fordi sælgerne ikke har råd til at flytte pga. de højere renter, får lige nu ejendomspriserne i mange lande til at være stabile/let stigende.

Situationen øger efterspørgslen efter lejeboliger og presser huslejer på lejeboliger op, undtagen i fx USA, hvor huslejerne pt. falder. I mange lande er det blevet fuldkommen umuligt for unge mennesker at få råd til at komme ind på ejerboligmarkedet.

Aktievolatiliteten og merrenten på high yield obligationer helt i bund

Lige nu signalerer det ekstremt lave aktievolatilitetsindeks og den meget lave mer-rente på high yield virksomhedsobligationer (se de to grafer fra @charliebilello nedenfor), at investorerne tager det roligt og forudser en blød økonomisk landing og ”Guldlok”-scenarie også i de kommende kvartaler.

Konklusion

Når aktie- og high yield-markederne på den måde indregner ro og ingen fare, er de i fare for at få et hug, i tilfælde af dårlige nyheder, fx på makro- eller råvarefronten, fx flere virksomhedskonkurser.

Tre spændende trends på finansmarkederne: Renter, dollar, råvarer

Der er flere spændende trends på finansmarkederne lige nu:

Stigende lange renter
Stigende dollar
Stigende råvarepriser, især energipriser (olie, diesel, uran m.m.)

Konklusion

Lige nu på markederne ville jeg investere med og ikke imod de tre trends, fx også når det gælder enkeltaktier.

Tid til at købe lange obligationer? Ikke endnu siger Ray Dalio

Ray Dalio, stifter af verdens største hedge fund Bridgewater, mener de enorme statsunderskud og kraftigt stigende rentebyrder skaber ustabilitet og holder sig derfor væk fra lange obligationer trods de højere og mere attraktive renter og holder sig til korte obligationer (”cash”).

Obligationsmarkederne globalt presses også af stadig større risiko for, at Japan snart begynder at stramme pengepolitikken. Bank of Japan har møde på fredag og nye målinger viser, at befolkningen efter årtier med deflation og nul-flation nu er stærkt kritiske overfor de stigende forbrugerpriser, der udhuler deres købekraft. Det øger presset på både regeringen og BoJ.

Mange finanshuse er dog uenige med Ray Dalio og anbefaler at købe lange obligationer på de her niveauer i forventning om lavere renter forude. Et argument er, at lange obligationer har fået unikt mange øretæver (kurstab). Det er fx aldrig sket før i de sidste 235 år i USA, at lange obligationer giver negativt afkast nominelt (altså før inflation) tre år i træk, som vi er på vej imod nu.

Tal fra JP Morgan viser da også, at historisk har lange obligationer givet de højeste afkast ift. kortere obligationer, når Fed var færdig med at hæve renten, som mange mener de er nu Bemærk dog at deres beregning er lavet i en periode med langsigtet faldende renteniveau (siden 1981).

Konklusion

Obligationer er generelt blevet markant mere interessante ift. aktier og mange alternative investeringer. Er vi på vej mod en verden med 3% i inflation i stedet for 1-2% som de seneste årtier, er en del især europæiske obligationer dog endnu ikke særligt sexede.

RÅDGIVNING

FOREDRAG

KONTAKT

Ønsker du ikke længere at modtage disse mails? Unsubscribe.
Earlybird Research & Education Linkøpingvej 223 Roskilde, 4000

Vis denne email i din browser View in Your Browser